086534487

35 det, de literære Spøgefugle vilde, var mere at more sig selv end at more Publikum og ærgre Sangeren og den besungne. Holck blev imidlertid vred. I Aftenpostens Nr. 49, Mandag 30. Juli, tager han til Orde, og — indignatio facit versus, Harmen gør ham til Digter! I alt Fald kommer der et Smæld i hans Vers, som de ellers ikke altid kan roses for. Mit Vers, en Mand til Ære skrevet (Se Nr. 43) Jeg med Forundring bliver var, Er til en Gadc-Viise blevet, Som har gjort ham og mig til Nar. Thi Verset har nu Viise-Tone, Og trykt i Viise-Arts Format, Falbudct af en Sælge-Kone Og synges af Matros, Soldat. I Aften-Posten under Verset Der staar mit Navn, der har det Sted; Med denne Skeptikus har skiertset Og sat det under Visen med.

Man siger, han gik om i Staden Og deelte den blandt fattig Folk. Og nu, nu raaber man paa Gaden Se Visen her om L. af Holck. Slet giort af dig, du vilde sætte Just Melodien L. til Spot, At man dig ikke straks kan giette, Gor dig vel hjerteligen got. Ja, du fik Fuglen til at flyve, Men blev dog stækket i sin Flugt; Men paa min Hegning saa at lyve, Det lader ingenlunde smukt. Og hvorfor skal en Mand vanæres, Fordi han faar en Karakter, Og rundt omkring'i Viser bæres I Gade op og Gade neer? Saa maae jo en og anden frygte, Som kan herefter faae en Rang, At han ved Rangens første Rygte Skal blive Fobiens Visers Sang, Dit kritisk Blod dig burde tappes, Dit Paafund burde faao sin Løn, Du burdo sandeligen klappes, Og det foruden Løn og Bon. H olck.

3 *