kraks vejviser 1992 realregistre

KØBE

127

Realregister for København og omegn

Frederiksen; Winnie Larsen-Jensen; Lars Engberg; Charlotte Ammundsen; H Thu­ strup Hansen Overborgmesterens afdeling Kommunens alm. økonomiske anliggender, budget og regnskab samt den årlige beret­ ning, bestyrelsen af formue og gæld samt kasse- og regnskabsvæsen, den overord­ nede fysiske planlægning, faste ejendom­ me undt. beboelsesejd. og sådanne, der er henlagt til andre magistratsafdelinger, løn­ nings- og pensionsvæsen, det alm. tilsyn med kommunens forvaltning, forandringer i og tillæg til vedtægten såvel som forslag om kommunalbestyrelsen i almindelighed og overhovedet alle anliggender, som ikke er tillagt nogen anden afdeling Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen Økonomidirektør Jens N Christiansen Overborgmesterens sekretariat, Rådhuset, 1599 Kbh V 33 66 33 66. Telefax 33 15 97 28, ma-on 9.30-15, to 9.30-16, fre 9.30-14, lø lukket Vicedirektør Bente Rantsén Kt.chef Birgit Sperling Vicekt.chef Mogens Krogh Kommune information, se d. opt. Arbejdssekretariatet, Vartov, Farvergade 27 A, 3.sal, 1463 Kbh K 33 66 33 66. Telefax 33 15 38 42 Kt. chef Niels Larsen Vicekt.chef Ole Durafour Presseinformation. Telefax 33 15 69 14 Rådhuset, 1599 Kbh V 33 66 33 66, ma-on 9.30-15, to 9.30-16, fre 9.30-14, lø lukket Økonomidirektør Jens N Christiansen. Te­ lefax 33 15 97 28 Budgetafdeling. Telefax 33 32 99 28 Vicedirektør Ebbe Nielsen Kt.chef S E Nilsson Kt.chef Bjarne Winge Vicekt.chef Niels Bauer Vicekt.chef Hans Edmund Pedersen Vicekt.chef Bjarne Winge Udenbys afdeling. Telefax 33 15 28 98 Vicedirektør Paul Sax Møller Vicekt.chef Kim Røssell Hovedstadsregionens Statistikkontor Vicekt.chef Niels Holmer Johansen Erhvervskontoret Kt.chef Sven Rubak EF-spørgsmål Kommitteret Paul Hvild Kristensen Regnskabsafdeling. Telefax 33 32 92 72 Vicedirektør Arne Lund Kt.chef Inger Hansen Kt.chef Jørgen Sandberg Konsulent Svend Bonde Vicekt.chef Stig Borch Vicekt.chef Karen-lnge Brandsmark Vicekt.chef Anne Homum Vicekt.chef Nils G Andersson Vicekt.chef Kaj Kryger Statistisk kontor, Vester Voldgade 87, 1552 Kbh V 33 15 38 00. Telefax 33 15 95 63 Kt.chef Kjeld Fisker Vicekt.chef Peter Krygell Vicekt.chef Claus Woll Vicekt.chef Nils Anderssom Københavns kommunes direktorat for fy­ sisk planlægning (Plandirektoratet) Rådhu­ set, 1599 Kbh V 33 66 33 66, telefax 33 32 01 70, ma-to 9.30-15, fre 9.30-14, lø lukket Plandirektør: Knud E Rasmussen Vicedirektør Jens Ole Nielsen Afd.leder Per Krogh Afd.leder Peter Koch Andersen Afd.leder Søren Stenz Afd.leder Peter Høiriis Nielsen Afd.leder Mads Holst Afd.leder Morten Wlgh Feisen Gregers Christensen Økonomidirektoratet, 2. juridiske kt. Kt.chef Elsebeth Korsholm 3. juridiske kt. Kt.chef Verner Andersen 4. juridiske kt. Kt.chef Peer Kokholm Administrations- og jordkontoret. Kt.chef Birthe Andersen Direktoratet for Københavns kommunes lønnings- og pensionsvæsen, Rådhuset, 1599 Kbh V 33 66 33 66. Telefax 33 15 61 33, ma-fre 9.30-15, lø lukket Direktør Arne Ringgaard Pedersen Vicedirektør Flemming Quaade Sarroe Sekretariatet: vicekt.chef Marianne Thom­ sen 1. kt. Kt.chef Frank Andersen 2. kt. Kt.chef Hans Simmelkjær 3. kt. Kt.chef Jan Tønners Anvisningskontor. Kt.chef Sven Gladov Københavns kommunes kursuscenter, ud­ dannelseskonsulent Eyvind Svendsen Samarbejdsnævnets sekretær fuldm. Jør­ gen Tejlgaard Pedersen Afd.leder Vagn Egebæk Vicekt.chef Alis Nørgaard Ekspeditionssekr. Lars Grøndahl Direktoratet for stadens faste ejendomme. Rådhuset, 1599 Kbh V 33 66 33 66. Ma-to 9.30-15, fre 9.30-13, lø lukket Direktør V K Albrechtsen 1. juridiske kt. Kt.chef....

