kraks vejviser 1939 handelsvejviser

Real-Regisler for København Ved Hallerne. - I Gade-Registret foran i Afd. II er anført, til hvilket Sogn hver en­ kelt Gade hører. . Christiansdal Kloster i Nærheden af Sorø. Stiftelse forf.T.22ældreugifte Kvinder af den dannede Klasse, grundlagdes af Kmh. Røn­ nenkamp i 1866 og traadte i Virksomhed 1872. Klostret og det dermed forbundne Kam­ merherreinde Jessy Caroline Røn­ nenkamps Legat har Kontor Bredg. 30 Mb,s E S Cent. 3516. Bestyrelse: Lensbaronesse Jessy Howden- Rønnénkamp Ilolck; Overretssagf. E Lanckilde: Sogneprøst P O Nielsen. Sekretær: Fuldin. Cand. jur. N Helmer Andersen. Christianshavn. Anlæget begynder i 1618. Ef­ ter et Kongebrev af 5.April 1619 vil enhver, der opfører en god Bygning paa Chrsthvn., faa Skøde paa Grunden og Skattelettelse i nogle Aar. Det første Skøde udstedes 1622. I Begyndelsen var Chrsthvn. en selvstændig By med sin egen Magistrat..men i 1674 ind­ lemmes den i Kbhvn.; dog beholder den sit eget Byting indtil 1685. Christianshavns Døttreskole, Dronningensg- 67 K $ Am. 4553 (12-13). Stiftet 1799. Be­ styrerinde : Can d. mag. Marie Kas persen* Christianshavns Vuggestue og Dagh’em, Ved Stadsgraven li, 13 is] $} Am. 3356. Oprettet 1928, nuværendelljem indviet30. Sept.1935. Forstanderinde: Frk. Eva E s m a n n. Christiansholms Fabriker, Akts., Kontor Nyhavn 4 IH $ ★ Cent. 196. Telegramadr. „Christiansholms". Stiftet 1880. Formaal: At drive Fabrikation af Salt, Cinders og Koks og anden Fabriksvirksom­ hed, Handel med disse og andre Fabrikata og Varer samt Rederivirksomhed. Aktiekapital: 2 Miil. Kr. Bestyrelse: Gross. Ernst Meyer, K. DM., Formand; Gross. Emil CHertz,R.DM.;Gross. Vilh. Sk o vga ard-Petersen, R. Adm. Direktør: A T h a u l o w. Se tillige Afd. VII, Fag-Register: Kul, Koks og Cinders: Saltraffinaderier. Christian Science (KristenVidenskab), se First Church of Christ, Scientist. Christians Kirke, Strandg. E,tidligere Frede­ riks tyske Kirke. Grundstenen lægges 12. Junil755, Indvielsen foregaar 2. Dec. 1759. Arkitekt var Eigtved, dog ikke for Taarnet, derskyldesGDAnthon og fuldførtes 1769. Menigheden, der bestod af den tysktalende Befolkning paaKrsthvn., nedlagdes ved kgl. Resolution af 4. Dec. 1886. Kirken toges i Brug for Christians Sogn 2. Juni 1901. Patronat: Biskoppen og Overpræsidenten. Kirkeværge: DirektørJ W G o t f r e d s e n. Sognepræst: Pro vst P H e 1 w e g-L arsen. Res. Kapellan: Leif Lam. Hjælpepræst: H II ei n s e n. Kantor og Organist: B Wøllner Gaarn. Kordegn: H C Kofo ed. Graver: C Helmer L un d. Kordegnens Kontor: Prinsesseg. 7 E ® Am. 7202. Aab.: Søgnedage (undt. Torsd.) 9-1 samt Fred. 5-7. Sognet begrænses afTorveg.,Amagerbrog., Hollænder dybet. Amagerfælledv., Amager Boulevard og Havnen. - I Gade-Registret foran i Afd. II er anført, til hvilket Sogn hver enkelt Gade hører. „Christian til Palmetræet", dansk uafhæn­ gig humanistisk Johannes Frimurerloge, opr. af Storlogen af Hamburg 1900, Bredg. 58A 2 E $ Cent. 2350. Cigaretfabrikantforeningen af 1914. For­ mand: Fabrikant Frode O bel, Aalborg; Kontor V-Voldg. 111 BO 5) Cent. 11610 & Cent. 14872; Foreningens Direktør: Aage L Rytter. Cigarfabrikanter i Kbhvn., Foreningen af, stiftet24.Sept. 1900.Formand: H C Han­ sen; Prinsesseg. 60 E D ★ C. 1689; Næst­ formand: C W Hansen.

