086534487

22 By fjendtlig imod anden By og By mod Land. Og i Byerne selv stod Laugene skarpt, ikke blot mod hinanden indbyrdes, men mod Byens forbrugende Borgere. Ti Laugenes dyrebareste Eje var Ene­ retten paa hvert Laugs særlige Arbejde, hvorved al fri Konkurrence var udelukket til Skade for Borgerskabet, som saaledes kunde blive tvunget til at betale de Priser, Lauget forlangte, naar ikke — hvad hyppig skete — de allerhojeste Myndigheder lagde sig imellem. Det er i Kraft af det moderne Begreb, den frie Konkurrences Princip, at lians Holck i 1765 udsender sit Skrift: Kiøbenhavns Han­ dels Speyl. Denne lille Bog er mærkelig ikke blot som Forløber for Kobenhavns Vejviser, men særlig mærkelig ved den Fortale, Holck har forsynet den med. Det er naturligt, at den Mand, der vil give en Liste over alle Landets Handlende — ti det var oprindelig hans Hensigt, men af Hensyn til de betydelige Forarbejder lod han det foreløbig bero ved de københavnske Handlende — nøje har overvejet, hvorledes de Næringsdrivende vil optage hans Plan, og han er straks paa det rene med, at den vil møde Modstand. „Vil nogen sige, det er vel, andre derimod det er ilde gjort, at alle Navnene saaledes be­ kendtgøres, skal denne forskellige Dom aldeles ikke anfægte mig,“ skriver Holck. Holck viser sig i det hele taget mærkværdig klar over sit Maal, at indrette en alfabetisk ordnet Navnebog, hvor alle, der har Brug for hinanden, kan finde hinanden, og hvor alle kan finde Svar paa de Spørgsmaal, der kan forekomme i det daglige For­ retningsliv. Her er ingen Vaklen og ingen Toven, Holck kender — hvad han ogsaa stadig som Bladudgiver lægger for Dagen — sit Publikum og veed, hvad det trænger til. Den eneste Forandring, han foretager, er, at han senere deler sit Materiale i to Dele og ud­ giver den københavnske Del som Københavns Vejviser og den pro­ vinsielle Del som et Provincialleksikon for Danmark og Hertugdøm­ merne, en praktisk Trap i Haandbogsform, senere suppleret med en Post- og Adressebog. Angaaende „Vej viseren“ skal vi indskrænke os til at henvise til Etatsraad Kraks fortræffelige lille Skrift: „Veyviserens Vej“, hvor Holcks udmærkede Arbejde og de store Besværligheder, han havde at kæmpe med, er udførligt fremstillet. Det fremgaar heraf, at Holck enten selv har faaet Ideen eller maaske har laant den fra London. Krak synes nærmest tilbøjelig til at antage det sidste. „Det vilde være ligefrem genialt af Holck, om han selv skulde have undfanget1 Ideen1. Vi tilstaar, at vi er ikke utilbøjelige til at tillægge Holck