kraks vejviser 1934 handelsvejviser

V - 2014 ej heller berettiget hertil imod de nær­ mestes Ønske. Efter Begæring af den, som har bestilt Begravelsen, kan den fung. Præst 'tillade Lægmænd at føle i Kirken, i Kapellet eller ved Graven, 'naar Begæringen er fremkommen, forindenHand- lingen begynder. Folkekirkens Medlemmer kan begraves paa Folkekirkens Kirkegaarde og fra dens Kapeller uden Medvirkning af Folkekirkens Præster (borgerlig Begra­ ve Ise), naar den af døde ved en i Testam ents- form affattet Erklæring, der kan skrives paa ustemplet Papir, har truffet Bestemmelse herom. For at Erklæringen om at ville begraves borgerlig kan tages til Følge, udkræves, at den paagældende, da han (hun) afgav Erklæringen, var fyldt 15 Aar og ved sin Fornufts fulde Brug. Naar saa- dan enErklæring afgives af Personer i Al­ deren mellem 15 og 18 Aar, maa desuden Forældres eller Værgers Samtykke fore­ ligge. For Personers Vedkommende, som ikke er fyldte 15 Aar, er det tilstrække­ ligt, at Forældre eller Værger skriftlig begærer borgerlig Begravelse, naar de be­ stiller Begravelsen. Ved borgerlige Begravelser tillades paa Begæring af den, som bestiller Begravel­ sen, Tale og Sang, Medbringelso af Faner og anden Højtidelighed, dog at intet maa foretages, som strider imod Sømmelighed og Orden. Ved disse Begravelser foretages ikke Jordpaakastelse. Ingen Tale maa holdes eller Sang afsynges imod de nærmestes Ønske. Ansvaret for, at alt foregaar sømmeligt og med Orden, paahviler den, der har bestilt Begravelsen. Aftale om borgerlig Begravelse træffes i Kbhvn. og andetsteds, hvor der findes et eget Begravelsesvæsen, med dettes Be­ styrelse og ellersmed vedkomm.Sognepræst. Ved Begravelser paa Folkekirkens Kirke- aarde af Personer, der staar udenfor Folke- irken, finder de ovenfor om borgerlige Be­ gravelser indeholdte Bestemmelser tilsva­ rende Anvendelse. Medlemmer af et anerkendt Trossamfund eller et her i Landet bestaaende kristent Trossamfund, der ikke har Statens Aner­ kendelse,., kan ogsaa faa Begravelse for- rettet paa Folkekirkens Kirkegaarde eller fra dens Kapeller af Samfundets Præster. Saafremt det ønskes, at der ved disse Be- ravelser skal kunne foretages andet, end vad der i Henhold til Bestemmelsen er tilladt ved borgerlige Begravelser, eller et andet Ritual end Folkekirkens Ritual for Jordpaakastelse skal kunne benyttes, kan dette tilstedes, naar Handlingen fore­ gaar efter et af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet godkendt Begra­ velsesritual. De nærmere Regler for God­ kendelsen af disse Ritualer fastsættesved kgl. Anordning. Paa Andragende fra en Kommunalbe­ styrelse kan der af Ministeriet meddeles Tilladelse til, at der i en Kommune paa dennes Bekostning anlægges kommunale Begravelsespladser med lige Adgang for alle Kommunens Beboere til at blive be­ gravede paa samme og for alle Trossam­ funds Præster til at forrette Begravelser der med Benyttelse af deres Trossamfunds Ritual. Paa saadanne Begravelsespladser skal dér af Kommunen opføres mindst eet Begravelseskapel, der paa lige Vilkaar skal kunne overlades til Brug ved alle Begravelser, som foregaar paa Kommunens Begravelsesplads, ligesom det ogsaa skal staa ethvert Trossamfund aabent paa sin Bekostning at opføre egne Kapeller paa denne. Trossamfund udenfor Folkekirken kan, naar de ønsker defy anlægge egne Kirkegaarde eller Begravelsespladser med Iagttagelse af de for Kirkegaardes Anlæg m. v. til enhver Tid foreskrevne Regler. Med Hensyn til Dagene og Tiderne, paa hvilke Begravelser kan foregaa paa Folkekirkens Kirkegaarde, kan de for­

