minderige huse ocr

9 Ved Udvalget af Personer har vi fulgt vort bedste Skøn. Vi har valgt dem efter den Klang, Navnene har bevaret i Eftertidens Øre, ikke efter den sociale Anseelse, de nød i Samtiden. Det er el broget Selskab, der befolker disse Blade. Der er Navne, som straaler langt ud over vort Lands Grænser: Thorvaldsen, Rask, H C Andersen, Ørsted, Søren Kicrkegaard; og der er Navne, som et let komisk Skær har bevaret fra Forglemmelse: Den „fyrglerlige" (Vej­ viseren kalder den „jammerlige") IIdebrands Histories For­ fatter Reiser, „Poeten fra Aabenraa" Behrend, Christian den Ottendes noget forstyrrede Raadgiver Jørgensen Jom- tou. Der er Mænd, som igennem lange Perioder indtog de første Pladser i Samfundet og derved sikrede sig mod Forglemmelse. Og der er andre, paa hvem Lyset faldt saa stærkt en enkelt Dag i deres Liv, at deres Navne alene af den Grund vil huskes: Boye Junge, der kommanderede Kjøbenhavns Brandvæsen under den store Ildebrand 1795; Niels Krog Bredal, som det store Teaterslag den 25. No­ vember 1771 har skænket et Eftermæle; Kaptajn Lassen paa „Prøvesten" og Løjtnant Anker fra Skanse Nr. 2. Eller de har ved en enkeli, tilsyneladende lille Frembrin­ gelse bevaret deres Navne fra at gaa af Minde: Overby, der skrev Socialistmarchen, Krøyer, som komponerede Melodien til „Der er et yndigt Land" og „Madam Man- gor" med sin Kogebog. Der er Mænd, som først Efter­ tiden har ydet Retfærdighed, som Sprogmanden Høvs- gaard, Vejviserens Stifter Agent Holck, Sættemaskinens Opfinder Chr. Sørensen eller Maleren H G F Holm, „Fal- tig-Holm", hvis Tegninger er blevet et af de smukkeste Minder om det gamle Kjøbenhavn. Og der er andre, hvis Ry for os kun er et Spejlbillede af Samtidens Beundring, først og fremmest Scenens store Navne fra Gert Londe- inann til Phister. Andre lever for os hovedsagelig gen­ nem de Institutioner, de bar efterladt sig — Geheime- raad Hiel instierne, Generalmajor Gassen, Peter Norden Sølling, Pastor Massmann, Grosserer Hans Puggaard;