kraks vejviser 1997 realregister

Typiske indsatsområder v

Strategier i kommunernes erhvervspolitik Styrke servicesektoren

• Fremme privat serviceproduktion

• Hjemmeservice • Udlicitering

Styrke infrastruktur

• Kommune- og regionplanlægning • IT-projekter (Spydspids kommuner)

• Fremme elektronisk kommunikation • Veje, stier og broer • Udlægning af erhvervsarealer/ "erhvervsparker • Grønne erhvervsområder . i • Forbedre kollektivtrafik

Styrke ressourceområder

• Eksempelvis:

_ , ■

Se under øvrige metoder • Lobbyisme • Udviklingsprojekter

• Styrke fiskerisektoren • Træ-og møbelindustrien • Tekstil og beklædning • Udvikling af landdistrikter • Forbedre modtageforhold • Markedsføring • Tematurisme • Fremme erhvervsturisme • Events • Grøn turisme

Turismefremme

• Destinationer • Turismeeksportgrupper • Turismenetværk • Turismeudviklingsselskaber • Information

Regionale erhvervspolitiske udfordringer Kommunernes Landsforening mener, at den regionale erhvervspolitik står over for en række udfordringer, som det er nødvendigt at tage fat på: • De små og mellemstore virksomheders finansieringsproblemer skal analyseres og lettes. • Vi er nødt til at få flere til at starte egen virksomhed - det gøres kun ved at skabe bedre vilkår for iværksættere og for iværksætterkultu­ ren. Vore børn skal lære, at det at starte egen virksomhed også er et muligt erhvervsvalg. • Mange egne af landet har problemer med lukning af virksomheder og affolkning af lokalsamfund. Det er vigtigt at tage hånd om de regionale konsekvenser af omstillingen inden for fx fiskeri og land­ brug. • Informationsteknologien skaber nye muligheder - muligheder som vi er nødt til at udnytte. IT-2000-målsætningerne bør bruges til at styrke udveksling af informationer mellem virksomheder, myndig­ heder, rådgivere, uddannelsesinstitutioner m.fl. Der er allerede høstet gode erfaringer med sådanne netværk. Bredbåndsnettet skal nyttiggøres. • Den offentlige og private:sektor skal spille bedst muligt sammen. Der ligger viden i de to sektorer, som, hvis de kombineres på rette vis, kan skabe nye produkter og afsætningsmuligheder.

Hvem gennemfører disse initiativer? Når den enkelte kommune eller flere kommuner har lagt den erhvervspolitiske strategi, hvem fører så projekterne ud i livet? Det afhænger naturligvis af projektets karakter. De typiske gennemførere af projekter er: • private rådgivningsvirksomheder (udlicitering), • erhvervskontor/-sekretariat, • ildsjæle blandt lokale erhvervsledere, • kommunens forvaltninger/ledelse, • uddannelsesinstitutioner, • arbejdsmarkedsråd, • de Teknologiske Informations Centre. Hvem finansierer initiativerne? Mange projekter finansieres gennem eksisterende ressourcer. Øvrige finansieringskilder kan være: • virksomhederne selv/brugerbetaling, • kommunerne, • stat, erhvervsfremmeordninger etc., • amter, • EU-regionalfondsmidler, strukturfondsmidler etc., • organisationer mv. ved at stille arbejdskraft til rådighed.

i

\

\

3317

<*’>'■

' kV

4