086534487

86 Den brave Hans Holck havde maaske endnu ikke genvundet sin Sindsligevægt, da han samme Dag eller mulig den følgende modtog et Brev, som han — uden at ane Svig — indrykkede i det forste Nummer af Aftenposten (Nr 50). „Følgende Brev er mig indsendt", skriver Holck til Indledning, „hvoraf Udskriften var: Ilvis Rummet det tillader I Aftenpostens Blader, Jeg beder, Syges Fader! Bu dette trykke lader. Til Sygekassen nok en Daler, Jeg dig da straks betaler. og Indskriften", (d. v. s. Indholdet af Brevet): Jeg, som er Degn af Profession, Og Mester i at tygge Troen I fattig Skoledrenge, Jeg sender i min Helbreds Navn Til Ilolckes Sygekassers Gavn, Som leider! altid trænge Til Næstens Penge. Jeg sender, siger jeg, en Skærv (l Rdlr.) Gud frelse Kassen fra Fordærv Og Skumulanters Gloser, Som tit forfølger Stifteren, Fordi han nu og da en Ven i sine Skrifter roser, Men aldrig skoser.

Jeg læste nylig nogle Vers, Som syntes vel at være Skierts, Men dog med Folk raillere, Ret som man kunde frit paa Riim, Tilsidesætte al Estim' Mod Mænd, som Mange mere End jeg, skattere. Nu skælder Autor en for Fat, Som skrev lidt Løjer om en Kat; Mon sligt ham Ros indrenter? Og straks mer dristig i sin Sang Ilan spøger frit med Folk af Rang. Jeg seer, hvor jeg mindst venter Talt om Agenter. Men vogt du dig, Hr. Criticus, At jeg skal ej M inervam sus Paa dig faa appliceret Veed du, hvad Dadleren er værd ? At røres af mit Skolesværd, Den Cuur, tidt repetei’et, Har Fle er cureret.