Real-Register for København nødne Regler gives ved kongelig Anord­ ning, dog at der fremdeles saavel i Køb­ stæderne som paa Landet skal være Ad- ang til at faa Begravelser forrettede paa øn- og Helligdage med Undtagelse af første J uledag, første Paaskedag og første Pinsedag. Ligbrænding tillodes i Danmayk først ved Lov af 1. April 1892, efter at et Kre­ matorium allerede i 1886 var opført af Forening for Ligbrænding. I 1894 tillodes gejstlig Medvirkning. Fra 1. April 1913 er Ligbrænding et kommunalt Anliggende, der sorterer under Begravelsesvæsenet. Samtidig overtog dette Krematoriet ved Bispebjerg, der er opført 1907. Ligbrænding kan finde Sted i følgende Til­ fælde: Naar den afdøde har truffet Bestemmelse om, at hans Lig skal bi ændes. Saadan Bestemmelse kan træffes af en­ hver, der er fyldt 15 Aar og er ved sin For­ nufts fulde Brug, enten ved skriltlig eller mundtlig Udtalelse. En mundtlig Udtalelse om Ligbrænding maa v;rre afgivet i Over­ værelse af to Vidner, medmindre den er af­ givet paa Dødslejet. Drejer det sig om en Per.-on under 18 Aar, maa der tillige fore­ ligge Samtykke fra Indehaveren af For­ ældremyndigheden. Indsigelse mod Rigtigheden af en Udta­ lelse om L : ghrænding kan kun gyldig rejses af den afdødes med barn til hans Død sam­ levende Ægtefælle, Børn over 18 Aar, For­ ældre eller Søskende over 18 Aar i den nævnte Orden. Saafremt saadan Indsigelse rejses, a!gør Politimesteren paa den afdødes Hjemsted (i Kbhvn. Politidirektøren) efter et Skøn over samtlige foreliggende Omstæn­ digheder, om Indsigelsen bor tages til Følge. Er en mundtlig Udtalelse om Ligbrænding afgivet i Overværelse af Vidner, bør Afhø­ ring af disse om fornødent finde Sted, inden Afgørelsen træffes. Indsigelse imod Rigtigheden af en for No­ tarius publicus oprettet Erkla ring om Lig­ brænding kan ikke med Gyldighed rejses. Naar den afdøde ved sin Død var Medlem af en af Justitsministeren godkpndt Lig­ brændingsforening i Henhold til egen Ind­ meldelse eller for Børn under 18 Aar i Hen­ hold til Indmeldelse af Indehaveren af For­ ældremyndigheden. Er Indmeldelsen foretaget af Indehaveren af Forældremyndigheden, kan Lisblænding dog ikke finde Sted, naar den afdøde efter sit 15de Aar har tilkendegivet Ønsket om at hans Lig ikke skal brændes. ’ Naar den afdøde var under 18Aar, og Inde­ haveren af Forældremyndigheden træffer Bestemmelse om, at Ligbiænding skal finde Sted, medmindre den afdøde elt-r sit 15de Aar har tilkendegivet Ønsket om, at hans Lig ikke skal brændes. Naar den afdøde ikke er fast bosat her i Landet, og Bestemmelse om Ligbrænding er truffet paa en efter hans Hjemlands Lov­ givning gyldig Maade, selv om ovenstaa- ende Betingelser ikke er til Stede. Forinden Ligbrændingen skal følgende Attester skaffes til Veje: 1. Tilkendegivelse fra Afdøde om, at det er hans (eller hendes) Vilje at blive brændt. 2. Dødsattest fra øen Lægo, der har be­ handlet den Afdøde under hans sidste Syg­ dom. b 3. Erklæring fra samme Læge om, at der. f , ns Skøn ikke er nogen Grund til Mistanke om, at Doden er foraarsaget ved en Forbrydelse. Er den Afdøde under sin sidste Sygdom ikke blevet behandlet af en Læge, skal Dødsattesten og den nævnte k™ rill g være udstedt af Kredslægen (i Kbhvn. Stadslægen) paa det Sted, hvor Dødsfaldet er sket. Politiet kanderhos, naar det finder Anledning dertil, altid kræve, at den nævnt,e Erklæring skal være afgivet af Embedslægen. 4. Attest fra Skifteretten om, at Døds­ attesten (2) er forevist.

