086541165

Jeg tænker ikke her alene paa den Medfart, jeg personlig har været ude for, og den besynderlige Form for Parlamentarisme, mange af mine og andre Sager er blevet behandlet paa, samt hvor­ ledes saglige Hensyn er blevet skubbet til Side for personlige In­ teresser, naar Venners Prestige var blevet gennemhullet; men jeg tænker tillige paa den Omstændighed, at man ved Adfærd af denne Art trækker Embedsmændene med ind i det Intrigespil, der fore- gaar blandt Politikerne. Vi har nu en i al Almindelighed demokratisk indstillet Embeds­ stand, der kun har meget lidt tilfælles med Fortidens Embeds­ mandsvælde. Denne Forandring har Politikeren efter min Opfattelse sin store Andel i. Politikeren er gennem Aarene, i højere Grad end forhen, kom­ met Administrationen paa nærmere Hold, og han skal, hvis han da ellers udfylder sin Plads, være et Udtryk for den offentlige Mening, der har ført ham frem. Det er derfor Politikerens Opgave at formidle Samarbejdet mellem Borgerne og Administrationen, og det har givet sig et positivt Udtryk: Embedsmanden har gennem de senere Aar ladet sig paavirke af Politikeren, saa han nu føler sig solidarisk med sine Medborgere, hvorfor han beflitter sig paa at udføre sin Gerning, saa denne kommer i Kontakt med Tidens Krav, hvorved der efterhaanden er oparbejdet et Tillidsforhold mellem Administrationen og Politikeren, som der kan og maa byg­ ges videre paa til Gavn for det fælles Hele. Men Forudsætningen herfor er naturligvis, at Politikerne ogsaa er besjælet af dyb Pligtfølelse over for Samfundet, og her er de af mig fremdragne Forhold af foruroligende Art. Det maa virke deprimerende paa Embedsmanden og derved paa Samarbejdet: naar Embedsmanden bliver forfulgt, fordi han vægrer sig ved at være med til at udføre en Handling, hvor han føler, at langt den overvejende Del af Befolkningen er enig med ham, eller naar Politikeren for at fremme et Formaal, der ikke er Adkomst til i Henhold til de bestaaende Regler eller Overenskomster, hvorefter Embedsmanden skal tilrettelægge Arbejdet, dog dra­ ger ham med ind i Debatten paa en saadan Maade, at det over for Offentligheden kan faa Udseende af, at han har været mindre omhyggelig i Varetagelsen af sin Gerning, eller naar Embedsmanden føler, at hans Gerning ude fra uberettiget bli­ ver angrebet, uden at han faar Støtte af dem, der burde være hans naturlige Forsvarere, ja, at disse endog dækker hans Angriber. 50 *