kraks vejviser 1939 handelsvejviser

VII— 4161

GRØNLAND. Grønland opdagedes Aar 983 af Islænderen Erik den Bede, og Landsmænd af ham bebyggede i den følgende Ti „ s erbyg en og Vesterbygden« (de nuværende Julianehaabs og Godthaabs Distrikter). Under denne første nordiske Kolonisering var Grønland Sæde for en Biskop havde 16 Kirker, hvoraf én Domkirke, samt et Munke- og et Nonnekloster; Ruiner af den Tids Bygninger er un e paa orp e . Nordbokolonien gik efterhaanden tilbage og Forbindelsen med civiliserede Lande ophørte næsten helt. Præsten Hon« Wedei 1721 begyndte en ny Kolonisation og Missionsvirksomhed paa Grønland, fandt han mod sin Forvenlning ingen er ora “ er Kolonister, men derimod Indbyggere af eskimoisk Stamme. Iblandt dem optog han da et Missions- og Organisationsarbejde, grundlagde . a. Kolonien Godthaab, der snart efterfulgtes af flere. 11750 blev Besejlingen af Landet og Missionens Opretholdelse overdraget til „Det alminde­ lige Handelskompagni« og ved dettes Oplosning 1774 overgik Handel og Administration til „Den kgl. grønlandske Handel , der styrede Landet og den monopoliserede Handel for Statskassens Regning indtil 1912, da „Styrelsen af Kolonierne i Grønland oprettedes under Indenrigs­ ministeriet i Kbhvn. Ved Lov af 18. April 1925 forandredes Betegnelsen „Styrelsen af Kolonierne i Grønland« til „Grønlands b yrelse . henlagdes Grønlands Styrelse under Ministeriet for Søfart og Fiskeri for endelig fra 1. Juni 1933 at henlægges under tatsmims marks Suverænitet over hele Grønland blev fastslaaet ved Kendelse af 5. April 1933 af den internationale Domstol i aa £- Ca. 1860 indførtes der et begrænset Selvstyre (i „Forstanderskaber«), og i 1908 oprettedes Kommuneraad og Lan sraa , er u e u en e bestod af Indfødte. Lov af 18. April 1925 oprettede tillige Sysselraad og giver Danske, der har levet mindst to Aar i Lan e A gang i Raadene; desuden indfører denne Lov delvis nye Regler for Styrelse, Handel, Retspleje, Sundhedsvæsen, Finansyæsen, ir e og o^e., n e lig er der ved en Lov af l.April 1925 givet nærmere Regler om Fangst, Fiskeri og Jagt i grønlandske Farvande til Beskyttelse a 1168 ^"^r^ieer i nyere Tid: John Ross (1818); William Scoresby (1822); Kapt. A Graah (1823-2 i Rink (1848-52 m. fl.); Koldeway & Payer (1869-70, til Kong Wilhelms Land); J A D Jensen (1878); Nordenskiold^(1883); Kapt. Holms Kone- baadsekspedition (1883-85, til Angmagssalik m. m.); Kapt. Ryder (1886-87, Scoresby Sund m. m.), Ro er eary ’ ’ 1898 . 1900 - ) Fridtjof Nansen (1888); Eivind-Astrup og Peary (1892); V Garde (1893); Carlsbergfondens Ekspedition til Østgrønland (G Am P> >• Den danske litterære Grønlands-Ekspedition (Mylius-Erichsen og Knud Rasmussen, 1902-04); Da™arks-E*spedi ionen Trolle, 1906-08); Alabama-Ekspeditionen (Ejnar Mikkelsen, 1909-12); de Quervain (1912); Den danske spe E'v Hnfi( i;tionen Norden om (Kapt. J P Koch,> 1912-13); de fem Thule-Ekspeditioner (Knud Rasmussen, P Freuchen o. fl., 1912-24); J & bll æ U “ 8 ' Ek8p „ Lau£rø Kochs Grønland (Lauge Koch, 1920-23); Lauge Koch (1926-27); Godthaab-Ekspeditionen (Lauge Koch, 1929); Knud Rasmu S S videnskabelige Ekspeditioner til Syd- og Nordestgrønland 1931-32, 1933—38. 1 (Kort over Grønland, se Side 4163). . . ,

