086534487

42 denne Maade at indgaa med Forsynet. Adskillige af vore Digtere væbnede sig mod denne Uskik og prøvede med Satyrens Svøbe at uddrive disse Lykkekræmmere af Templet. Adskillige Vittigheder i denne Anledning er endnu i alles Minde; men følgende lidet Epigram af den første mellem de danske Digtere er, saa vidt „Tilskueren" veed, ingentid trykt og derfor mindre bekendt, end det fortjente at være, da det uden Tvivl forestiller denne Uskik i meget godt Lys“. Ak, kære Knud Lyne Rahbek, Du slaar ganske ved Siden a f! Ti Wessels Epigram er ikke rettet mod Publikum, men mod den „virksomme Holck." Men hvor mange gode Gerninger vilde ikke være og i Fremtiden blive ugjort her i denne Verden, om ikke Men­ neskeheden sin hele Tilværelse igennem havde næret og stadig vil nære et lille Ilaab om baade dobbelt og tredobbelt og mangefold fordoblet Belønning af Himmelen. Nej, Rahbek var kommen Sand- lieden adskilligt nærmere, naar han havde sagt, at nogle velbegavede # men meget ungdommelige Skonaander i Norske Selskab, der ifølge den franske Skole, de tilhørte, havde sat den ydre, elegante Form som det højeste, morede sig med at se, hvordan Holck vilde besvare deres Indsendelser. Og de var ikke kræsne i deres Midler for at faa den troskyldige Mand paa Glatis. Hvorvidt de i denne Retning kunde gaa i Taktløshed viser J. Wibes, endda den „skikkelige Wibes" Epigram: Med en Gave til S y g ek a ssen . Din Ven, Monsieur AVilse, som Du bad at hilse, lian hilser nu dig; dog maa Du ej tænke, han Penger vil skænke, nej, de er fra mig. Jeg haver en Fader, som ikke aflader at love endnu. Alen som jeg nu, Sønnen, kun svag er i Bønnen: O, vilde da Du med samt dine Syge for Gud dig ydmyge og være min Tolk! Da, om Du befaler nok mangen en Daler skal sendes til Holck. Men eet vil Wessel og hans Venner i Norske Selskab ikke kunne komme uden om: de horer den gamle Tid til, og deres for