Liste A (Socialdemokratiet 75.565 stem­ mer) stud. Winnie Berndtson; forbunds- sekr. Bent Christensen; fuldmægtig Hanne Dahlerup; arbejdsmand Leif Devald; konsu­ lent Hamid El Mousti; socialrådgiver Trine Garde; formand Klaus Hansen; institutions­ leder Mona Heiberg; sekretariatsleder Mari­ anne Holst; Bodil Jensen; regionssouschef Ejner Jensen; teaterbestyrer Charley Kaye; afd.leder Flemming Bøgh Larsen; smed Otto Madsen; sekr. Peter Martinussen; læ­ rer Lars Kramer Mikkelsen; bagereksp. Aase Olsen; overforv. Kelly POschl; sous­ chef Karin Storgaard; konsulent Battal Tan- riverdi Liste B (Det radikale Venstre 4.758 stem­ mer) formidlingschef Inger Marie Bruun- Vierø Liste C (Det konservative Folkeparti 24.252 stemmer) kt.chef Grete Henius; personale­ chef Ole Hentzen; advokat Anders Hvass; oversygeplejerske Birthe Leerbech; arki­ tekt Brian Peck; slagtermester Knud Schou Liste D (Centrumdemokraterne 6.317 stem­ mer) driftschef Elhardt Madsen; ejendoms- insp. Svend G Pedersen Liste F (Socialistisk Folkeparti 43.604 stem­ mer) typograf Torben Andersen; fuldmæg­ tig Flemming Balle; kontorfuldmægtig Birgit Berg,; sygehjælper Karsten Brandt; lærer Lubna Elahi; cand.jur. Martin GOnter; ung- domsskoleinsp. Jytte luel; smed Bjarne Jensen; pædagog Hanne Ejbøl Jensen; bestyrer Jesper Langebæk; sekr. Elsebeth Lunding; kvartermester Heinrich Metz; Hans Nebel; arkitekt Birgit E Petersen Liste G (De Grønne 8.303 stemmer) Britt Schak Hansen Liste P (Fælles Kurs 7.753 stemmer) pæda­ gog Lis Petersen; næstformand Jørgen Tved Liste V (Venstre 8.109 stemmer) sogne­ præst Tove Fergo; afdelingsleder Bente Frost Liste Y (Venstresocialisterne 14.306 stem­ mer) adjunkt Per Bregengaard; gymnasie­ lærer Marianne Frederik; assistent Gunna Starck Liste Z (Fremskridtspartiet 4.320 stemmer) Jonna Johansen U.P. læge Lars Hutters; bibliotekar Niels M Uldall; luxusmarskandlser P V Aagesen Udvalgsformænd Budgetudvalget Martin GOnter Byfomyelsesudvalget Ole Hentzen Byplan- og Trafikudvalget Bente Frost Teknisk Udvalg Niels M Uldall § 41-udvalget Martin GOnter Revisionsudvalget Klaus Hansen Borgerrepræsentationens sekretariat, Rådhuset, 1599 Kbh V 33 66 33 66,9.30-15, lø lukket Sekretariatschef Bent Dalgaard Kt.chef Carsten Stub Direktoratet forstadens revision, Nørrebrogade 66 D, 2200 Kbh N 35 37 51 22, 9.30-15, lø lukket Direktør Magnus Madsen Sekretariatet: kt.chef Jackie Stenderup 1. revisionskt. Kt.chef Mogens Flemming Hansen 2. revisionskt. Kt.chef Børge Mortensen 3. revisionskt. Kt.chef Jens-Erik Nielsen Magistraten består siden 1/4 1978 af overborgmesteren og 6 borgmestre. Overborgmesteren er fmd. De 7 magistratsmedlemmer vælges ved forholdstalsvalg af Borgerrepræsenta­ tionen. Valget gælder for 4 år. Borgmestre vælges af Borgerrepræsentationens midte og udtræder derved af forsamlingen. Nær­ mere valgregler fastsat i kommunens ved­ tægt. Hver borgmester forestår en maglstratsafd. og bestyrer selvstændigt og på eget ansvar alle til hans afdeling henlagte sager. Borg­ mestrene (»den samlede magistrat«) holder møde hver mandag formiddag bortset fra juli og august. Møderne er lukkede. I den samlede magistrats møder behandles alle forslag, der agtes fremsat for Borgerrepræ­ sentationen samt alle spørgsmål af særlig vigtighed for kommunens forvaltning og økonomi. Borgmestrene