kraks vejviser 1933 handelsvejviser

Real-Register for Kjøbenhavn Carlsberg Musæum (Bryggerimuseet'). Nv Carlsberg V. 12 gi Eva 112. Carlsen Langes Legatstiftelse, oprettet i H. t. Fundats af30.Dec. 1912. Stiftelsens Formue bestaar af det hidtilværende Stamhus Gam­ melkjøgegaard med alt dertil hørende samt den med Stiftelsen uadskillelig forbundne Kapital paa 500,000 Kr., kaldet „HansCarl- sens og ClaraJuel-Vind-Frijs’Fideikommis- kapitaP..Anvendelse: Hjælp til trængende, især fattige syge, fortrinsvis i GI. Kjøge- gaards Omegn, Udbredelse af Kristendom­ men, Skovbrugets Fremme, Fremme af Haandværk, Landbrug og Bygningskunst. Tillige uddeles Midler i litterære, i et fæd­ relandsk eller almenmenneskeligt Øjemed. Adresse:. Gammel Kjøgegaards Godskon ror pr. Kjøge. Direktion: Kabinetssekre­ tær Ordenssekretær Kmh. AKrieger SK. DM. FM.; Kmh. Greve F A V Brocken- huu s - S ch ack, SK. DM.; Kmh. lfofigm. H Collet, R.DM., Gammelkjøgegaard. Carnegies Belønningsfond for Heltemod, stif­ tet 1912 paa Grundlag af en af Mr. Andrew Carnegie skænket Kapital paa 125,000 Dol­ lars. Ansøgninger indgives til Fondets Sekre­ tariat, Adr.Socialministeriet,Kjøbenhavn Kl. Fondets Bestyrelse: Udenrigsminister Dr. phil. P Munch, Mb., Formand; Indenrigsminister B Dahl- gaard, MF. og amerikansk Gesandt Mr. Frederick W BColeman, Næstformænd; J^abrnetssekretær Kmh - A Krieger, SK. LM. F ¥’ ’ Genf ralkonsul H K o c h, R. DM.; v- t T>V? tln M n TT Fr - Alartensen-Larsen, K. DM.; ih. Udenrigsminister Kmh. C P O Greve Moltke, SK. DM.; Prof. Dr. med. J S c h o u, K. DM.; Ih. Raadsformand A B K o f o d, K. D M.; Gross. Konsul J F E r i c h- sen, R.; Hovedkasserer A Johansen. Censor for de kbhvnske Privatteatre og Tea- udenfor Kbhvn., for Varietéer o. 1. i Kbbvn. og Nabokommuner: Dr. phil. JO PoX ri i n r a u n ’ Li vjægerg. 18* lal ffl 0 5577. 7 Dec fO i r 9 b 25 detafdanskeRadi °yaere,stiftet Ådr. Chr. d. IX G.3®$ Cent. 12920. formaal: Varetagelsen af udøvende Kunst­ neres økonomiske og kunstneriske Interesser mden f or Radiofonien. borretningsudvalg: Hakon Børrcsen, R., b ormandjCharlcs L a r s e n; CarloWieth R borretningsfører og juridisk Konsulent:' Overretssagf. Holger Z ah le. Centralforeningen af Hotelvært- og Restau ratør-Foreninger i Danmark, stiftet 1884 Kontor: Trommesalen 3' (2 j) Cent. 6016 «94 k 0 FormandDirektør P Wunsch R. Centralforeningen af Tolvmandsforenin’ger i ? a ?Tn^’ Frdb £K 10 ® D Cent. 14871, stif­ tet 1923. Formand: Forpagter A Bech V allø. ’ Centralforeningen for Danmarks Cycle- og Auto-Industriforeninger,stiftet 13.Mai 1901. Adr. Fredh. Kan. V E $ Cent. 15266. Fonnand: Cyklehdl. A W Olsen, Øster- -W 79® ^ 0 3299. mer P°. reninøen for Danmarks Isenkræm- ^Adn n na '! d : Ml C Brønn u m, Kbhvn’ sens V oÅ r ^ kt i’ r: A W H ol m, C N Peter- Centrak 20 ®« Oh. 2664. beidern n l nflen for ^organiserede Ar- Marts io?5 (le r Kr '9sniinisteriet, stiftet 18. 6741. Adr. Prinsesseg. 52 [0 jfl Am. Central I Lu« •+■ st Sch lottmann. kontor- p‘ t8 A I)ronnin 9 ens ’ af 1914 - Hoved- FormåVi a - adhuset E. Christen 1 ^ estyrelsen: Borgmester Viggo Sekretær « ® S’ Cand iur Lassorer: Direktør u. Magist. CentraliXLS p Ni els en, R. borg, søndr« 61 «/-Kbhvn. Kontor Christians- nuværende Ar- , deb ygning E. Komiteens Vl rksomhed bestaar i:

