kraks vejviser 1983 realregister

Realregister for København og omegn

119

KØBE

træffes af borgerrepræsentationen. Borgerrepræsentationen træffer beslutning om, når og hvor ordinære møder skal afholdes. Møde afholdes i almindelighed hveranden torsdag aften, bortset fra juli og første halvdel af august måned. Dens møder er offentlige, dog kan visse sager, navnlig vedrørende personlige eller privatretlige forhold behandles for lukkede døre. En sags vedtagelse kræver kun een behandling i borgerrepræsentationen, medmindre andet er særligt bestemt. En kommunalbestyrel­ sesbeslutning er almindeligvis gyldig uden højere myndigheds stadfæstelse, dog skal kommunens styrelsesvedtægt og revisions­ vedtægt stadfæstes af indenrigsministeren, ligesom indenrigsministeren skal give sam­ tykke til optagelse af lån, påtagelse af garantiforpligtelser og pantsætning af kom­ munale aktiver. Kommunens årlige regn­ skab indsendes til indenrigsministeren. Revisionsudvalgets betænkning over revisi- onsdirektoratets beretning samt borgerre­ præsentationens i forbindelse hermed truf­ ne afgørelser indsendes inden udgangen af juni måned det næstfølgende år til inden­ rigsministeriet. Borgerrepræsentationen har 55 medlem­ mer. Valgperioden er4 år. Regler om valget, herunder om valgret og valgbarhed, findes i lovbekendtgørelse af 1. december 1977 om kommunale valg. Valgret til borgerre­ præsentationen har enhver, der har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i kommunen, samt enhver, der har finsk, islandsk, norsk eller svensk statsborgerret, er fyldt 18 år, har fast bopæl i kommunen samt har haft bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valget. Valgbar er enhver, som har valgret og ikke er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af kommunale råd. Afstemningsstederne fastsættes af kommu­ nalbestyrelsen og er de samme som til folketingsvalg. I gaderegistret i 5. bind er anført, til hvilket afstemningsområde hver gade hører. Der er tillagt borgerrepræsentanterne et årligt vederlag på 600 kr., der reguleres efter de for statens tjenestemænd gælden­ de almindelige regler for regulering af særlige tillæg for merarbejde, hvor arbejds­ forpligtelsen ikke er fastsat til et bestemt timetal. Ethvert medlem er forpligtet til at modtage den fastsatte godtgørelse. Funkti­ onsperioden for den nuværende borgerre­ præsentation udløber 31. december 1985. Borgerrepræsentationen (valg 17/11 1981) sammensætning efter kst. møde 14/12 1981) Præsidiet: kt.chef Knud-Erik Ziirsen, fmd.; overassistent Liss Avenstrup Jensen, 1. næstfmd.; kt.chef Agnete Laustsen, 2. næstfmd.; sognepræst Hans Nebel, 3. næstfmd.; havnemester Elhardt Madsen, 4. næstfmd. Repræsentanter Liste A (Socialdemokratiet 93.719 stem­ mer) arbejdsmand Peter Juul Andersen; dagcenterleder Henny Bayer; arbejdsmand Ove Behrendt; konsulent Jens Brinklund; fagforeningsformand Lone Christensen; arbejdsmand Leif Devald; kontorchef Lars Engberg; kontorfunktionær Rosa Frederik­ sen; socialrådgiver Trine Garde; fagfore­ ningsformand Bodil Hansen; elektriker Klaus Hansen; Bodil Jensen; overassistent Liss Avenstrup Jensen; buschauffør Paul A Jensen; seminarierektor Carl-Einar Jørgen­ sen; afdelingslederstud.jur. Flemming Bøgh Larsen; lærer Winnie Larsen; sekretær Otto Madsen; lærer Jens Kramer Mikkelsen; fritidspædagog Helga Meinild Pedersen; formand Willy Steffensen; kontorchef Knud-Erik Ziirsen Liste B (Det radikale Venstre 10.925 stemmer) mag.art. Stig Albrectsen; afde­ lingschef Kirsten Petersen; bibliotekar Niels M Uldall Liste C (Det konservative Folkeparti 37.922 stemmer) kontorchef Axel Clausen; arkitekt Hans Henning Hansen; aut. guide Grete Henius; kontorchef Agnete Laustsen; over­ sygeplejerske Birthe Leerbech; Gerda Møl­ ler; advokat Jeanette Oppenheim; slagter­ mester Knud Schfcu Liste F (Socialistisk Folkeparti 30.077 stemmer) læge Søren Gustavsen; civilinge­ niør Knud Erik Hansen; pædagog Hanne Ejbøl Jensen; sognepræst Hans Nebel; adjunkt Ivar Noes; assistent Johnna Olesen; kemigraf Bjarne Petersen Liste K (Danmarks1'kommunistiske Parti 10.696 stemmer) maskinarbejder Ivan Hansen; typograf Kurf.Kristensen Liste M (Centrum Demokraterne 5.541 stemmer) havnemester^lhardt Madsen Liste V (Venstre 6.536 stemmer) overassi­ stent Bente Frost; adjunkt Hanne Severin- sen Liste Y (Venstresocialisterne 33.771 stem­ mer) seminarielærer Grete Carlsson; lærer Omer Duran; stud.scient.soc. Vibeke Syppli Enrum; Torkil Groving; sekretær Ingrid Hind; læge Lars Hutters; sygeplejeelev Lis