er lønnede og pensionsbe­ rettigede. '• Ved forfatningsloven af 1977 er den finansi­ elle hovedledelse tillagt overborgmesteren. Dennes udtalelse skal være indhentet i enhver bevillingssag (og enhver sag vedrø­ rende almindelige administrationsforhold) forinden forelæggelse for Magistraten til beslutning, og ethvert bevillingsforslag, der af magistraten fremsættes fof Borgerre­ præsentationen, skal være ledsaget af overborgmesterens bemærkninger. Funktionstiden for den nuværende magi­ strat udløber 31. december 1993. Medlemmer: Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, fmd. Borgmestrene: Tom Ahlberg; Jørgen Hospitalsudvalget Bodil Jensen Kulturudvalget Klaus Hansen Miljøudvalget Britt Schak Hansen Skoleudvalget Trine Garde Socialudvalget Hanne Ejbøl Jensen

overladt boligforeninger med offentlig støt­ te. Efter krigens ophør kom år med stærkt svingende konjunkturer. Sværest var for­ holdene i 1930’eme, hvor arbejdsløsheden var uhyggelig stor. Under den tyske besættelse 1940-45 iværksattes en del beskæftigelsesforan­ staltninger: inddæmnings- og tørlægnings­ arbejder, hvorved Amager øgedes med ca. 2500 ha, og omfattende saneringsarbejder navnlig i Adelgade-Borgergade kvarteret påbegyndtes. Byen prægedes af uro, folke­ strejker, sabotager og undtagelsestilstand. I 1950 kulminerede befolkningstallet med 768.105. Udflytningen til omegnskommu­ nerne tog fart og også mange industri- og handelsvirksomheder etablerede sig uden for Københavns Kommunes grænse. Byen bliver i stadigt større omfang hjemsted for centraladministrationen og de servicebeto­ nede erhverv. Københavns Kommunes ind­ byggertal var i 1960 dalet til 721.381 og pr. 1/7 1981 til 491.930 Kommunalbestyrelsen Reglerne for Københavns Kommunes for­ fatning findes i lov 274 af 8. juni 1977 om Københavns Kommunes styrelse, bekendt­ gjort i lovbekg. 538 af 3/8 1989 samt ændringer, der følger lov 389 af 7/6 1989 og lov 729 af 2/121989. Københavns Kommunes anliggender sty­ res af Kommunalbestyrelsen, der benæv­ nes Borgerrepræsentationen. Borgerre­ præsentationen kan sætte enhver sag, der vedrører kommunen, under forhandling og træffe beslutning i denne og kan af magi­ straten kræve alle oplysninger om kommu­ nens anliggender. Årsbudgettet afgiver I den form, hvori det er endeligt vedtaget af Borgerrepræsentatio­ nen, den bindende regel for styrelsen af næste års skatteudskrivning. De poster på årsbudgettet, hvortil Borgerrepræsentatio­ nen ved årsbudgettets vedtagelse har taget bevillingsmæssig stilling, afgiver tillige den bindende regel for næste års kommunale forvaltning. Bevillingsmyndigheden er hos Borgerrepræsentationen. Beslutning om optagelse af lån, påtagelse af garantiforplig­ telser og pantsætning af kommunale aktiver træffes af Borgerrepræsentationen. Borgerrepræsentationen træffer beslutning om, når og hvor ordinære møder skal afholdes. Møde afholdes i almindelighed hveranden torsdag aften, bortset fra juli og første halvdel af august måned. Dens mø­ der er offentlige, dog kan visse sager, navnlig vedrørende personlige eller priva­ tretlige forhold behandles for lukkede døre. En sags vedtagelse kræver kun een be­ handling I Borgerrepræsentationen, med­ mindre andet er særligt bestemt. En kom­ munalbestyrelsesbeslutning er almindelig­ vis gyldig uden højere myndigheds stadfæ­ stelse, dog skal kommunens styrelsesved­ tægt og revisionsvedtægt stadfæstes af indenrigsministeren, ligesom indenrigsmi­ nisteren skal give samtykke til optagelse af lån, påtagelse af garantiforpligtelser og pantsætning af kommunale aktiver. Kom­ munens årlige regnskab indsendes til in­ denrigsministeren sammen med revisions­ beretningen og de afgørelser, som Borger­ repræsentationen har truffet i forbindelse hermed, fristen for regnskabets indsendel­ se fastsættes af indenrigsministeren. Borgerrepræsentationen har 55 medlem­ mer. Valgperioden er 4 år. Regler om valget, herunder om valgret og valgbarhed, findes i lov 140 af 8. marts 1989 om kommunale valg. Valgret til Borgerrepræ­ sentationen har enhver, der har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl I kommunen. Personer, som ikke har dansk indfødsret, har dog kun valgret dersom de har haft fast bopæl I riget I de sidste 3 år forud for valget. Valgbar er enhver, som har valgret og ikke er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uvær­ dig til at være medlem af kommunale råd. Afstemningsstederne fastsættes af Kom­ munalbestyrelsen og er de samme som til folketingsvalg. I gaderegistret i Vejviser for Københavns og omegn er anført, til hvilket afstemningsområde hver gade hører. Der er tillagt borgerrepræsentanterne et årligt vederlag på 47.000 kr. (grundbeløb, niveau 1, oktober 1984), der reguleres efter de for statens tjenestemænd gældende almindelige regler for regulering af særlige tillæg for merarbejde, hvor arbejdsforplig­ telsen ikke er fastsat til et bestemt timetal. Ethvert medlem er forpligtet til at modtage den fastsatte godtgørelse. Funktionsperio­ den for den nuværende Borgerrepræsenta­ tion udløber 31. december 1993 Borgerrepræsentationen 7/12 1989) Præsidiet: Martin GOnter, fmd.; næstfmd. Jørgen Tved, 1. næstfmd.; Bodil Jensen, 2. næstfmd.; driftschef Elhardt Madsen, 3. næstfmd.; personalechef Ole Hentzen, 4. næstfmd. Repræsentanter (valg 21/11 1989) (sammensætning efter kst. møde

Kommunekode 101 Areal 8.825 ha 1/1 1990 Antal vurd. ejendomme 87.752 1/4 1990 Antal indbyggere 462.735 1/10 1991 Antal bolighusstande 277.863 januar 1991 Antal skattepligtige 409.980 1989 Skattepligtig indkomst 52,1 mia. kr. 1989 Skattepligtig formue 30,2 mia. kr. 1989 Kontant ejendomsværdi 124.300 mili. kr. 1/4 1990 Kontant grundværdi 29.900 mili. kr. 1/4 1990 Udskrivningsprocent 1992 31,55, heraf kommunen 30,8, kirken 0,75 Grundskyldspromille 1992 34 f. beboelse­ sejendomme, 35 f. erhvervsejendomme Byens historiske udvikling 11167 byggede Roskildebispen Absalon en borg på Strandholmen, den senere Slots­ holm. Ruinerne findes under Christians­ borg. Byen blev omgivet med vold og grav. Hansestædernes flåde erobrede i 1368 byen, som blev hærget og brændt. Den havde for ødelæggelsen højst 3500 indbyg­ gere. Omkring år 1400 var mange ejendom­ me sikkert endnu øde, og indbyggertallet har næppe nået 3000. I løbet af det 15. århundrede blev Køben­ havn landets betydeligste købstad med henimod 10.000 indbyggere. Kongerne bo­ ede hyppigt her, den blev station for rigets flåde. Mange adelige opførte statelige sten­ huse og byens erhvervsliv blomstrede. Christian IV’s regeringstid, 1588-1648, dan­ nede en betydningsfuld periode i Køben­ havns historie. Byens areal udvidedes til det dobbelte og mange pragtbygninger opfør­ tes. Folkemængden anslås i slutningen af hans regeringstid til ca. 25.000. 