086548186

Tøjhuset. 19 med tilhørende Stenkugler og smedede Lænke- og Stangkugler, fra Middel­ alderen, optlsket fra et Vrag paa Anholt Rev, de 2 saakaldte Smedejærns „Slanger", der har været brugt i Krigen mod Ditmarskerne kort ført Aar 1500, en Samling Brudstykker af Kanoner, opfiskede fra Vraget af det lybske Ad­ miralskib „Engelen", der sprang i Luften 31/o 1565, en meget lang Feltslange, støbt 1559, oprindelig kaldet „stærke Samson", senere populært „lange Maren", 2 pragtfulde Metalkanoner støbte 1633 med Chr. IV’s Navnechiffer paa Tap­ perne og i kunstfærdigt Arbejde forsynede med den oldenborgske, brunsvigske og brandenborgske Families Stamtavler lige fra Aarene 636, 642 og 814, en Læderkanon af den Slags, der anvendtes af Gustav Adolf i Trediveaarskrigen, nogle Metalkanoner opfiskede fra Vraget af Ivar Huitfeldts Skib „Dannebrog", der sprang i Luften 4|io 1710, et Par pragtfulde Metalkanoner og en Morter, støbte 1708, en Gave fra Byen Venedig til Frederik IV. Iøjnefaldende bl. Haandskydevaabnene er en Mængde pragtfuldt udstyrede Jagtgeværer, der har tilhørt de danske Konger, udenlandske Fyrster eller rige Adelsmænd; men desuden ejer Samlingen en Mængde Stykker, der ikke ved deres Ydre tiltrækker sig Opmærksomheden, men som i vaabenhistorisk Hen­ seende har langt større Værdi. Næst efter at eje en saadan Sjældenhed som en „Lodbøsse" fra Haand- skydevaabnenes Barndom, funden i den sløjfede Borg Vedelspang i Sønder­ jylland, har Samlingen en Række Vaaben, der godt illustrerer Haandskyde- vaabnenes Udvikling (saavel Jagt- og Luksusgeværernes som Soldatergeværernes) lige fra Aar 1550 til Nutiden. Af Armbrøster findes saavel Krigsarmbrøster (til at spænde med Vinde, Dunkraft eller Vippe) som Jagtarmbrøster (baade sværere til at spænde med Dunkraft og lettere, der spændes ved fast Vægtstang eller „Gedefod") og Armbrøster, der udskød Kugler. Af blanke Vaaben findes en Samling pragtfulde Sværd, hvoraf flere med Toledoklinger. Af Rustninger skal nævnes en Krigsrustning til en meget høj Mand, hvis Skulderstykke paa flere Steder er gennembrudt af et Spyd eller en Pike, og en Krigsrustning (saakaldet Halvrustning) med den gyldne Vlies’s Ordenskæde indgraveret, og som højst sandsynligt har tilhørt Christian II. De erobrede Faner hænger under Loftet i Længdegangene i Rustkammer­ salen, medens de gamle danske Faner og Estandarter hænger samme Steds i Tværgangene. Fra Zahlkammergaarden fører en Port ind til Ri de­ bane n, indrammet af Slottets Sidefløje, der skaanedes ved Branden 1884, og som indeholder Ridehus, Stalde, Vogn­ remisser, et Teater („Hofteatret"), se ovfr. Ridebanen er om­ given af Buegange. Fra Ridebanen kommer man mod Vest gennem to karakteristiske Portpavilloner videre over Marmor­ broen til P r i n s e n s Pal æ (PI. H. 9), beliggende mellem Ny Vestergade og Stormgade ved Frederiksholms Kanal. Den i Rokokostil ved Midten af 18de Aarhundrede af N. Eigtved opførte Bygning, som har været beboet af to danske Konger, nemlig Christian VI og Frederik V, som Kronprinser, huser nu Na t i o n a l mu s e e t (Adg. se Tids­ tavlen). Palæets Ydre restaureredes i 1906. Nationalmuseet omfatter den danske Samling (fra den ældste Tid indtil Enevældens Indførelse 1660), den etno­ grafiske Samling, Antiksamlingen og Mønt- og Medaille-