kraks vejviser 1940 handelskalender
Real-Rcgister for København porteres en længereVej , maaZinkkisten være anbragt i en Trækiste. Folkekirkens Præster kan, naar de er vil lige dertil, medvirke ved Ligfærd, hvor Lig brænding skal finde Sted, efter samme Regler, som gælder for folkekirkelige Be gravelser i Almindelighed (Kgl. Anordn, af 16. Marts 1910). For Medlemmer af den jødiske Menighed er det ligeledes tilladt vedkommende Præ ster at foretage kirkelige Handlinger for ud for Ligbrændingen. Naar Jordpaakastelse finder Sted, skal denne altid foregaa inden Kistens Hen førelse til Brændingsrummet. Askeurnens Nedsættelse i Gravsted sker uden kirkelig Ceremoni, men umiddelbart efter Nedsættelsen kan der i Kirke eller Kapel finde en Højtidelighed Sted. Naar Asken af et Lig, der er brændt i Udlandet, føres hertil for at jordfæstes, kan Biskoppen, naar Omstændighederne taler derfor, tillade kirkelige Ceremonier ved Askeurnens Nedsættelse i Gi avstedet. Naar Ligbrænding har fundet Sted, skal Asken enten begraves paa Kirkegaarden eller hensættes i særlig dertil indrettede, af Justitsministeren godkendte, Rum (Kapeller, Kolumbarier). Justitsministeren eller ifølge dennes Bemyndigelse vedkom mende Politimester (i Kbhvn. Politidirektø ren) kan dog tillade, at der forholdes med Asken paa anden sømmelig Maade; forsaa- vidt der foreligger et bestemt udtalt Ønske herom fra afdøde. I Fællesgraven i Urne haven paa Bispebjærg Kirkegaard kan Ur nen nedsættes imod en Betaling af 10 Kr. for baade Graven og Urnens Nedgrav ning. Disse Grave kan aldrig fornyes eller vedligeholdes. Se endvidere Artiklerne Begravelsesvæse net iKbhvn.,Begrav elsesvæsenet paaFrdbg., Kirkegaarde samt Ligbrændingsforening, Dansk. Begravelseskasser i Danmark, De genforsik rede, Kbhvns Afd., Ny Kongensg. 2D E D By 2112, Forretningsf.: Andr. Lund, FM. Begravelseskasser og -Selskaber (omfat tende Kbhvn. eller hele Landet eller en Landsdel, men med Hovedsæde i Kbhvn.), der er undergivet Tilsyn af Direk toratet for Sygekassévæsenet, jfr. Lov af 27. Marts 1929, men som er udenFor- bindelse med anerkendte Sygekasser; se endv. Sygekassevæsen Under Tilsyn af Direktorate t for Sygekassevæsenet. Afholdssamfundets Begravelseskasse, For mand: O E M ortensen, Svend Gønges V. 34 s Brh. $ Bella 1884. Arbejdsiedernes Forsikringsfond,Formand: Forretningsfører C M Madsen, Kontor: Vesterbrog. 37 2 E gi Cent. 14112. Barberer og Frisører i Kbhvn. og Omegn, Begravelseskassen af 1862 for, Barber A0 1- s e n , Norrebrog. 9 3 , 3. Bygn. g} N 615. Begravelseskassen for Tjenestemænd ved Kbhvns Vandforsyning, Formand: Chr. Jensen, Aalekistev. 4, Vanl. gi Damsø 34. Begravelseskasssen 1. Jan. 1929 for Ma skinmestre ved Kbhvns Vandforsyning. For mand: MaskinmesterA Sorensen-Bonde, V-Søgade 3 E g) By 7819. Begravelsesselskabet af 2 /i 1771 (Dagvag ternes Ligkasse). Direktør: Kontreadmiral Th. A Topsøe-Jensen, K. DM., Kontor: Olfert Fischers G, 39 K); Bogholder: O E Holst, R. gi Palæ 643x.
