kraks vejviser 1946 handelsvejviser
Cliar—(’las Sognepræst: Provst P H e lw e g -L a r sen, R. Res. Kapellan: A H R a s m us sen Hjælpepræster: A N y v a n g ; H N A n d e r s e n . Organist: B W ø lln e r G aarn. Kordegn: Il C Kofo ed. Graver: C Helmer L u n d. Kordegnekont.: Prinsesseg.7E $ Am /20_ (9-13, undt. Torsd., Fred. till. 17-19). Sognet begrænses af Torveg., Amagerbrog., Hollæuderdybet. Amagerfælledv., Amager Boulevard og Havnen. Christianskirken, Chr. d. X.s Allé, Lyngby Grundstenen nedlagdes 16. Juni 1940. Ind viet, 14. Dec. 1941 som Kirke for den s\dlige Delaf Lyngby Sogn (Arkitekter: JacobE Bang og Ei ik Jensen). Ved kgl. Resolution af 27. Nov. 1911 er Distriktet udskilt af Lyngby Sogn som et selvstændigt Sogn, Christians Sogn i Lyngby. Sognepræst: E Carsten L a r s e n . Hjælpepræstog Kordegn: Aksel Pou Isen. Organist: Il L ind vo ld . Kordegnekont.: Uliikkenborg PI. 5 Ly. 8} Ly 1398 (10-13, undt. Torsd., Fred. till. 18-I9y2). Cigaretfabrikantforeningen af 1914. Kon tor V-Voldg. 111 C£! S) C 11607, ★ C 11610, C 14870 & C 14872; Foreningens Direktør: A a g e L R y tte r. Cigarfabrikanter i Kbhvn., Foreningen af, stiftet 24.Sept. 1900. Formand : H G H an sen, Prinsesseg. 60 E $ . ★ C. 1689; Næst formand: Sv. Aa. H e ss n e r. Cigar- og Tobaksfabrikanternes Forening af 20. Juni 1875. Direktør: Aage L R y tte r . Kontor: V-Voldg. l l l O $ C 11607, * C 11610, C 14870 & C. 14872. Cirkelordenen, et hemmeligt Samfund. Loge lokale: Falkoner Allé 96 Hh. Sekretari at: U G R a sm u s s e n , Gothersg. 21l E D C 4413. Citadelskirken i Kastellet SSer opført af Fre derik IV, indviet 26. Nov. 1704. Sognepræst: Svend R e h lin g , R. Kordegnekont.: Bergensg. 3s[ø] Tr 1538 (9-13, undt. Torsd.,9-13; Fred. till. 17-19). Til Citadelssognet hører samtlige Militære ved de i Citadellet garnisonerede Afdelinger og Institutioner, uanset om de har Bolig ndenior Citadellet, samt de i Citadellet boende Militære og de ved Kbhvns Militær- hospital ansatte Funktionærer. Sognet be grænses af Midtlinien af Toldbodv., Grøn ningen, Østerbrog.,Classensg., Strandboule varden, Jens Munks G., Østbaneg.,Aarhusg., Sundkrogsg., Klubiensv. og Havnen. Classens Have. Anlæg paa Østerbro med Ind gang fra Arendalsg. ogClassensg. Anlagt af Kbhvns Kommune 1925 - 26. Omfatter et Areal af 1,02 ha. Land. Classenske Fideicommis, Kontor: Amalieg.40 E f Cent.9174(10-2), er stiftet af Generalma jor Johann Friderich Classen ved Testa- ment af28. Jan. 1789 ogKodicilaf23.Marts 1792. Protektor: II. kgl. H. K ro n p rin s e n . Direktører: OverpræsidentKmh.J B ti.1o w, K1. DM. FM1., adm.; Godsejer G W il li j elm , K. DM.; Departementschef Aage S v e n d se n , K1. DM. Kontorchef og Kasserer: Overretssagl. H C W a n d ru p .R . DM. Fuldmægtig: Fru G E b b esen , FM.; Bog holder: Fru A L G o ldm a n n . Foruden til Udredelse af en Del Legater til offentlige Stiftelser og Private anvendes Fideikommissets Midler tilatdanne nyttige Mennesker til StatensBedst e,understøtteog Fefordre Arbejdsomhed oglindreFattigdom. Af Fideikommisset opretholdes bl. a. løl- gende Institutioner: R e k o n v a l e s c e n t h j e mm e t » A r r e s ø d a 1“ ved Frederiksværk, der har 40 — om Sommeren 52 —Pladser for Kvinder i Alderen 20 - 60 Aar. Res. Kapellan: Erik Damm . . Kordegn: Alfred T hom sen . O rganist: Kai K r oma n.
