086548186

22

National-

Altertavler fra c. 1500 til 1536; Helgenfigurer; malet Altertavle med Christian II’s og Dronning Elisabeths Billeder, fra Helsingør. Gotiske Kister. Frit- staaende Fremstilling af Kristi Grav, fra Kjerteminde. I Vinduesmontrene: Skeer, Smykker og Ringe. — Vær 5 a: Malede Altertavler og Alterbords­ forsider fra c. 1500—1536; jærnbeslaaet Skrin fra 14. Aarh.; gotiske Skabe; Abbedstol fra Esrom Kloster, 1472. — Vær. 5 b: Messeskrud, ordnede i Tids­ følge (en Korkaabe har paa Bræmmerne de kgl. Vaabenskjolde samt Kong Hans’ Hustrus og Anoders Vaabener); Monstranser, Kalke (den emaillerede Alterkande, Kalk og Disk fra 1333 er overrakt Frederik II af Ditmarskerne), Lysestager, Afladsbreve m. m., Rejsealtre af Elfenben og Hvalrostand, Røgelse­ kar m. m., Relikviegemmer, Monstranshuse. Nyere T id, 1536—1660. — Vær* 6 a : I Montren til venstre Sølv- og Tintøj, for Størstedelen Jordfund, nedgravede under Krigene i 17. Aarh. Ved Vinduet kostbare Drikkekar af særlige Former; Limoges-Emailler og italienske Fajancer; Pretiosa af Krystal og Halvædelstene. Til højre: rhinsk Stentøj (for Enden af Skabet et samlet Fund fra Helsingør); Messingsager, Laase og Beslag. Paa Bagvæggen: Pretiosa af Krystal og Halvædelstene; Navtilpokaler. Paa Væggene Duge og Sengetæpper. — Vær. 6 b: Heste- og Ridderrustning fra 1545; Skibskanoner; Gabestok fra Kjøbenhavns Raadhus; Krigs- og Jagt- vaaben med Tilbehør fra 16.—17. Aarh.; udskaarne og drejede Elfenbens­ sager, overvejende fra 17. Aarh.; Ure fra 16.—17. Aarh., deriblandt et, der har tilhørt Tyge Brahe. — Vær. 7: Møbler, Tapeter og Kirkesager fra den ældre Renæssancetid (indtil c. 1600); over Indgangsdøren en Alterbordsforside fra 1561; midt i Værelset en Prædikestol fra 1536; en lille Altertavle med Portrætter af Herluf Trolle og Birgitte Gjø, og en større, der har tilhørt Kong Frederik II, samt Portrætrelieffer af Luther og Erasmus fra Rotterdam. Døbefont fra Nyborg 1585. Malet Loft fra Herregaarden Næsbyholm, c. 1580. 1 Montrene Skeer, Knive og Gafler. — Vær. 8 a: Møbler fra Christian lV’s Tid; Vindeltrappe fra Slesvig; Himmelseng fra 1642; Skabe, Kister og andet Snitværk i yngre Renæssancestil. Lerkakler til Kakkelovne og andre Fund fra Udgravninger i Kjøbenhavn. — Vær. Sb: Møbler fra Christian IV’s senere Tid; udskaaren Pragtseng fra Herregaarden Klavsholm; Skabe, Kister og andet Snitværk i Barokstil. — Vær. 8 c: To Altertavler af Ibentræ og Sølv fra Frederiksborg og Husum Slotskirker; finerede Skabe, et fra Christian IV’s Tid, de andre yngre; over Udgangsdøren et Portrætbillede af Oldforskeren Ole Worm og hans Slægt. Modeller af Kjøbenhavns Slot, det tidligere Chri­ stiansborg og andre Bygninger; Genstande, der har tilhørt Tordenskjold. — I Montrer findes Smykker og andre Genstande fra Renæssancetiden, og rundt om i Værelserne er anbragt Lysestager, Malmmortere, Fade, Ligkistebeslag etc. Paa Væggene i Riddersalen og i det foregaaende Værelse ses en Række Gobeliner med Fremstillinger af danske Konger, vævede 1581—84 til Kron­ borg Slot; de oldenborgske Kongebilleder har Portrætlighed, især Billederne af Christian III (i Baggrunden ses Kjøbenhavns Belejring 1536) og Frederik II med Prins Christian (i Baggrunden Kronborg og det ældre Frederiksborg). — Ved Trappegangen til 2. Sal: gotiske Kapitæler. Skriftestol og Stolestade­ forsider fra Færøerne. Paa øverste Trappeafsats: Hellig Jørgens Gruppe fra Ribe Domkirke; Altertavle fra Faaborg, 1511; tre Kirkedøre med kunstfærdige Jærnbeslag, fra sydfyenske Kirker, 16. Aarh.s Beg. 2. Den etnografiske Samling. (Indg. i Gaarden t. v., Adg. se Tids­ tavlen). Ved Opløsningen af det gamle af Frederik III stiftede Kunstkammer (1821) blev de etnografiske Genstande opstillede i det nydannede Kunst­ museum, indtil de 1849 udsondredes og kom til at danne Grundstammen for det etnografiske Museum, som C . T h o m s e n s. Aar aabnede i Prinsens Palæ. Dets Formaal var at give en Fremstilling af de Folk, der stod uden for den europ. Kultur. Ved Thomsens Energi og den Interesse, han forstod at samle om dette første etnograf. Museum i Europa, voksede det hurtigt, og Til­ væksten har ogsaa efter Stifterens Død været saa betydelig, at Museet endnu hører til de større.