086534487

46 Den, som graver ned sit Pund, bør ej Mad faa i sin Mund,

skriver lian. Han er selv den sidste til at grave sit Pund ned, og han bliver vred, naar andre gor det. Da Christian Flensborg, Ud­ giveren af det rimede Maanedsblad „Den Danske Mercurius“, døde i 1776, skriver han et Æredigt, hvori han tilslutning læser Flensborgs Yenner Teksten: Hvor mon lians poetisko Venner er henne, som fælles med ham skar poetiske Penne: Pralil, Zverg og Hr. Diering; jeg veed, I var lire, er ingen af eder, som rører sin Lire? ITans Gejst var dog stor, skønt Kroppen var lille. Han døde, og alle tre tie I stille! I burde besynge jer Ven, om I vilde, og vilde I ikke, saa lader det ilde. Avisernes Beretninger om den Hensynsløshed, man i England havde gjort sig skyldig i ved den i levende Live saa forgudede D ig­ ter Youngs Begravelse, synes at have berørt Holck stærkt. Han havde jo selv stiftet Skoler og kunde maaske vente sig en lignende Utaknemlighed: Youngs Jordefærd var vel højtidelig prægtig? O Nej, man liar viist sig ret hel nederdrægtig : Ifald man kan tro paa Skribenternes Ord, laa Liget, og ingen bcsørged’ dets Jord. Se Mænd af Fortjenester, se deres Ære! En uskønsom Verden, dens Skam skal det være! Selv Skolen, ban havde fundeert, hvilken Skam! Bekymred sig nu ikke mere om ham. En Plet af vor Jord han til sidst dog kom i men uden Begravclscs-Cercmonic. A f og til spores det ogsaa i hans Vers, at han har gjort ad­ skillige bitre Erfaringer under sin Modgang, at Yenner har vendt ham Ryggen o. s. v. Som Blade falde ned, naar ikke mer er Sommer, gor falske Venner og, naar Modgangs Vinter kommer, men med sit fromme Sind lærte han snart at tinde Trost, og han filosoferede — paa Vers naturligvis — over Livet og Menneskene. „Man fandt og mange sindrige Tankeriim af hannem skrevne og op­ hængte i hans Contoir1 skriver hans Ven, Niels Prahl. Et af dem lod: