kraks vejviser 1997 realregister

KOMMUNERNES LANDSFORENING

tUOOJi

Kommunal erhvervsudvikling - et spørgsmål om samarbejde mellem kommuner og erhvervsliv Som interesseorganisation for de danske kommuner, har Kommuner­ nes Landsforening fået mulighed for at bidrage til Kraks vejviser for Dansk erhvervsliv. Vi vil gerne benytte denne mulighed til at informe­ re erhvervslivet om, hvad kommunerne gør for at styrke den lokale og regionale erhvervsudvikling. Kommunerne som serviceleverandører og samarbejdspartnere for erhvervslivet Relationen mellem kommuner og erhvervsliv er i hastig udvikling. Kommunen betragtes i dag ikke udelukkende som myndighed- men i lige så høj grad som serviceleverandør og samarbejdspartner for erhvervslivet. 90-erne har budt på mange nye former for samspil mel­ lem virksomheder og kommuner; en udvikling der vil fortsætte og for­ stærkes fremover. Erfaringerne viser, at den mest velfungerende erhvervspolitik bliver til i dialog med erhvervslivet. Lokalt og regionalt samarbejde mellem kommuner og virksomheder bliver et nøglebegreb frem mod år 2000. Vi vil givetvis også fremover se meget mere til forretningsmæssigt samarbejde, udviklingssamarbej­ de, internationalt samarbejde etc. Kommunens mere traditionelle funktioner er ikke af den grund blevet mindre vigtige - tværtimod. Vi ser i dag blot et langt mere mangfoldigt samspil end tidligere. Som figuren viser, spiller kommunerne en lang række forskellige roller over for virksomhederne.

Kommunernes erhvervspolitiske opgave består i . >, > • at sikre de bedst mulige rammer og den bedst mulige service for kommunens virksomheder gennem en effektiv kommunal opga­ vevaretagelse, '• » 's ~ • at opstille politiske mål og visioner for den lokale og regionale • udvikling og ikke mindst etablere et regionalt vækstpolitisk sam­ arbejde om realiseringen af disse mål, , • at omsætte mål til strategier og handling-og i den proces enga- ' gere alle samarbejdspartnere på egnen, . . ? ‘ • at mobilisere lokale ressourcer gennem dialog med virksomhe- t der og torgere, *’ '* J ; * * R ' | • at sikre enkelte opgaver løst, hvor ekspertisen er størst. ' * . Regional erhvervsudvikling på kommunernes dagsorden En af måderne kommunerne forsøger at fremme den regionale erhvervsudviklinger ved at iværksætte regionale erhvervsudviklings­ programmer. Der er allerede blevet etableret mange strategiske og målrettede samarbejder på tværs af kommune- og amtsgrænser, og flere er på vej. Et regionalt erhvervsudviklingsprogram er et samarbejde mellem virk­ somheder, kommuner og andre erhvervspolitiske aktører, hvor der opstilles mål for den fremtidige erhvervsudvikling i regionen. Disse samarbejder er et resultat af, at kommuner og virksomheder tager udgangspunkt i, at begge parter kan have nytte af hinanden. Proble­ merne er fælles, og løsninger opnås bedst igennem samarbejde. De regionale erhvervsudviklingsprogrammer har vist sig at være en effektiv ramme for at skabe sammenhæng i den regionale erhvervs­ indsats. I dag er ca. 179 kommuner engageret i et regionalt erhvervs­ udviklingsprogram eller planlægger at indgå i et. Måske har jeres virksomhed været involveret i et sådant erhvervsud- viklingssamarbeide eller er det nu. Under alle omstændigheder er det sikkert, at mulighederne for at virksomhederne fremoverkan komme til at spille en rolle i den lokale eller regionale erhvervsudvikling er store. Hvis I vil vide mere om, hvad et erhvervsudviklingsprogram er, kan I kontakte jeres lokale kommune eller erhvervsrådet (se under vejviserens kommuneoversigt). Fakta om kommunernes erhvervspolitik • Fire ud af fem kommuner samarbejder med andre kommuner, om udvikling og gennemførelse af erhvervspolitikken. • Omkring 179 kommuner er i gang med - eller forbereder - et regionalt erhvervsudviklingsprogram eller et programlignende samarbejde. * • 80% af landets kommuner har en formuleret erhvervspolitik " (heraf har ca. halvdelen revideret erhvervspolitikken inden for de seneste to år). s „ • Næsten alle landets kommuner har et erhvervsråd. Erhvervsrå­ dets arbejde er ofte medfifyansieret af virksomhedernes med­ lemskontingenter - men bétales primært af kommunale tilskud.

Iværksætter fxerhvervsfremme infrastruktur

Myndighed fx skat, miljø

Service fx børnepasning I

Konkurrent fx madudbringning

Rådgiver fx små virksomheder

— Virksomhed—

Kunde fx kvalitetsbevidst efterspørgsel

& ;tur

Partnerskab fx.udviklingskontrakter

fxbolit Infrast

Figur: Virksomhedernes kommunale rammebetingelser.

Kommunen er myndighed for virksomhederne på områder som skat, miljøtilsyn, byggesager mv. Kommunen er igangsætter, når det dreier sig om at tilvejebringe den nødvendige fysiske, sociale og kulturelle infrastruktur, fysisk planlægning, erhvervsfremme, uddannelse og akti­ vering. Kommunen bruges som rådgiver, når det drejer sig om fx mil­ jøforhold og erhvervsservice, og som sparringspartner i lokale eller regionale erhvervsfremmeprojekter. Kommunen er samtidig med til at sikre virksomhederne mulighed for at få kvalificeret arbejdskraft. Kvaliteten i serviceydelser som børne­ pasning, skole, ældreomsorg samt kultur og fritid er med til at gøre virksomhedens arbeidskraftopland til et attraktivt bosætningsområde. Sidst men ikke mindst er kommunen via sin egen indkøbspolitik en ofte kritisk og kvalitetsbevidst kunde. Kommunen har i kraft af disse roller gode muligheder for være med til at skabe et attraktivt erhvervs­ klima. Samspillet på alle disse områder er vigtige lokale rammer for virksomhedernes muligheder for at udvikle sig.

*3" 1

3315