V — 2494

Char —Ciga Charlottenborg Slot opførtes 1672 og flg. Aar (som Arkitekt nævnes Ph. Wingboon) af Fred. III’s uægte Søn Ulrik Frederik Gyl­ denløve, hvorfor det kaldtes Gyldeuløves Gaard. Det nuværende Navn fik det efter Chr.V’s Enkedronning Charlotte Amalie der kobteSlottet i 1700. Efter hendes Død, 1714 benyttedes det paa mange forskellige Maa- der; i 1753 overlodes en Del af det til Kunst­ akademiet, men først i 1830 kom dette i Be­ siddelse af hele Bygningen. 11778 omdan­ nedes Slotshaven til en botanisk Have, der bortflyttedes i 1874. Charlottenborgudstillingen. Anordn, i H. t. kgl. Resol. af 17. Juli 1857 og min. Bekg. af 28. s. M. Kontor i Udstillingsbygn. v. Char­ lottenborg, aabent Hverdage 11-14 (under Foraarsudst. 15. Marts-15. Maj 9-18), £1 By 191. Formand:MalerenEilerS ørense n,R.DM. Inspektør og Sekretær: Fru Else Weil- bach; Kasserer: Vagn Jensen (Tiisd. og Fred. 11-13). Den aarlice Foraarsudstilling er aaben hver Dag i Tiden 15. Marts-15. Maj (9-18); Efteraarsudstillingen finderi Regelen Sted i Okt. (10-17). Char lottenlund Slot og Slotshave. Skoven, der tidligere hed „den lille Dyrehave ved Ib- strup“ (Jægersborg), var allerede under Fred. III et yndet Udflugtssted. Kongen overdrog den i 1663 til sin Kammer­ tjener, Jacob Pedersen, med Ret til at holde Værtshus med alle Slags Forly­ stelser, men han faldt snart efter i Unaade og maatte forlade Landet. 11672 blev Ulrik Fre­ derik Gyldenløve Ejer; han byggede etLyst- sted, der kaldtes Gyldenlund, og dette Navn gik over paa Skoven. Chr. V købte Ejen­ dommen i 1683, og Chr. VI skænkede den til sin Søster Charlotte Amalie, som lod Lyststedet ombygge i 1733 og gav det sit nu­ værende Navn. 11782 kom det ved Prinses­ sens Død atter tilbage til Kronen. En be­ tydelig Ombygning foretoges 1880-81,ledet af F Meldahl. I 1936 blev der indrettet et Havforskningsinstitut i Slottet og dettesUd- bygninger.Parken er s. A.oprettet somChar- lottenlund Slotshave med Adgang for Publi­ kum. Chaufførernes kristelige Forening, Kontor: Guldbergsg. 123 1 Hl ® N 7459 (Fmd. tr. bedst Onsd. og Lørd. Kl. 13’/2-15). Christiansborg Slot. Den første Spire til Kbhvns Slot og derved ogsaa til Christians­ borg Slot er den af Biskop Absalon i 1167 paa Slotsholmen opførte Borg, rimeligvis et Stentaam, omgivet af en Ringmur, hvorved Byen faar et Værn mod Angreb fra Søsiden. Dens Betydning for dette Øjemed fremgaar af, at hver Gang Hansestædeme erobrede Kbhvn.,lod deBorgen nedbryde,og den maat­ te opføres paany. Der findes betydelige Re­ ster af den oprindelige Borg, (se nedenfor, Ruinerne under Christiansborg), og det er ikke umuligt, at det Kildevæld, som findes i den indre Slotsgaard, og som kaldes Absa­ lons Brønd, bærer sit Navn med Rette. Un­ der Arbejderne til det nye Slot er der fun­ det 3 andre Brønde. Da Absalon i 1186 havde skænket Kbhvn. med Borgen til Roskilde Bispestol, fremkald­ tes derved langvarige Stridigheder mellem Kirken og Kronen. Under disse gjaldt det fra beggeSider om at komme iBesiddelse af Borgen, da dermed fulgte Herredømmet over Byen. Flere Gange lykkedes det Kongerne at fortrænge Biskopperne, men først da Erik af Pommern 19. Okt. 1416 erobrede Borgen, kom den for stedse i Kronens Magt og fremtræder derefter i Historien som Kbhvns Slot. Det er derfor sandsynligt, at der paa denne Tid fandtes ikke alene et Fæstnings- taam, men ogsaa Bygninger medRum, hvori Festligheder kunde afholdes. Dette maa i hvert Fald have fundet Sted, da Christoffer af Bayern 26. Sept. 1445 fejrede sit Bryl­ lup her. De følgende Konger indtil Fred. IV op­ førte mange og store Tilbygninger, og det