Bank—Begr Bankerne ved Lov Nr. 122 af 15. April 1930. Det paahvilerBanktilsynet at foretage j ævn- lige Undersøgelser af de enkelte Bankers Virkemaade og Forhold. Kontor: Kong. Nyt. 22 EJ $ Cent. 5502 & 5527. Bankinspektør: S Tetens, R. DM. Baptistmenighedens Kirker i Kbhvn.: Fredskirken, Howitzv. 10E, indvietil. April 1897. Præster: C B ech, Forstander; CHansen. Kristuskirken, Baggesensg. 7 021, ind­ viet 13. Okt. 1867. Præster: Johs. Nørgaard, Forstander: M Jørgensen Toldam. Salemskapellet, Islandsg. 5 [SI, ind­ viet 30. Okt. 1887. Præst: Fr. Bredahl Petersen. Sionskapellet, Bagsværdv.29,Lyngby, indviet 31. Okt. 1897. Annekskirke til Kri­ stuskirken. .. Barber og Frisør Laug, Kbhvns, stiftet 6.Jan. 1506, Vesterg. 22 E £1 By989y & V2785x. Oldermand: Aug. Holm; Kasserer: Char­ les Andersen, Adelg.l E $ Palæ 1844y, Tiæffetid 9-11. Barnets Glæde, Foreningen, stiftet 1918. Adr. Amagerbrog. 157 [S] J) Am. 1985. Formaal: At skaffe Hjælp til fattige Børns Beklæd- ning.Formand: Bagerm.Edv. Jørgensen; Kasserer: Farvehdl. ACBuus, Amager­ brog. 66 [s] |l Am. 80. Barnets Hus, Annexgaardsv. 5 Rødovre pr. Vanl. Ji Rødovre 5. Formand for Komitéen: fh. Guvernør L C Helweg-Larsen, K. DM., Puggaardsg. 14 3 E. Barnets Værn, Foreningen til Værn mod Værgeraads-Overgreb, stiftet l.Nov. 1926. Sekretær: Carl C Jacobsen, Eivindsv.l6 Charlottl. (Tirsd. og Fred. 19-21). Baronessens Hvile- og Rekonvalescenthjem for Sygeplejersker og dermed ligestillede Kvinder, Svanninge Bakker pr. Millinge. Statsanerkendt for Sygekassemedlemmer. Formand:Baronesse S,chaffalitzky de Muckadell, Margrethesmindepr.Ulbølle; Bestyrerinde: Sygeplejerske Frk. K Jep­ pesen. Bedre Byggeskik, se Landsforeningen. Bedømmelses- og Voldgifts-Ret, Den almin­ delige paaKbhvns Børs. Adresse: Børsen s Sekretariat El $ Cent. 5320 & 2. ., Formand: Wm Møn sted Næstformænd ’ Bjarne Niel s e n, R., Poul Jacobsen; Se­ kretær: Overretssagf. MRaffenberg, R. Bedømmelses- og Voldgiftsudvalg, Kbhvns Indleveringssted: Børskontoret El ® Cent.2 & 6320. For Korn- og Foderstofhandelen Formand: V Lund; Næstformænd : J S Hansen, R., M Henrichsen, R. DM., L P Wulff, R. For Smørhandelen. Formand: Otto E Andersen,R. DM.; Næstformænd: H M Noack,R.og Direktør CarlMungsfeldt; Formand for Noteringsudvalget: Otto E Andersen, R. DM. ForFrøhandelen.Formand:Kai St all- knecht;Næstformænd: PMKaaeog Ja­ cob Edsb(rg. For Kaffehandelen. Formand: Ferd. Andersen; Næstformænd: C Hamme­ lev og Carl E Petersen. For Jern- og Metalbranchen. For­ mand : Chr. S Dahl, R.DM.; Næstformænd: M HaunstrupogLElsass,R. DM. For Kolonialvarehandelen. For­ mand : ErnstMeyer,K.DM.;Næstformænd: Can Albeck og Hans HSthyr, R.DM. For Melhandelen. Formand: Ernst M eyer, K.DM.;Næstformænd:Rud. Mad­ sen og Niels M øreh. Forannævnte Udvalgs Sekretær: Børs­ inspektør Laur. S Larsen. Begravelse og Ligbrænding. Ved B e g r a v e 1 s e r paa FolkekirkensKir- kegaarde (Lov af 19. April 1907), ved hvilke Folkekirkens Præster medvirker, skal Jordpaakastelse fortages overens- stemm. med Folkekirkens Ritual. Præ­ sten er ikke pligtig at holde Ligtale,

Made with FlippingBook - professional solution for displaying marketing and sales documents online