Begr begærer borgerlig Begravelse, naar de be- 1 stiller Begravelsen. Ved borgerlige Begravelser tillades paa Begæring af den, som bestiller Begravel sen, Tale og Sang, Medbringelse af Faner og anden Højtidelighed, dog at intet maa foretages, som strider imod Sømmelighed og Orden. Ved disse Begravelser foretages ikke Jordpaakastelse. Ingen Tale maa holdes eller Sang afsynges imod de nærmestes Ønske. Ansvaret for, at alt foregaar sømmeligt og med Orden, paahviler den, der har bestilt Begravelsen. Aftale om borgerlig Begravelse træffes i Kbhvn. og andetsteds, hvor der findes et eget Begravelsesvæsen, med dettes Be styrelse og ellers med vedkomm.Sognepræst. Ved Begravelser paa Folkekirkens Kirke gaarde af Personer, der staar udenfor Folke kirken, finder de ovenfor om borgerlige Be gravelser indeholdte Bestemmelser tilsva rende Anvendelse. Medlemmer af et anerkendt Trossamfund eller et her i Landet bestaaende kristent Trossamfund, der ikke har Statens Aner kendelse, kan ogsaa faa Begravelse for- rettet paa Folkekirkens Kirkegaarde eller fra dens Kapeller af Samfundets Præster. Saafremt det ønskes, at der ved disse Be gravelser skal kunne foretages andet, end hvad der i Henhold til Bestemmelsen er tilladt ved borgerlige Begravelser, eller et andet Ritual end Folkekirkens Ritual for Jordpaakastelse skal kunne benyttes, kan dette tilstedes, naar Handlingen fore gaar efter et af Ministeriet for Kirke- og Undervisnings væsen et godkendt Begra velsesritual. De nærmere Regler for God kendelsen af disse Ritualer fastsættesved kgl. Anordning. Paa Andragende fra en Kommunalbe styrelse kan der af Ministeriet meddeles Tilladelse til, at der i en Kommune paa dennes Bekostning anlægges kommunale Begravelsespladser med lige Adgang for alle Kommunens Beboere til at blive be gravede paa samme og for alle Trossam funds Præster til at forrette Begravelser der med Benyttelse af deres Trossamfunds Ritual. Paa saadanne Begravelsespladser skal der af Kommunen opføres mindst eet Begravelseskapel, der paa lige Vilkaar skal kunne overlades til Brug ved alle Begravelser, som foregaar paa Kommunens Begravelsesplads, ligesom det ogsaa skal staa ethvert Trossamfund aabent paa sin Bekostning at opføre egne Kapeller paa denne. Trossamfund udenfor Folkekirken kan, naar de ønsker det, anlægge egne Kirkegaarde eller Begravelsespladser med Iagttagelse af de for Kirkegaardes Anlæg m. v. til enhver Tid foreskrevne Regler. Med Hensyn til Dagene og Tiderne, paa hvilke Begravelser kan foregaa paa Folkekirkens Kirkegaarde , kan de for nødne Regler gives ved kongelig Anord ning, dog at der fremdeles saavel i Køb stæderne som paa Landet skal være Ad gang til at faa Begravelser forrettede paa .Søn- og Helligdage med Undtagelse af første Juledag, første Paaskedag og første Pinsedag. Ligbrænding tillodes i Danmark først ved Lov af 1. April 1892, efter at et Kre matorium allerede i 1886 var opført af Forening for Ligbrænding. I 1894 tillodes gejstlig Medvirkning. Fra 1. April 1913 er Ligbrænding et kommunalt Anliggende, der sorterer under Begravelsesvæsenet. Samtidig overtog dette Krematoriet ved Bispebjerg, der er opført 1907. Ligbrænding kan finde Sted i følgende Til fælde : Naar den afdøde har truffet Bestemmelse om, at hans Lig skal brændes. Saadan Bestemmelse kan træffes af en hver, der er fyldt 15 Aar og er ved sin For nufts fulde Brug, enten ved skriftlig eller mundtlig Udtalelse. En mundtlig Udtalelse
V - 2480
