086541165

Maal, at sikre de enkelte Lønmodtageres Kaar ud i Fremtiden. Kun dette kan berede Vejen til et lykkeligere Samfund, ud fra den gan­ ske enkelte Opfattelse, at selv om det i den første Tid efter Krigen er Producentens Fremstillingsevne, det kommer an paa, saa vil dog Fremtidens Vilkaar for en tilfredsstillende Løsning af Arbejds­ løshedsproblemet afhænge af Forbrugernes Købeevne. Derfor gælder det om at styrke denne, forsømmes dette, blandt andet ved et unødigt stort Kapitalforbrug fra det Offentliges Side, som fordyrer Levevilkaarene for den enkelte, saa vil det gaa ud over Arbejderen. Afslutning. Med de her fremdragne Eksempler har jeg søgt at skildre Aan­ den og Tonen inden for Kommunalbestyrelsen og den Utrygheds- følelse, jeg nærede ved H. P. Sørensens Formandsskab og de Af­ gørelser, han var med til at forme, fordi disse ikke alene var byg­ get op paa Grundlag af den Opfattelse, den af ham ledede Klike indenfor Partigruppen var kommet til, men ofte yderligere var sikret ved et Frimureri mellem indviede fra de andre politiske Grupper, hvad der gjorde al Argumentation frugtesløs. Selvfølgelig havde jeg ingen Ret til at kræve, at H. P. Sørensen skulde gaa ind for mine Tanker eller Ideer. Her maatte han have sin Mening, modsat min om det saa var; men det, der gjorde Sam­ arbejdet umuligt, var den Mangel paa Loyalitet og Ordholdenhed, som han fuldstændig var blottet for i Forholdet til mig, Egen­ skaber, som er nødvendige over for Meningsfæller som Modstan­ dere, hvis man paa Grundlag af fri Meningsudveksling, som jo er Demokratiets Grundvold, skal kunne gøre sig Haab om at føre sine Idéer til Sejr. * Da Krigen skabte tilstrækkeligt med Vanskeligheder, ønskede jeg ikke at fortsætte efter det H. P. Sørensenske System, der gjorde Arbejdsforholdene umulige, og da jeg forlængst var blevet klar over det haabløse i at reformere inde fra, havde jeg intet Valg. Jeg maatte betale Prisen, give Afkald paa en Gerning, der havde fanget mig fuldt og helt, og benytte den Lejlighed, der nu meldte sig til at gaa, og jeg havde jo Alderen. Men da jeg nærer den Opfattelse, at Forhold af denne Art i høj Grad er skadelige for en virkelig sund Udvikling af det demokra­ tiske Styre, har jeg ikke villet undlade nu, hvor Retningslinierne for Fremtidens Politik skal afstikkes, at gøre opmærksom paa denne Udvikling; den er nemlig meget farlig. 49