086541165

fede den københavnske Befolkning. Men saadanne Personer fandtes paa de førende Pladser i Borgerrepræsentationen i 1938. Ved deres Beslutning om at kræve Frederiksberg for et Beløb, som Overens­ komsten ikke gav København Ret til, underkendte man Kommunal­ bestyrelsen af 1919. Men ikke nok hermed. Beslutningen rokkede samtidig ved den Tillid, som to Parter maa have til hinanden, naar de skal føre en Ordning ud i Livet, og hvor man derfor maa være sikker paa, at ikke Modparten tager det tilbudte til sig, hvis det er efter hans Ønske, men senere løber fra det, han synes mindre godt om. Det er dette daarlige Eksempel, København har givet her, og som maa gøre Frederiksberg betænkelig ved Værdien af en Over­ enskomst, der er sluttet med København. Jeg er derfor glad ved, at H. P. Sørensen saa stærkt i sin Tale betonede, at det var Budgetudvalget, der skaffede København de 700.000 Kr. Jeg har aldrig selv ønsket at optræde som politisk Gangster; men jeg vil advare mod dens Anvendelse; København An­ seelse vil lide under det. * Endelig vil jeg opholde mig et Øjeblik ved den Tak, H. P. Sø­ rensen rettede til den „kommunale Revision" for dens Indsats. Da Indsatsen bestod i, at Revisionen eller rettere dens Formand ved en eventyrlig sjusket Opgørelse havde bibragt Budgetudvalget den fejlagtige Opfattelse, at vi, Sporvejene og deres Borgmester, havde tillagt Frederiksberg en Erstatning, der var 1.763.000 Kr. større end den, Frederiksberg havde Krav paa, skulde man ikke mene, at dette Forhold kunde give Anledning til nogen Tak, tvært­ imod. Naar H. P. Sørensen imidlertid fremsatte en saadan, kan det kun tages som Udtryk for, at Udvalget lige til det sidste vilde stive den „kommunale Revision" af, for derved selv at blive fri for at erkende, at den paa fejlagtigt Grundlag havde sigtet Sporvejs­ administrationen og dens Borgmester. Denne Maade at gøre det paa var selvfølgelig nem, men fejg og derfor ikke Udvalget værdig. Den valgte Fremgangsmaade skaber Utryghed inlen for Admi­ nistrationen, fordi den bibringer denne den Opfattelse, at den „kommunale Revision" kan rette en hvilken som helst ugrundet Sig­ telse mod Administration og Magistrat, uden at Borgerrepræsenta­ tionen vil gribe ind herimod. Politidirektør Stamm og Sporvejene. I Slutningen af Aaret 1938 og i Begyndelsen af 1939 skete det gentagne Gange, at Københavns Politidirektør Ivan Stamm til Dag­ 28