V— 2493 Terrænet. Slottet forsynedes med Kob bertag 1937 - 38. , Slotsforvalter: K Vde Fine L i c h t, Nor dre Ridebanebygn. 19 E . Kontor: Nordre Ridebanebygn. 15 E D ★ C 4266 (10-17). R u in e r n e u n d e r C h ris tia n s b o rg er tilgængelige Sønd., Mand.,Onsd., Torsd., Fred. og Lord. De kgl. R e p r æ s e n t a ti o n s lo k a l e r er i Reglen tilgængelige Sønd., Torsd., Fred. og Lord. Christiansborg Slotskirke. Opført af C F Hansen, indviet 14. Maj 1826. Kirken benyttes til kirkelige Hand linger indenfor Kongehuset og er tillige Sognekirke for det ved kgl. Resolution at 16. Juni 1930 af udskilte Dele af Christians, Helligaands og Vor Frue Sogne oprettede Christiansborg Slotssogn. Sognepræst: Oscar G e i sma r, R. Hjælpepræst: S A II N i e 1s e n. Organist: Mag. art. Mogens Wø 1d ik e, R Kordegnekont.: Prins Jørgens Gaard (v. Kirken) E $ By 7179 (9-3, undt. Torsd.). Sognet begrænses af Havnen,Børskanalen, Fredh. Kan., Raadhusstr., Nytorv, Frede- riksbergg., Vesterbrog., Bernstorffsg. og Ved Hallerne. * Christiansdal Kloster (pr. Glumsø J) 18) i Nærheden af Sorø. Stiftelse tor f. T. 22 ældre ugifte Kvinder af den dannede Klasse, grundlagdes af Kmh. Rønnen- kamp i 1866 og traadte i Virksomhed 1872. Klostret og det dermed forbundne K am m e rh e rre in d e *J e s s y C a ro lin e Røn nenkam p s L e g a t har Kontor Bredg. 30Mb,s E f C 3516. Bestyrelse: Lensbaro nesse Jessy Howden-Rønnenkamp H o lck ; Hrsagf. Leif G am b o rg , R.; Sognepræst P O N ielsen . Sekretær: Lrsagf. N Helmer A n d e rse n . Christianshavn. Anlæget begynder i 1618. Chrsthvn. var oprindelig en selvstændig By med sin egen Magistrat, men i 1674 ind lemmes den i Kbhvn.; dog beholder den sit eget Byting indtil 1685. Christianshavns Dottreskole, Dronningensg 67 E $ Am 4553(12-13). Stiftet 1799 af en Forældrekreds. 10-klasset privat Børneskole med Mellemskole-og Realeksamen. Skolens Styrelse: Fru Marie S u h r (Formand); Skattekontrolør Kaj C J ø r g en s e n; Fru Fængselsinsp. A K B en t zen; Overing Ejnar P a r k ; Sognepræst Egede S ch ack Skolens Leder: Cand. mag. Marie K as- p ersen. Christianshavns Vuggestue og Dagh’em, Ved Stadsgraven 11,13 is] J) Am. 3336. Oprettet 1928, nuværendeFIjem indvietSO. Sept.1935 Forstanderinde: Frk. Eva E s ma n n. Christiansholms Fabriker, Akts., Kontor Nyhavn 4 0 $ * Cent. 196. Telegramadresse „Christiansholms". Stiftet 1880. Formaal: A t drive Fabrikation af Salt Cinders og Koks og anden Fabriksvirksom hed, Handel med disse og andre Fabrikata og Varer samt Rederivirksomhed. Aktiekapital: 2 Miil. Kr. Bestyrelse: Gross.Emil C H ertz,R .DM Formand; Direktør O L 0 1s e n, R.; Direk tø rA T h a u lo w . j Adm. Direktør: A T h au iow . Se tillige Afd.VII, Fag-Register: Kul, Koks og Cinders: Saltraffinaderjer.. Christian Science (KristehVidenskab), se First Church of Christ, SciéntisL Christians Kirke, Strandg. E.,tidligere Frede riks tyske Kirke. Grundstenen lægges 12. Juui 1755, Indvielsen foregdar 2. Dec. 1759. Arkitekt var Eigtved, dog ik*te for Taarnet, derskyldesGDAnthon og fuldførtes 1769. Menigheden, der bestod af dan tysktalende Befolkning paa Chrsthvn., nedlagdes ved kgl. Resolution af 4. Dec. 1886. Toges i Brug for Christians Sogn 2. Juni 1901. Patronat: Biskoppen og Overpræsidenten. Kirkeværge:Direktør J W G o t f r e d s e u . Kordegn: Aksel O t t ose n. Graver: H e L e O tto s e n .
