086534487

47 „Følgende haver jeg hængt paa en Yæg: Ilaabet er ret et forunderligt Æg; en faar det Hvide, en Skallen, en Blommen; Hver sit Bestemte, naar Tiden er kommen.

og han har slaaet sig til Ito med den Tanke, at Det aldrig er saa galt og broget, at det jo nytter dog til noget. Det er hans Grundtanke, at det altsammen gaar, som Vor­ herre vil: Du søger et Embed’, og tror Du er værdig, Skønt Du er maaske af det maadelig Slags; Du tror nu, den Ting er alt fejet og færdig, indbilder dig at Du faar Embedet straks. Men lad det og være, Du haver Meriter, tænk Hundred og Nitten de soger med dig; Een enest' Gevinst imod saa mange Niter, den Lykke er jo Lotteriernes lig. Du fik da et Nit, og se dette var slemt, hvem fik det? — Den Forsynet havde bestemt. Hvad er vi Mennesker i det hele taget, og hvad er Livet? Min Barndom er en Søvn, en Graad for ingen Ting, min Ungdom er en Attraae at se mig brav omkring, min Manddom er en Sorg for Lykke og for Brød, min Alderdom, hvad den? — Bristfældighed og Død. Hvorledes jeg blev til, veed jeg aldeles ikke, Ej heller naar og hvor til sidst min Krop skal ligge. Men den, som ingen Venner har, er at beklage: Den, som uden Ven maa vandre, lever ikkun halvt med andre * og ved en god Bog og god Musik forjages Mismod allerbedst: En Tanke af Y o un g s Nattesang, en Lyd af K i r k o f s Harpeklang, det meget Skønne Gel l e rt sagde, Guds Bian J e r u s a l e m fremlagde, en S a r t i s kælne Melodi fordriver min Melankoli. Blandt de syv Fejl, Hans Holck selv tillægger sig, har han ikke medtaget den, at han paatog sig mere, end lian kunde over