Landet, Befolkningen og Styrelsen. Kbhvn.), og under Direktøren er ansat en Handelschef, der varetager Salget af de fra Grønland hjemsendte Produkter og fore- staar Indkøbet af de Varer, om hvis Ud­ sendelse til Grønland, der er truffet Bestem­ melse idet den grønlandske Handel er under­ givet Statsmonopol. Mellem Indbyggerne ind­ byrdes er der fri Handel. Handelen. Grønland er i handelsmæssig Hen­ seende delt i Kolonidistrikter (se neden­ for)- i Spidsen for hver af disse staar en af Kongen udnævnt Kolonibestyrer. Ved de større Bopladser er der anlagt Handelsplad­ ser, og de kaldes Udsteder. Se ievrigt foran under Grønlands Styrelse. Inddeling og lokal Administration. Grønland er i H. t. Lov af 18. April 1925 delt i 3 Landsdele: Sydgrønland, der. strækker sig fra Lindenows Fjord til Nordre Strømfjord; Nordgrønland fra Nordre Strømfjord til Nordostrundingen; Østgrønland fra.Linde- nows Fjord til Nordostrundingen. \ For hver af Landsdelene Nordgrønland og Sydgrønland er ansat en Landsfogeå, der skal have en Uddannelse, som den derYkræ- ves for at beklæde et Dommerembede i Dan­ mark. Han er Landsdelens Øvrighed i Almin­ delighed, dens øverste Politimyndighed).og Tilsynsforende med dens Sundhedsvæsen ug Handelsvirksomheden, samt Dommer og Skifte­ forvalter i Sager, der henhører under dansk Ret m. m. Administrationen af Østgrønland samt af

Nordgrønland Nord for den 75. Breddegrad foregaar efter nærmere af Ministeriet fastsatte Regler. Fra 1. April 1934 er for Østgrønland ansat en særlig Inspektør med politimæssig Øvrighedsbefojolse m. v. Landsdelene Syd- og Nordgrønland er i H.t.førnævnte Lov delt i S y s- 1 er og disse atter i Ko mm u ner. Befolkningen vælger Kommuneraad, Sysselraad og Lands- raad, der har on ved kgl.Anordning nærmere fastsat raadgivende og bevilgende Myndighed i de Sager,der vedrører det paagældende Land- omraade. Formanden for Sysselraadet benæv­ nes Sysselmand og beskikkes af Lands­ fogeden under Ministerens Approbation. Lirke- og Skolevæsen. Grønland er delt i 10 Præstegæld; Antallet af de deri ansatte dan­ ske og grønlandske Førstepræster skal saa vidt muligt være lige stort. Til Betjeningen af fjernere Distrikter indenfor Præstegældene er ansat præsteviede Overkateketer og semi- narieuddannedo Kateketer. Børneskolen ledes i hvert Præstegæld af Førstepræsten med Bistand af den præste­ viede Medhjælper og eventuelt af en Over­ kateket. Ved Lov af 18. April 1925 er der indført Skolepligt. For den videregaaende Ud­ dannelse er der oprettet Efterskoler ved Ege- desminde, Godthaab og Julianehaab _ og i Forbindelse med Seminariet en Højskole. Seminariet ved Godthaab uddanner Lærere (Kateketer). Enkelte af dejlinkeste faar videre Uddannelse (2 å 3 Aar) i Danmark til Præster eller Lærere. Der er ansat 2 Skolekonsulenter for henholdsvis Syd og Nordgrønland.

Areal. Grønland, Jordens største 0, strækker sig fra 59° 46’ Nordlig Bredde (Kap Farvel) til 830 37’ n . Br., ialt en Udstrækning af 2670 km. Dens Fladeindhold er beregnet til ca. 2,182,000 km 2 , hvoraf ca. 313,000 km 2 ikke er dækket af evig Is, saa at den glet­ scherfri Del af Grønland er ca. otte Gange saa stor som det egentlige Danmark. Folketal. Ved Folketællingen d. 1. Okt. 1930 levede der paa Grønland 16,630 Mennesker, hvoraf 16,222 Grønlændere og 408 Europæere. Af Befolkningen var 8772 bosat i Sydgrønland, 6972 i Nordgrønland og 886 i Østgrønland (Angmagssalik og Scoresbysund). Af Befolk­ ningen var 141 (Europæere) beskæftiget ved Kryolitminen i Ivigtut og 63 (overvejende Grønlændere) ved Kulbruddet paa Disko-Øen. Af voksne Forsørgere var opført 2214 som Fan­ gere, 1324 soro Fiskere og 115 som Kvæg- lioldere (og Daglejere). Ved Handelen var be­ skæftiget 414. Grønlands Styrelse i København. 1 U. t. Lov af 18. April 1925 henhørte samtlige Anlig­ gender vedrørende Grønland under Indenrigs­ ministeriet, med Undtagelse af Sager angaa- ende Kirke- og Skolevæsenet, der er under­ lagt Kirkeministeriet. Ved kgl. Resolutioner af 29. Maj 1933 samt 4. og 9. Nov. 1935 blev de grønlandske Anliggender henlagt under Stats­ ministeriet. , Samtlige Sager vedrørende Grønland er hen­ lagt under en Direktør, der har Forret­ ningssted i København (se Artiklen Grøn­ lands Styrelse i Afd.V, Real-Register for