Real-Kegisler for København
Inspektør og Sekretær: Fru Else W e il- b a c h ; Kasserer: Vagn J e n s e n (Tirsd. og Fred. 11-13). Den aarlige F o r a a r sud s t i H in g er aaben hver Dag i Tiden 16. Marts-15, Maj (10-18); E f te r a a r s u d s tillin g e n tinderi Bege len Sted i Okt. (10-17). C lia r lo ttc n b o rgs K u n s ta u k tio n e r. Lokaler eg Kontor i Udstillingsbygningen. Velgørende Institution, hvis Overskud an vendes til Fordel for danske Kunstnere. Forretningsforer: Vagn ,le n se n . $ By 3963. Sekretær: Bent P on t o p pi d a n. Charlottenlund Slot og Slotshave. Skoven,der tidligere hed „den lille Dyrehave ved Ib- strup“ (Jægersborg), var allerede under Fred. III et yndet Udflugtssted. Kongen overdrog den i 1663 til sin Kammer tjener, Jacob Pedersen, med Ret til a t holde Værtshus med alle Slags Forly stelser, men han faldt snartefter i Unaadeog maatte forlade Landet. 11672blev Ulrik Fre derik Gyldenløve E jer;han byggede etLyst- sted, der kaldtes Gyldenlund, og dette Navn gik over paa Skoven. Chr. V købte Ejen dommen i 1683, og Chr. VI skænkede den til sin Søster Charlotte Amalie, som lod Lyststedet ombygge i 1733 og gav det sit nu værende Navn. 1 1782 kom det ved Prinses sens Død atter tilbage til Kronen. En be tydelig Ombygning foretoges 1880-81, ledet af F Meldahl. I 1936 blev der indrettet et Havforskningsinstitut iSlottet og dettesUd bygninger. Parken, der omfatter et Areal af 14,2 ha Land, er s. A. oprettet som Char lottenlund Slotshave med Adgang for Publi kum. Tilsynsførende: SlotsgartnerK F B a g g e r -H a n s e n $ I l e 4996 (Chaufførernes kristelige Forening. Stiftet 1919. Formand: Kai «) acob s en, Asger Rygs G.6113 $ Ev 6846. Christiansborg Slot. Den første Spire til Kbhvns Slot og derved ogsaa til Christians borg Slot er den af Biskop Absalon i 1167' paa Slotsholmen opførte Borg. Der findes betydelige Rester af den oprindelige Borg. Da Absalon i 1186 havde skænket Kbhvn. med Borgen til Roskilde Bispestol,fremkald tes derved langvarige Stridigheder mellem Kirken og Kronen, men da Erik af Pom mern 19. Okt. 1416 erobrede Borgen, kom den for stedse i Kronens Magt og frem træder derefter i Historien som Kbhvns Slot De følgende Konger indtil Fred. IV op førte mange og store Tilbygninger, og det endelige Slot bar derfor i høj Grad Vidnes byrd om de forskellige Tiders Smag. Fred. *IV lod det fuldstændig ombygge i 1721-27. Fred. IV ’s Slot fik kun Lov til at staa 14 .Aar. 1 1731 lod Chr. VI det nedrive, for paa dets Grund i Forbindelse med nogle tilstødende Privatejendomme at opføre en pragtfuld Residens. 1 1745 var Byggearbej det i det væsentlige afsluttet, men allerede 20. Nov. 1740 holdt Kongen sit højtidelige Indtog, og l. Ja n .1741 fastslog hanNavnet: Christiansborg Slot. Hovedbygningen og Kirken nedbrændte 26.Febr.1794, og kun de endnu eksisterende Bygninger, nemlig Hof teatret, Ridehuset og Staldene reddedes. Forst i 1820 blev der taget alvorlig fat paa Genopførelsen. Kirken indviedes 14. Maj 1826 og selve Slottet l.Nov.1828 (Arkitekt: C F Hansen). Det gik atter op i Luer 3. Okt. 1884.15. Nov. 1907 nedlagdes Grundstenen til en ny Bygning (Arkitekt: Thorvald Jø r gensen), 28.Maj 1918 fandt det første Rigs dagsmøde Sted paa det ny Christiansborg Slot, og 1. Okt. 1919 tog Højesteret sine ny Lokaler paa Slottet i Besiddelse. Udenrigs ministeriets Lokaler blev taget i Brug 1922. Kongen afholdt første Gang offentlig Audi ens paa Christiansborg 14. Jan.1924. De kgl. Repræsentationslokaler indviedes 12. Jan. 1928. 1. April 1924 blev de overdækkede Ruiner af det gamle Københavns Slot gjort ■odentlig tilgængelige. Sommeren 1934 op sattes Fløjstangen paa Spiret, hvorved den samlede Højde af Taarnet er 100 Meterover
Made with FlippingBook - professional solution for displaying marketing and sales documents online