086024055

4 at disse raaber og kalder paa dem fra de gamle Huse, at de saa at sige spirer op af Brostenene? Yi gaar — siger et gammelt, sandt Ord — kun paa Thorvaldsens Museum, naar vi har Besøg fra Provinsen, og saa er vi maadelige Vejvisere. Lad det nu gaa, skønt vi ikke rigtig godt kan være det bekendt; men at vi til daglig gaar forbi det Friluftsmuseum, som Historien har gjort vor gande By til, uden at vi ænser det, — ja, det er noget, som en Yen af vor By og dens rige Minder ikke kan forstaa, fordi han ved, at Fordybelsen i Enkelt­ hederne netop giver et Bidrag til Byens Fysiognomi, der er saa rigt og afvekslende, at der fødes ny Kærlig­ hed af hvert Minde. For at have et Udgangspunkt, lad os da begynde ved Holmens Kirke. Ja, det ved vi jo alle, at den er bygget af Christian, den Fjerde, og at det »R. F. P.«, der staar paa Gavlen, ikke betyder »Riget fattes Penge«, men »Regna firmat pietas« (Fromhed fæstner Rigerne). Men hvem tænker paa, at den stolte Holmens Kirke, hvis Kongeport — lige for Nikolajgade — er en af de skønneste Prydelser, vor By ejer, oprindelig var en Ankersmedie paa Bre- merholm, som Kong Christian omdannede til Kirke, da der ikke var andet Sted for Holmens Folk at holde Gudstjeneste i end et Arbejdsskur, hvor man plejede at spise sin medbragte Frokost? Paa Grund af denne sin Tilblivelse er Kirken ikke orienteret paa sædvanlig Vis, men ligger i Nordost-Sydvest, med Koret i Syd­ vest. — Kigger vi ind paa Holmens gamle Kirkegaard, opdager vi en glat, trekantet Sten, hvorpaa Navnet »Jens Waduirn spørger, om vi ogsaa ved, hvad den be­ tyder. Men hvor mange aner nu, kun 100 Aar efter at Stenen er rejst, hvad den skal minde om? Det var i Aaret 1805, at denne Mindesten rejstes. Herom siger Jonas Collin i »Borgervennen«: »Det var den 14. April 1804, at hans Virken her nede ophørte. Aarsdagen efter satte nogle faa Venner et simpelt, men betyd­ ningsfuldt Minde over hans Grav paa Holmens Kirke-