om Ligbrænding maa være afgivet i Over værelse af to Vidner, medmindre den er af givet paa Dødslejet. Drejer det sig omen Person under 18 Aar, maa der tillige fore ligge Samtykke fra Indehaveren af For ældremyndigheden. Indsigelse mod Rigtigheden af en Udta lelse om Ligbrænding kan kun gyldig rejses af den afdødes med ham til hans Død sam levende Ægtefælle, Born over 18 Aar, For ældre eller Søskende over 18 Aar i den nævnte Orden. Saafremt saadan Indsigelse rejses, afgør Politimesteren paa den afdødes Hjemsted (i Kbhvn. Politidirektøren) efter et Skøn over samtlige foreliggende Omstæn digheder, om Indsigelsen børtages til Følge. Er en mundtlig Udtalelse om Ligbrænding afgivet i Overværelse af Vidner, bør Afhø ring af disse om fornødent finde Sted, inden Afgørelsen træffes. Indsigelse imod Rigtigheden af en for No tarius publicus oprettet Erklæring om Lig brænding kan ikke med Gyldighed rejses. Naar den afdøde ved sin Død var Medlem af en af Justitsministeren godkendt Lig brændingsforening i Henhold til egen Ind meldelse eller for Børn under 18 Aar i Hen hold til Indmeldelse af Indehaveren af For ældremyndigheden. Er Indmeldelsen foretaget af Indehaveren af Forældremyndigheden, kan Ligbrænding dog ikke finde Sted, naar den afdøde efter sit 15de Aar har tilkendegivet Ønsket om, at hans Lig ikke skal brændes. Naar den afdøde var under 18Aar, og Inde haveren af Forældremyndigheden træffer Bestemmelse om, at Ligbrænding skal finde Sted, medmindre den afdøde efter sit 15de Aar har tilkendegivet Ønsket om, at hans Lig ikke skal brændes. Naar den afdøde ikke er fast bosat her i Landet, og Bestemmelse om Ligbrænding er truffet paa en efter hans Hjemlands Lov givning gyldig Maade, selv om ovenstaa- ende Betingelser ikke er til Stede. Forinden Ligbrændingen skal følgende Attester skaffes tilVeje: 1. Tilkendegivelse fra Afdøde om, at det er hans (eller hendes) Vilje at blive brændt. 2. Dødsattest fra den Læge, der har be handlet den Afdøde under hans sidste Syg dom. 3. Erklæring fra samme Læge om, at der efter hans Skøn ikke er nogen Grund til Mistanke om, at Døden er foraarsaget ved en Forbrydelse. Er den Afdøde under sin sidste Sygdom ikke blevet behandlet af en Læge, skal Dødsattesten og den nævnte Erklæring være udstedt af Kredslægen (i Kbhvn. Stadslægen) paa det Sted, hvor Dødsfaldet er sket. Politiet kanderhos, naar det finder Anledning dertil, altid kræve, at den nævnte Erklæring skal være afgivet af Embedslægen. 4. Attest fra Skifteretten om, at Døds attesten (2) er forevist. 5. Attest fra Sognepræsten om, at Døds attesten er forevist ham, og Dødsfaldet indført i Ministerialbogen (idesønderjydske Landsdele til Personregisteret). 6. Attest fra Politiet (i Kbhvn. vedkom mende Politiassistent) om, at der fra Poli tiets Side intet er til Hinder for, at Lig brændingen kan tinde Sted. Attesterne 1,2, 3, 4 og 5 skal forud være forevist Politiet. Attesterne 2 og 6 afleveres derefter paa Begravelsesvæsenets Kontor (hvis Liget er tilført fra et udenbys Sogn, af leveres i Stedet for Dødsattesten et Du plikat af denne, udstedt af Sognepræsten). Liget nedlægges i en Kiste af tyndt Zink, hvis ydre Maal ikke maa overstige 2 Meter i Længden, 0,7 Meter i Bredden og 0,5 Meter i Højden. Liget maa kun være iført en enkelt Ligskjorte, og i Kisten maa ikke nedlægges Puder o. lign., der vanskeliggør Forbrændingen og for øger Askemængden. Naar Liget skal trans-
Bryggeriarb. Hjælpekasse (ved Dødsfald), stiftet 20. Jan. 1899, Kasserer Jens Han se n, H C Ørsteds V. 28 B. Bryggerierne Carlsbergs Hjælpeforening (ved Dødsfald), Formand: Valther S Bø gemark, Vigerslev Allé 72 Valby.
Made with FlippingBook - Online Brochure Maker