086534487

21 Fragtgods mellem Kobenhavn og Kongsberg. Den blev senere over­ taget af Staten. Samme Aar stiftede lian endelig Kobenhavns Vej­ viser, der blev Skyld i, at Kobenhavns Huse blev forsynede med Nominere. I Vejviseren for 1771 fandtes nemlig folgende Efterskrift: „Endnu har man ej mærket til, der er tænkt paa at sætte Nummere paa Huse og Gaarde i Kobenhavn; det blev alene læst i den forrige Aars ny Vejviser, og det sættes nu i Værk iWarskov." — Dot blev derpaa og efter Hans Majestæts højeste Ordre iværksat i Køben­ havn. “ Publikums Opfattelse af Holck har paa en ejendommelig Maade skiftet Karakter i Tidens Lob. I de forste halvhundrede Aar efter lians Dod mindedes man ham som den store Filantrop, som den utrættelige Velgører. Men efterhaanden som hans Stiftelser gik ind og hans Samtidige dode bort, svandt denne Side af hans Virksomhed ud af Folks Bevidsthed. Efterhaanden mindedes Holck egentlig kun som den, der havde haft den gode Idee at sætte Nummere paa Hu­ sene i København. Saa kom de nyere Udgaver af Wessels Digte, og gennem Wessels spottende Vers blev Holcks Navn paany draget frem og kendt i langt videre Kredse end for. Hertil skal vi siden komme tilbage. Men her turde det være paa sin Plads at fremdrage en Side af Holcks Virksomhed, som synes ganske at være gaaet af Glemme, nemlig hans Virksomhed som Foregangsmand paa Forretningslivets Omraade. Holck har een stor Idee, for den lever han, og for den slider han sig op: Han vil rive alle skillende Mure ned og bringe Menne­ skene nærmere til hinanden. Og han nøjes ikke med at være By- Patriot, hans Syn naaer ud over hans egen Bys Volde, han tænker paa det hele Land. Holck er en af de forste Mæml i Danmark, der opfatter Begrebet Fædreland- paa moderne Maade. Han er i det hele taget paa mange Omraader saa mærkelig moderne, og han bekæmper af al sin Evne den gammeldags Livsopfattelse, ifolge hvilken enhver burde være sig selv nok. Det var denne Grundsætning, der i den tidlige Middelalder havde bragt Slægt til at staa mod Slægt, Gaard imod Gaard. I Gilderne og i Laugcne udvikledes de forste Spirer til en Samfundsfolelse; dær lærte man saa nogenlunde at tage Hensyn til andre og at vise Vel- villie mod andre. Men ud over Byens Grænser naaede man ikke. Paa Næringslivets Omraade, i Kampen forat udvide sin Handel stod