086548186

for Kunst. 45 af Bourbon. 167. Jordaens: Nymfer smykke Achelaus’ Horn. 225. ./. v.Moscher: Aaben Egn. *295. Rubens : Portræt af Abbeden Mathæus Irselius. 246 .A .v .d . Neer: Natlig Brand. 127. •/. i>. Hage: Spadseregangen. *294. Rubens: Salo mons Dom (oprindelig bestemt for en Raadhussal, Gave til Chr. IV fra Josias Rantzau). *324. Snyders: Frugtbillede. 95. Ihiyster: Dame, der læser et Brev. 168. ./ordnens: Kristus velsigner Børnene. I Salen mod Nord nærmest Ovenlyssalen: 55. Rotli: Italiensk Land­ skab. *172. Ubekendt Hollænder: En hollandsk Borgmester og Frue i et Landskab (Landskabet af v. Goijen). 87. J. v. d. Roes: Faarehjorden. 36. Riset: Brætspillere. 341 a. Tenlers: Kortspillere. 159. ./. v. Huysum: Blom­ ster. 49. F. Rol: Admiral Ruijter. 147. M. d'Ilondeeocter: Hønsegaard. 48. Rol: Dameportræt. Fra denne Sal fører en Dør ind til tre mod Vest liggende Sale med Værker af norske, svenske og finske Kunstnere. S. 2.—3. Rich. Bergh: Por­ træt. De gamle ved Stranden. S. 3. BjOrk: Et Nødskud. S. 12. Liljefors: Vildgæs. S .13.—19. Nordstrom: Landskaber. S. 20. Rosen: Erik XIV. S. 23. Sjobcrg: Landskab. S. 28. Zorn: Bølgeskvulp. — /. C. Dahl: Landskaber. N. 14. Krogh : Sypigen. N. 15. Krogh: 1 Baljen. N. 16. Krogh: Søndag morgen. N. 29. Skredsvig: St. Hans Aften. N. 32. Werenskiold: Ventende Børn. N. 33. Werenskiold: Bjørnstjerne Bjørnson. F. 1. Edelfclt: Sommer­ fest i Finland. Billedhuggerarbejder. S. 3. Chr. Eriksson: „Dansa på tå“. S. 4. Eriksson: Bretagnerinde. N. 3. Vigeland: Buste. I de fø lg en d e Sale mod N ord: 124.—125. ./. v. Haege: Landskaber. 300. ./. v. Ruisdael: Vejen forbi Egekrattet. 50.—51. G. ter Rorch : Portrætter. 218. Molenaer: Den skinsyge Kone. 333. ./.Steen: David vender tilbage efter at have fældet Goliat. 150. /’. d. Hooch: Selskab. 301. .1. v. Ruisdael: Ege­ tråer ved Kæret. 370. Jacomo Vietor: Fjerkræ. 366. Victors: David og Salo- mon. 67. Codde: Retsbetjenten hos Bonden. 244. A. v. d. Seer: Ildebrand i Amsterdam. 303 S. v. Ruisdael: Flodlandskab. 8.—9 Rackliuyzen: Morgen og Aften. 190.—191. .V. Maes: Portrætter. 321. Siebereclits: Huslig Scene. 128. Dirch Hals: Lystigt Selskab. 321. Sllngelandt: Hollandsk Familie. 83. Decker: Landskab ved en Flod. 328. Sorgh: Hyrdernes Tilbedelse. 338. Storch: Bygevejr. 207. Mieris: Drengen sendes efter 01. 329. Ubekendt: Fiskere. 356. Verboom: Vejen til Indelukket. 350. A.v.U trecht: Frugter. I de følgende Rum og i Omgangen ved Trappen B ille d h u g g e r­ arb ejd er 5a II. V. Bissen: Portrætstatue af Kunstnerens Hustru. 51. Jertchau: Badende Piger. Buster af II. V Bissen. Malerisamlingens danske Afdeling omfatter Arbejder af danske Malere fra 18. Aarh.s Slutning til Nutiden og forøges gennem aarlige Indkøb. Sidst i 18 Aarh. virkede den strenge Klassiker Abildgaard ved Siden af de talent­ fulde Portrætmalere Vigillus Erichscn og Jens Juel. Carstens fik mest Betyd­ ning ved sine tegnede Kompositioner. En ny Periode begynder i 19. Aarh. med C. V. Eckersberg, der i sine Portrætter, Søbilleder og Landskabsstudier viser sig som en fin og grundig Naturalist. Under hans Paavirkning stræbte hans Efterfølgere at opdyrke en national Kunst ved tro og stemningsrige Fremstillinger af dansk Natur og Folkeliv (Kobke, Sanne, Roed, Lundbye, Skoegaard, Rump, Kyhn, Vermehrcn, Exner, Dalsgaard). Skolen udmærker sig ved kærlighedsfuld Grundighed i Behandlingen, men ikke ved stor, malerisk Effekt. Jævnsides med Billeder af danske Æmner maltes dog ikke faa Billeder fra Italien (Konstantin Hansen, Marstrand, Ernst Meyer, KOchler). Constantin Hansen dekorerede Universitetets Forhal med Fremstillinger af græske Myter, Marstrand malte foruden italienske Billeder og holbergske Scener historiske Billeder (se ogsaa Chr. IV’s Kapel i Roskilde Domkirke og Universitetets Festsal). Senere fremtraadte Carl Rloch med Genrebilleder, kristelige og histo­ riske Malerier (se Frederiksborg Slots Bedestol og Universitetets Festsal). Efter Midten af Halvfjerdserne har en Del af de danske Malere været under fransk Paavirkning (Otto Bache, Kroger) og flere af de yngre (Johansen, Jul. Poulsen) har søgt at give deres Billeder stærkere malerisk Virkning uden at opgive de hjemlige Æmner.