086024055

5 gaard: en ligesidet Pyramide af Granit, hvorpaa staar: »Jens Wadum«. Ilvem var da denne mærkelige Mand? Rahbek fortæller om ham og hans Virksomhed, og han ejer ikke Lovord nok for ham. Han var Politiker, og han havde en Vindueskrog i »Drejers Klub«, hvorfra det frisindede Partis Parole udgik; han kom gerne derop om Eftermiddagen, stoppede en Pibe, fik »en Liter Vin« og spadserede op og ned ad Gulvet, til han fandt en Mand, han kunde tale med. Naar Samtalen da naaede et vigtigt Punkt, trak han sit Offer ind i Vinduesfordybningen, og de Ord, der blev sagte her, regnede Samtiden for lige saa vigtige som de, der btøv sagt i Kongens Raad; thi her skabtes »den offentlige Mening«. Wadum, som var ansat i Rentekammeret, fik paa den Maade lige saa stor Indflydelse paa Bonde­ reformerne som alle de Mænd, hvis Navne nu pranger paa Gadehjørnerne ude omkring Frihedsstøtten. Til Tider var han mindre velset i ledende Kredse; og der var en Tid, da man tænkte paa at lukke Klubben for hans Skyld. »Tilskueren« 1804 siger i Datidens blom­ strende Sprog ved hans Dod: »Det var en Mand, tænkte som en Mand, granskede som en Mand, søgte som en Mand det godes Løn i det gode selv, holdt som en Mand Skridt med sin Tid, naar den gik frem, men stod som en Mand fast ved det gamle, naar den kom paa Afveje, var ophøjet over hine Tiders kaade Sansculottismus og nærværendes fejge Øjen­ tjeneri — sagde sin Mening lige ud —. Man maatte for hans Regning sætte en Mængde kraftfulde Ord, der ofte gik fra Mund til Mund i hans Kreds.« En saa mærkelig Mand hviler altsaa under denne Ligsten. Og vi ved tillige om ham, at han paa Grund af medfødt Beskedenhed aldrig steg højt; denne Be­ skedenhed gav sig allerede Udslag, da han tog teologisk Embedseksamen. Det var dengang Skik, at man i Forvejen sagde til Professorerne, om man vilde eks­ amineres til Laud, Haud eller Non. Det var et Tegn paa »kristelig Ydmyghed« kun at lade sig eksaminere til