Valby Skole, Rughavevej 6. 2500 Valby. Insp. Chr. Gundelach 01-1 6 02 63 Vanløse Skole, Ålekistevej 121, 2720 Vanløse. Insp. Knud Skytte 01-71 10 95 Vibenshus Skole, Kertemindegade 10, 2100 Kbh 0. Insp. Jørgen Holch 01-4208 75 Vigerslev Allés Skole, Vigerslev Allé 108, 2500 Valby. Insp. Bent Frøhlke 01-17 03 30 Voldparkens Skole, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj 01 -28 71 67. Insp. Aage Kjeldgaard Øresundsvejens Skole, Øresundsvej 6, 2300 Kbh S. Insp. Aa. Bundgaard Rasmussen 01-58 21 62 Øster-Farimagsgades Skole, Malmøgade 16, 2100 Kbh 0. Insp. E Thorborg 01-42 24 04 Østriggades Skole, Østrigsgade 14, 2300 Kbh S. Insp. Per Sørensen 01-59 04 36 Ålholm Skole, Vibeholmen 1,2500 Valby. Insp. Carl Erik Schou Larsen 01-16 26 32 Københavns Kommunale socialrådgi­ verforening, Vesterbrogade 15,1 620 Kbh V 01-24 33 34. Stiftet 4/2 1981. Fmd.: Anna Marie Møller Københavns kommunale Sygeplejer­ skeforening, Nørre Voldgade 90, 2. sal, 1358 Kbh K 01-15 22 56. Fmd.: Esther Klint Københavns Kommunalforening, stiftet 29/6 1898. Vesterbrogade 12,1620 Kbh V 01-24 33 34. Fmd.: Johan Byberg Københavns kommunal-pensionist for­ ening, stiftet 15/1 1 1962. Fmd.: vi- cekt.chef Henry Thingholm, Landerslevvej 43, 2880 Bagsværd 02-98 04 14 Københavns kommune

