086556464

12

sig en saadan Pladsmangel gældende, at der arbejdes med lange Ventelister over Børn, der ønskes anbragt, men paa Grund af utilstrækkelig Plads ikke kan modtages. Udvalgets Forslag gaar derfor ud paa, at der paalægges Kommunen Pligt til i fornø­ dent Omfang at oprette og drive de i §§ 1—6 nævnte Virk­ somheder: Vuggestuer, Smaabørnsasyler eller Børnehaver, Fri­ tidshjem (med Læsestuer og Værksteder m. v.) Dagarbejdssko- ler, Skolehjem og Optagelseshjem for midlertidig hjemløse Børn. Udvalget lader samtidig gennem § 11 Plads aaben for fort­ sat privat Initiativ, der vedblivende kan drive tilsvarende Virk­ somheder som de foreslaaede og under visse Forudsætninger oppebære Tilskud fra Kommune og Stat. Naar der i § 2 stilles Forslag om Oprettelse af »Smaabørns­ asyler eller Børnehaver« og ikke om Smaabørnsasyler alene eller Børnehaver alene, skyldes dette Hensynet til det beretti­ gede i begge Former for Omsorgen for Børn af de paagæl­ dende Alderstrin. Udvalget har ikke betragtet det som sin Op­ gave at foreskrive bestemte Former for Indretningen af de en­ kelte Institutioner ud fra pædagogiske eller andre Synspunkter, saa lidt som det — med en enkelt Undtagelse, Skolehjemmet, — er fundet nødvendigt at definere dem. Med Hensyn til Dag- arbejdsskoler (§ 4) har Udvalget i det hele villet henholde sig til de om disse i Lov Nr. 72 af 14/i 1905 (Værgeraadsloven) givne Regler. Naar Udvalget blot har foreslaaet Oprettelse af »et tilstrækkeligt Antal« Dagarbejdsskoler, er det sket ud fra den Betragtning, at det ikke lader sig gøre paa Forhaand at fastslaa, hvor stort et Antal Skoler, der vil kræves. Dog ønsker man at fremhæve, at selv om der oprettes Fritidshjem i For­ bindelse med Kommuneskolerne, er det nuværende Antal Dag­ arbejdsskoler (2) langtfra tilstrækkelig, idet allerede Byens Ud­ strækning umuliggør, at alle Værgeraad kan henvise Børn til Skolerne paa Grund af de meget betydelige Vejlængder, disse vil faa til og fra Skolerne. Desuden har i hvert Fald den ene Skole allerede i længere Tid været fuldt optaget, og endelig findes der slet ingen Dagarbejdsskoler for Piger. Ved Skolehjem forstaar Udvalget Virksomheder, der svarer til Københavns Kommunes Internat for Drenge, og som har til Opgave for en begrænset Tid at modtage til Opdragelse saa- danne Børn, som Hjem og Skole maatte finde det formaalstjen- ligt midlertidig fuldstændig at fjerne fra Hjemmet og Gadelivet. Det vil hovedsagelig komme til at dreje sig om den Gruppe af Børn, som Værgeraadslovens § 2 omfatter (»oftere gentagen

Made with FlippingBook - professional solution for displaying marketing and sales documents online