086541165

vist i fuld Overensstemmelse med den demokratiske Form for For­ handling; men den var besværlig for dem, der levede i den Op­ fattelse, at de var de eneste, der havde Forstand paa, hvorledes Kursen skulde lægges. Derfor gjaldt det for dem om at skille sig af med Folk, der havde den Dristighed at have en anden Mening. Og de var ikke nøjeregnende i Valget af Midler, naar de vilde naa deres Maal, ligesom der skulde stærke Nerver og stor Taalmodighed til for at kunne holde til den Kur, man blev sat paa. Nu havde de naaet deres Hensigt over for mig, nu var jeg færdig for bestandig, troede de da, og H. P. Sørensen skulde saa have sin Belønning, derfor kom Takstnedsættelsen. Intet andet kan i hvert Tilfælde forklare, at man i 1944, hvor Krigen Højdepunkt nærmede sig, bl. a. med de Forsyningsvanske­ ligheder, som hele Befolkningen nu har mærket Følgerne af, og som allerede var mærkbare paa det Tidspunkt, hvor Takstnedsæt­ telsen kom, saa helt bort fra disse Betænkeligheder, medens de taarnede sig op om mig i 1940. * Det allerede nævnte var imidlertid ikke de eneste Besværlig­ heder, jeg har været ude for. Der blev benyttet en lang Række andre Metoder for at gøre mig „mør“ . Af disse skal jeg i det efter­ følgende fremdrage nogle Eksempler. Sporvejsforhandlingerne med Frederiksberg Kommune. Da København i 1919 overlog de frederiksbergske Sporveje, blev der sluttet en Overenskomst mellem de to Kommuner, som jeg, da denne udløb i 1938, skulde være med til at afvikle samtidig med, at jeg skulde forsøge oprettet en ny Overenskomst for den kom­ mende Tid. De indledende Forhandlinger vedrørende Afviklingen blev ført af Embedsmænd fra de to Kommuner, og da der var skabt Enig­ hed om Afviklingen samt Enighed om den fremtidige Ordning, som jog deltog i Forhandlingerne om, forelagde jeg Resultatet for Bor­ gerrepræsentationen, der i sit Møde d. 9. Juni 1938 henviste Sagen til nærmere Drøftelse i Budgetudvalget. Heri var intet mærkeligt, en Sag af det Omfang maa der altid være forskellige Meninger om. Det mærkelige fremkom først paa et Møde i Budgetudvalget omkring den 1. September, hvortil jeg var indbudt. Her blev der først mellem Udvalgets Formand, K. Rønsted, og mig vekslet nogle almindelige Bemærkninger vedrøren­ 17