Folketallet steg fra ca. 42.000 i 1670'erne til ca. 62.000 ved århundredets slutning. Ved den store ildebrand 20.-23. okt. 1728 brændte 74 gader med 1670 huse. Mange historiske skatte gik tabt. En ny katastrofe indtraf i 1795, da en ildebrand raserede 55 gader med 941 huse. Ved århundredets slutning fandt samtiden, at København var en overmåde smuk by. Ved Amalienborgs bebyggelse havde den fået et kvarter med pragtfulde bygninger og en efter datidens begreberstorslået ordning af gaderne. De to ildebrande havde ryddet op i de snævre gyder, og byen var blevet luftigere, renligere og behageligere. I sidste halvdel af 1700-tallet - den florissante handelsperiode - var den blevet en livlig handelsstad, og industrien blev fremmet ved begunstigelser, omend resultaterne ikke altid svarede til anstrengelserne. Københavns folketal anslås før pesten i 1711 til 66.000, efter pesten til 44.000. Befolkningstallet steg dog hurtigt. I 1769 udgjorde det ca. 80.000, og ved folketællin­ gen d. 1. februar 1801 var tallet 100.975. Efter det engelske bombardement i 1807, da 290 ejendomme nedbrændte totalt, 15- 1600 blev beskadigede og henved 2000 mennesker dræbtes eller såredes, begyndte en nedgangsperiode. Handelsforbindelser­ ne blev afbrudt, englænderne ødelagde handelsflåden, og handelshuse ruineredes, hvortil kom statsbankerotten i 1813 og året efter tabet af Norge. København blev en fattig by i et fattigt land. Først i 1830’erne sporedes en bedring. Det danske landbrug tog et betydeligt opsving, og København skaffede sig handelen på udlandet med landbrugsprodukter. Jernba­ ner og dampskibe gjorde København til centrum for omsætningen. Øresundstolden blev ophævet, og samtidig med indførelsen af næringsfrihed 1857 fjernedes også andre skranker for det økonomiske liv. I 1852 flyttedes demarkationslinien til søernes indre grænse og 1856 nedlagdes København som fæstningsby. Dette frem­ kaldte en eksplosionsagtig bebyggelse af Københavns udenbys kvarterer. Folke­ mængden, der i 1860 var 155.143, udgjorde i 1880 234.850. Efter.de store indlemmelser af Brønshøj, Valby og Vigers­ lev, Kongens Enghave og Sundby i 1900-02 tredobledes arealet, og befolkningstallet var herefter 401.575. Under 1. verdenskrig skabtes store krigsfor­ tjenester. Talrige eksportforetagender og skibsrederier stiftedes, men de fleste fik ikke nogen lang levetid. Samtidig voksede dyrtiden med omfattende indgreb i produk­ tionen og rationering af forbruget. Bolignø­ den blev enorm. Privat byggeri blev som følge af stigende omkostninger næsten helt standset, og byggeriet i de følgende år blev overladt boligforeninger med offentlig støtte. Efter krigens ophør kom år med stærkt svingende konjunkturer. Sværest var forholdene i 1930'erne, hvor arbejdsløshe­ den var uhyggelig stor. Under den tyske besættelse 1940-45 iværksattes en del beskæftigelsesforan­ staltninger: inddæmnings- og tørlægnings- arbejder, hvorved Amager øgedes med ca. 2500 ha, og omfattende saneringsarbejder navnlig i Adelgade-Borgergade kvarteret påbegyndtes. Byen prægedes af uro, folkestrejker, sabotager og undtagelsestil­ stand. I 1950 kulminerede befolkningstallet med 768.105. Udflytningen til omegnskommu­ nerne tog fart og også mange industri- og handelsvirksomheder etablerede sig uden for Københavns kommunes grænse. Byen bliver i stadigt større omfang hjemsted for centraladministrationen og de servicebeto­ nede erhverv. Københavns kommunes ind­ byggertal var i 1960 dalet til 721.381 og pr. 1/7 1981 til 491.930 Kommunalbestyrelsen Reglerne for Københavns kommunes forfat­ ning findes i lov 274 af 8. juni 1977 om Københavns kommunes styrelse som ænd­ ret ved lov 655 af 21. december 1977 og lov 128 af 28. marts 1979 samt vedtægt af 25. november 1977 for styrelsen af de kommunale anliggender i Københavns kommune. Københavns kommunes anliggender styres af kommunalbestyrelsen, der benævnes borgerrepræsentationen. Borgerrepræsen­ tationen kan sætte enhver sag, der vedrører kommunen, under forhandling og træffe beslutning i denne og kan af magistraten kræve alle oplysninger om kommunens anliggender. Årsbudgettet afgiver i den form, hvori det er endeligt vedtaget af borgerrepræsentatio­ nen, den bindende regel for styrelsen af næste års skatteudskrivning. De poster på årsbudgettet, hvortil borgerrepræsentatio­ nen ved årsbudgettets vedtagelse har taget bevillingsmæssig stilling, afgiver tillige den bindende regel for næste års kommunale forvaltning. Bevillingsmyndigheden er hos borgerrepræsentationen. Beslutning om op­ tagelso af lån, påtagelse af garantiforpligtel­ ser og pantsætning af kommunale aktiver

