086548186

Vor Frelsers Kirke.

51

49 m. bred Korskirke med Udbygninger. Smukt Alter af forskellige Marmorsorter, udført efter Model af den svenske Bygmester Necodemus Tessin. Prædikestolen efter Tegning af Harsdorff. Orgelet af sjældent smukt Billedskærerarbejde. Døbefonten skænket af Grevinde v. Vieregg, Frederik IV’s Elskerinde. Er Kirken smuk indvendig, er det samme Tilfældet, hvad dens Ydre angaar, og navnlig er dens ejendommelige dristige Taarn, Landets næsthøjeste (Raadhustaarnet er det højeste), værd at se. Det er opført 1749—50 efter Tegning af General­ bygmester L. Thurah. Ved Spirets Begyndelse findes de 4 Evangelister, og med disse Stenvogtere ved sin Fod hæver det sig først ottekantet, siden rundt med en udvendig Vindel­ trappe, der er beskyttet af et højt Jærngitter, op til „Kuglen", der er 2,8 m i Gennemsnit. Oven paa denne findes saa „Manden“, d. v. s. Frelserens henved 3 m høje Figur med den mægtige Sejrsfane i Haanden. Ved den sidste Restaura­ tion er det, ligesom oprindelig, blevet rigt forgyldt. Taarnet med Spiret er i alt 86 m højt. Trods det, at der ikke er mindre end 393 Trin op til Kuglen, bør ingen undlade at aflægge et Besøg deroppe; Opstigningen er aldeles farefri. Udsigten er vidunderlig, navnlig paa Søndage, naar de om­ liggende Fabrikker ikke sender deres Røg- og Dampskyer til Vejrs. Under sig har man Christianshavn, dernæst hele Byen med det omliggende Land, mod Nord Sjællands Skove, Sundet og Hveen, nærmere Havnen og Orlogsværftet og mod Øst det flade Amager, Kjøbenhavns Køkkenhave. I Taarnet findes 5 Klokker, af hvilke den ene, „Højtidsklokken“, er et Krigsbytte fra Svenskekrigen 1676. Ved Sørgeringningen for Frederik VI revnede den. Gaar man fra Kirken t. v. ad Prinsessegade, kommer man til Orlogsværftet, men Tilladelse til at bese dette gives for Udlændinges Vedkommende kun af Marinemini- steriet, for danskes Vedkommende derimod af Chefen for Orlogsværftet; kun ved ganske enkelte Lejligheder, f. Eks. naar et Krigsskib løber af Stabelen, er der alm. Adg. for Publikum. Paa Orlogsværftet, anlagt paa Nyholm 1681—85, senere udvidet ved Op­ fyldning Syd efter, findes flere interessante Bygninger og Anlæg. Paa Ny­ holms nordligste Pynt ligger det store Batteri Christianus Sixtus, oprindelig dannet paa Grundlag af nogle Orlogsskibe, som 1680—85 grundsattes for at beskytte Holmen mod Isgang. Batteriet benyttes nu kun som Salut- og Flag­ batteri Paa Volden er rejst en Sandstensstøtte i Form af en afbrudt Mast til Minde om Kaptajn Schrødersee, der faldt i Slaget paa Reden den 2. April 1801.