endelige Slot bar derfor i høj Grad Vidnes­ byrd om de forskellige Tiders Smag. Det var et forvirret Kompleks af uensartede Byg­ ninger, over hvilke det mægtige Taarn „Blaataarn u hævede sig; de dannede en ure­ gelmæssig Femkant om en snæver Gaard og indesluttedes af en Vandgrav. Slottet var malerisk, men ingenlunde nogen bekvem Kongebolig, og da det tillige efterhaanden var blevet brøstfældigt, lod Fred. IVdet fuld­ stændig ombygge i 1721-27. Han beholdt den uregelmæssige Grundplan, lod Blaataarn staa uforandret og gav alle Bygningerne samme Højde med 6 Etager; ogsaa Omgivel­ serne blev forandrede, saa at Beliggenheden blev friere. Fred. IV’s Slot var en kedsommelig Byg­ ning, der efter Datidens Mening aldeles ikke passede til Bolig for en Fyrste. Det fik da ogsaa kun Lov til at staa i 4 Aar. 11731, alt saa paa et Tidspunkt, da den største Del af Byen laa i Ruiner, lod Chr. VI det nedrive, for paa dets Grund i Forbindelse med nogle tilstedende Privatejendomme at opføre en pragtfuld Residens. 11745 var Byggearbej­ det i det væsentlige afsluttet, men allerede 20. Nov. 1740 holdt Kongen sit højtidelige Indtog, og 1. Jan.1741 fastslog han Navnet: Christiansborg Slot. Hovedbygningen og Kirken nedbrændte 26.Febr.1794, og kun de endnu eksisterende Bygninger, nemlig Hof­ teatret, Ridehuset og Staldene reddedes. De mange Ulykker, som ramte Landet i den følgende Tid, bevirkede, at der først i 1820 blev taget alvorlig fat paa Genopførel­ sen. Kirken indviedes 14. Maj 1826 og selve Slottet l.Nov. 1828 (Arkitekt: CFHansen). Det gik atter op i Luer 3. Okt. 1884.15. Nov. 1907 nedlagdes Grundstenen til en ny Byg­ ning (Arkitekt: Thorvald Jørgensen), 28. Maj 1918 fandt det første Rigsdagsmøde Sted paa det ny Christiansborg Slot, og 1. Okt. 1919 tog Højesteret sine ny Lokaler paa Slottet i Besiddelse. Udenrigsministe­ riets Lokaler blev taget i Brug 1922. Kon­ gen afholdt første Gang offentlig Audiens paa Christiansborg 14. Jan. 1924. De kgl. Repræsentationslokaler indviedes 12. Jan. 1928. 1. April 1924 blev de overdækkede Ruiner af det gamle Københavns Slot gjort offentlig tilgængelige. Sommeren 1934 op­ sattes Fløjstangen paa Spiret, hvorved den samlede Højde af Taarnet er 100 Meterover Terrænet. Slotsforvalter: Arkitekt Axel Erhard Petersen,R. DM. Nordre Ridebanebygn. 19 Kl. Slotsforvaltningens Kontor: Nordre Ride­ banebygn. 15 E $ Cent. 4266 (10-17). Ruinerne under Christiansborg er tilgængelige Sønd., Mand., Onsd., Torsd., Fred. og Lørd. Kl. 12,1,2,3,4 (Forevisningen finder Sted i Hold med Fører) $ Cent. 4266 (10—17), Entré 50 Øre. (Foreninger og Børn 25 Øre, en Skoleklasse 1 Kr.). De kgl. Repræsentationslokaler er i Reglen tilgængelige Sønd., Torsd., Fred. og Lørd. Kl. 2-5. Foreningsbesøg maa forud aftales med Slotsforvaltningen, Nordre Ridebanebygn. 15 Kl $ Cent. 4266 (10-17). Entré 1 Kr. Foreninger 50 Øre. Christiansborg Slotskirke. Opført af C F Hansen, indviet 14. Maj 1826. Kirken benyttes til kirkelige Hand­ linger indenfor Kongehuset og er tillige Sognekirke for det ved kgl. Resolution af 16. Juni 1930 af udskilte Dele af Christians, Helligaands og Vor Frue Sogne oprettede Christiansborg Slotssogn. $By 7179. Sognepræst: Oscar G e i s m a’r, R. Hjælpepræst: B G B a r s ø e. Organist: Mag. art. Mogens W 01 d i k e, R. Kordegn: Aksel O tt o s e n. Graver: Edvin Andersen. Kordegnens Kontor: Ny Vesterg. 1 Kl D By 9C0v (9-1, undt. Torsd.). Sognet begrænses af Havnen,Børskanalen, Fredh. Kan., Raadhusstr., Nytorv, Frede- riksbergg-, Vesterbrog., Bernstorffsg. og