Jensen; sekretær Vagn Olsen Liste Z (Fremskridtspartiet 10.463 stem­ mer) fritidskonsulent Bo Grønbech; overlæ­ ge Ib Persson Udvalgsformænd Budgetudvalget Knud-Erik Ziirsen Hospitalsudvalget Liss Avenstrup Jensen Socialudvalget Carl-Einar Jørgensen §41-udvalget Winnie Larsen Revisionsudvalget Knud-Erik Ziirsen Borgerrepræsentationens sekretariat. Rådhuset, 1599KbhV01-15 38 00,9.30- 15, lø lukket Sekretariatschef Bent Dalgaard Kt.chef Carsten Stub Direktoratet for stadens revision, Rådhuspladsen 45, 1550 Kbh V 01-13 51 21,9.30-15, lø lukket Direktør Magnus Madsen Sekretariatet: kt.chef Henry Christensen 1. revisionskt. Kt.chef Henning Petersen 2. revisionskt. Kt.chef Borge Mortensen 3. revisionskt. Kt.chef Knud Larsen Magistraten består siden 1/4 1978 af overborgmeste­ ren og 6 borgmestre. Overborgmesteren er fmd. De 7 magistratsmedlemmer vælges ved forholdstalsvalg af borgerrepræsentati­ onen. Valget gælder for 4 år. Borgmestre vælges af borgerrepræsentationens midte og udtræder derved af forsamlingen. Nærmere valgregler fastsat i kommunens vedtægt. Hver borgmester forestår en magistratsafd. og bestyrer selvstændigt og på eget ansvar alle til hans afdeling henlagte sager. Borgmestrene (»den samlede magistrat«) holder møde hver mandag formiddag bortset fra juli og august. Møderne er lukkede. I den samlede magistrats møder behandles alle forslag, der agtes fremsat for borgerrepræsentationen samt alle spørgs­ mål af særlig vigtighed for kommunens forvaltning og økonomi. Borgmestrene er lønnede Og pensionsberet­ tigede. Ved forfatningsloven af 1977 er den finansielle hovedledelse tillagt overborg­ mesteren. Dennes udtalelse skal være indhentet i enhver bevillingssag (og enhver sag vedrørende almindelige administrati­ onsforhold) forinden forelæggelse for magi­ straten til beslutning, og ethvert bevillings­ forslag, der af magistraten fremsættes for borgerrepræsentationen, skal være ledsa­ get af overborgmesterens bemærkninger. Funktionstiden for den nuværende magi­ strat udløber 31. december 1985. Medlemmer: Overborgmester Egon Weidekamp, fmd. Borgmestrene: Bent Nebelong; Jørgen Frederiksen; Pelle Jarmer; Villo Sigurdsson; Charlotte Ammundsen; H Thustrup Hansen Overborgmesterens afdeling Kommunens alm. økonomiske anliggender, budget og regnskab samt den årlige beretning, bestyrelsen af formue og gæld samt kasse- og regnskabsvæsen, den overordnede fysiske planlægning, faste ejendomme undt. beboelsesejd. og sådan­ ne, der er henlagt til andre magistratsafde­ linger, lønnings- og pensionsvæsen, det alm. tilsyn med kommunens forvaltning, forandringer i og tillæg til vedtægten såvel som forslag om kommunalbestyrelsen i almindelighed og overhovedet alle anlig­ gender, som ikke er tillagt nogen anden afdeling Overborgmester Egon Weidekamp Økonomidirektør Jørgen Paldam Overborgmesterens sekretariat, Rådhuset, 1599 Kbh V01 -15 38 00,9.30- 15, to 9.30-16, lø lukket Kt.chef Bente Rantsén Vicekt.chef Mogens Krogh Kommune information, se d. opt. Arbejdssekretariatet, Rådhuspladsen 45, 1550 Kbh V 01-14 54 44 Kt. chef Flemming Stegmann Presseinformation Gregers Christensen Økonomidirektoratet, Rådhuset, 1599 Kbh V01 -15 38 00.9.30- 15, to 9.30-16, lø lukket Økonomidirektør Jørgen Paldam Vicekt.chef Gertrud Backer Budgetafdeling Vicedirektør Ole Nielsen Kt.chef Ebbe Nielsen Kt.chef S E Nilsson Vicekt.chef Paul Sax Møller Vicekt.chef Sven Rubak Udenbys afdeling Kt.chef Gert Fischer Vicekt.chef Peter Elsman Regnskabsafdeling Vicedirektør Arne Lund Kt.chef Gert Schøller Kt.chef Jørgen Sandberg Kt.chef Bent Sjøstedt Statistisk kontor, Vester Voldgade 87, 1552 Kbh V 01-1538 00 Kt.chef Jørgen Wedebye Vicekt.chef E Daugaard Bentzen