1658-60 modstod byen den svenske belej­ ring og reddede derved det danske rige for kong Frederik III, der til tak skænkede byen omfattende privilegier. Disse blev ganske vist hurtigt reduceret. Men et og andet stod dog tilbage, heriblandt den første svage begyndelse til en borgerrepræsentation (De 32 mænds forsamling). Desuden nød byen i mange henseender kongens gunst, og alene det at den var hovedstad i dob­ beltmonarkiet Danmark-Norge gav mange fordele, også økonomiske. Der oprettedes oversøiske handelskompagnier, og Indu­ strien beskyttedes. Folketallet steg fra ca. 42.00011670’erne til ca. 62.000 ved århund­ redets slutning. Ved den store ildebrand 20.-23. okt. 1728 brændte 74 gader med 1670 huse. Mange historiske skatte gik tabt. En ny katastrofe indtraf i 1795, da en ildebrand raserede 55 gader med 941 huse. Ved århundredets slutning fandt samtiden, at København var en overmåde smuk by. Ved Amalienborgs bebyggelse havde den fået et kvarter med pragtfulde bygninger og en efter datidens begreber storslået ord­ ning af gaderne. De to ildebrande havde ryddet op i de snævre gyder, og byen var blevet luftigere, renligere og behageligere. I sidste halvdel af 1700-tallet - den florlssante handelsperiode - var den blevet en livlig handelsstad, og industrien blev fremmet ved begunstigelser, omend resultaterne Ikke altid svarede til anstrengelserne. Københavns folketal anslås før pesten i 1711 til 66.000, efter pesten til 44.000. Befolkningstallet steg dog hurtigt. I 1769 udgjorde det ca. 80.000, og ved folketællin­ gen d. 1. februar 1801 var tallet 100.975. Efter det engelske bombardement i 1807, da 290 ejendomme nedbrændte totalt, 15- 1600 blev beskadigede og henved 2000 mennesker dræbtes eller såredes, begynd­ te en nedgangsperiode. Handelsforbindel­ serne blev afbrudt, englænderne ødelagde handelsflåden, og handelshuse ruineredes, hvortil kom statsbankerotten 11813 og året efter tabet af Norge. København blev en fattig by i et fattigt land. Først i 1830’eme sporedes en bedring. Det danske landbrug tog et betydeligt opsving, og København skaffede sig handelen på udlandet med landbrugsprodukter. Jernba­ ner og dampskibe gjorde København til centrum for omsætningen. Øresundstolden blev ophævet, og samtidig med indførelsen af næringsfrihed 1857 fjernedes også andre skranker for det økonomiske liv. 11852 flyttedes demarkationslinien til søer­ nes indre grænse og 1856 nedlagdes Kø­ benhavn som fæstningsby. Dette fremkald­ te en eksploslonsagtlg bebyggelse af Kø­ benhavns udenbys kvarterer. Folkemæng­ den, der i 1860 var 155.143, udgjorde i 1880 234.850. Efter de store indlemmelser af Brønshøj, Valby og Vigerslev, Kongens Enghave og Sundby 11900-02 tredobledes arealet, og befolkningstallet var herefter 401.575. t. Under 1. verdenskrig skabtes store krigs- fortjenester. Talrige eksportforetagender og skibsrederier stiftedes, men de fleste fik ikke nogen lang levetid. Samtidig voksede dyrtiden med omfattende indgreb i produk­ tionen og rationering af forbruget. Bolignø­ den blev enorm. Privat byggeri blev som følge af stigende omkostninger næsten helt standset, og byggeriet i de følgende år blev

Stikord til Realregistrene findes foran på de gule sider