Københavns kommune er foruden primær kommune tillige amtskommune. Tilsyn­ smyndigheden er indenrigsministeriet Valgkredse. Københavns kommune udgør sammen med Frederiksberg kommune hovedstadens område, der er opdelt i 3 storkredse og 19 opstillingskredse, hvoraf 16 i Københavns kommune. (Se tillige Valgkredse) 1. retskreds 1. politikreds se till. u. Politi Skattekreds se Kbhs skatteråd Vurderingskredse se Ejendomsskyld Lægekreds se Stadslæge u. Mag. 2. afd. 1. udskrivningskreds se till. Udskrivnings- væsenet Kommunekode 101 Areal 8.807 ha 1/1 1981

76.628 ejendomme 1/4 1977 488.469 indbyggere 1/7 1982 273.200 husstande 1/1 1981 439.061 skattepligtige 1980

Ansat indkomst 26,9 mia. kr. 1980 Ansat formue 20,1 mia. kr. 1980 Kontant ejendomsværdi 47.144 mili. kr. Kontant grundværdi 14.342 miil. kr. Udskrivningsprocent 1983 29,4, heraf

kommunen 28,8, kirken 0,6 Grundskyldspromille 1983 55

Byens historiske udvikling 11167 byggede Roskildebispen Absalon en borg på Strandholmen, den senere Slots­ holm. Ruinerne findes under Christiansborg. Byen blev omgivet med vold og grav. Hansestædernes flåde erobrede i 1368 byen, som blev hærget og brændt. Den havde før ødelæggelsen højst 3500 indbyg­ gere. Omkring år 1400 var mange ejendom­ me sikkert endnu øde, og indbyggertallet har næppe nået 3000. I løbet af det 15. århundrede blev København landets betydeligste købstad med henimod 10.090 indbyggere. Konger­ ne boede hyppigt her, den blev station for rigets flåde. Mange adelige opførte stateli­ ge stenhuse og byens erhvervsliv blomstre­ de. Christian IV's regeringstid, 1588-1648, dannede en betydningsfuld periode i Københavns historie. Byens areal udvide­ des til det dobbelte og mange pragtbygnin­ ger opførtes. Folkemængden anslås i slutningen af hans regeringstid til ca. 25.000. 1658-60 modstod byen den svenske belejring og reddede derved det danske rige for kong Frederik III, der til tak skænkede byen omfattende privilegier. Disse blev ganske vist hurtigt reduceret. Men et og andet stod dog tilbage, heriblandt den første svage begyndelse til en borgerrepræ­ sentation (De 32 mænds forsamling). Desuden nød byen i mange henseender kongens gunst, og alene det at den var hovedstad i dobbeltmonarkiet Danmark- Norge gav mange fordele, også økonomi­ ske. Der oprettedes oversøiske handels­ kompagnier, og industrien beskyttedes.

Stikord til Realregistrene findes foran på gule blade