V — 2027

Carl—Chri værende Navn. 11782 kom det ved Prinses­ sens Død atter tilbage til Kronen. En be- tydeligOmbygning foretoges 1880-81, ledet afFMeldahl. ’ Chaufførernes kristelige Forening, Kontor: Guldbergsg. 123 1 i f N 7459 (Fmd. tr. bedst Onsd. og Lord. Kl. 12>/ 2 -14). Chilesalpeter Kontoret; Landbrugs-Afd., Vesterbrog. 4 A [2 „Axelborg 11 $ By 6837. Direktør: Landbrugskandidat Laur.Lar- sen. Christiansborg Slot. Den første Spire til Kbhvns Slot og derved ogsaa til Christians­ borg Slot er den af Biskop Absalon i 1167 paa Slotsholmen opførte Borg, rimeligvis et Stentaarn, omgivet af en Ringmur, hvorved Byen faar et Værn mod Angreb fra Søsiden. Dens Betydning for dette Øjemed fremgaar af, at hver Gang Hansestæderne erobrede Kbhvn.,lod deBorgen nedbryde,og den maat­ te opføres paany. Der findes betydelige Re­ ster af den oprindelige Borg, (se nedenfor, Ruinerne under Christiansborg), og det er ikke umuligt, at det Kildevæld, som findes i den indre Slotsgaard, og som kaldes Absa­ lons Brønd, bærer sit Navn med Rette. Un­ der Arbejderne til det nye Slot er der fun­ det 3 andre Brønde. Da Absalon i 1186 havde skænket Kbhvn. med Borgen til Roskilde Bispestol, fremkald­ tes derved langvarige Stridigheder mellem Kirken og Kronen. Under disse gjaldt det fra beggeSider om at komme iBesiddelse af Borgen, da dermed fulgte Herredømmet over Byen. Flere Gange lykkedes det Kongerne at fortrænge Biskopperne, men først da Erik af Pommern 19. Okt. 1416 erobrede Borgen, kom den for stedse i Kronens Magt og fremtræder derefter i Historien som Kbhvns Slot. Det er derfor sandsynligt, at der paa denne Tid fandtes ikke alene et Fæstnings- ’ taarn, men ogsaa Bygninger medRum, hvori Festligheder kunde afholdes. Dette maa i hvert Fald have fundet Sted, da Christoffer af Bayern 26. Sept. 1445 fejrede sit Bryl­ lup her. De følgende Konger indtil Fred. IV op­ førte mange og store Tilbygninger, og det endelige Slot bar derfor i høj Grad Vidnes­ byrd om de forskellige Tiders Smag. Det var et forvirret Kompleks af uensartede Byg­ ninger, over hvilke det mægtige Taarn „Blaataarn “ hævede sig; de dannede en ure­ gelmæssig Femkant om en snæver Gaard og indesluttedes af en Vandgrav. Slottet var malerisk, .men ingenlunde nogen bekvem Kongebolig, og da det tillige efterhaanden var blevet brøstfældigt, lod Fred. IVdet fuld­ stændig ombygge i 1721-27. Han beholdt den uregelmæssige Grundplan, lod Blaataarn staa uforandret og gav alle Bygningerne samme Højde med 6 Etager; ogsaa Omgivel­ serne blev forandrede, saa at Beliggenheden blev friere. Fred. IV’s Slot var en kedsommelig Byg­ ning, der efter Datidens Mening aldeles ikke passede til Bolig for en Fyrste. Det fik da ogsaa kun Lov til at staa i 4 Aar. 11731, alt- saa paa et Tidspunkt, da den største Del af' Byen laa i Ruiner, lod Chr. VI det nedrive, for paa dets Grund i Forbindelse med nogle tilstødende Privatejendomme at opføre en pragtfuld Residens. 11745 var Byggearbej­ det i det væsentlige afsluttet, men allerede 20. Nov. 1740 holdt Kongen sit højtidelige Indtog, og 1. Jan. 1741 fastslog hanNavnet: Christiansborg Slot. Hovedbygningen og Kirken nedbrændte 26.Febr.1794, og kun de endnu eksisterende Bygninger, nemlig Hof­ teatret, Ridehuset og Staldene reddedes. De mange Ulykker, som ramte Landet i den følgende Tid, bevirkede, at der først i 1820 blev taget alvorlig fat paa Genopførel­ sen. Kirken indviedes 14. Maj 1826 og selve Slottet l.Nov. 1828 (Arkitekt: C F Hansen). Detgik atter op i Luer 3. Okt. 1884.15. Nov. 1907 nedlagdes Grundstenen til en ny Byg­ ning (Arkitekt: Thorvald Jørgensen) 28. Maj 1918 fandt det første Rigsdagsmødé Sted paa det ny Christiansborg Slot, og 1.

. 1) U&deling af Understøttelser til Krigs - invalider, samt saadannes og faldnes efter­ ladte fra Krigen 1848-50. 2) Uddeling af Understøttelser af „Høst- festkomiteen“s Midler til faldnes efterladte fra Krigen 1848-50. . 3) Uddeling af Understøttelser til Krigs­ invalider samt saadannes,og faldnes efter­ ladte fra Krigen 1864. Formand: Direktør Dr. phil. L Iversen, R.; Sekretær: Kontorchef P C M Field- berg, R. DM. Centralkontoret for hjemløse Mænd oprettet 19. Apr. 1922, Absalonsg. 3 12 f Cent.14204 (12-2 og 6V2-8). Anviser Logis til hjemløse Mænd. Centralmissionen, grundlagt 28. Sept. 1910. Kontor :Stokhusg.2E(aabent 10-5) fflCent, 2596 og 11596. Leder: Pastor Carl Petersen. Modtager til fattige og hjemløse Menne­ sker: Penge, Beklædningsgenstande, Na­ turalier m. m. Har Natteheiberge, b'olke- kokken, Alderdomshjem, Børnehjem, Dag­ hjem og Slummission. Centralnævnet for Statsskolernes Forældre- nævn. Formand: Museumsinsp. Otto An­ dru p, R., Frederiksborg Slot, Hillerød. Centralorganisationen af danske Cementim­ portører uden forKbhvn.,stiftet 4.Okt.l909. Formand: Direktør Konsul II S Høyer Carøesg. 2, Randers f 1543. Centralorganisationen af Købmandsforenin­ ger i Jylland. Formand: Købmand Laurs Aielsen, R.DM.; Hovedgaard $ 7. Centralorganisationen af Metalarbejdere 1 Danmark, stiltet 1. Juli 1912, Gl.Kongev 62 (2 S Cent. 5121&8221. Johs. Kj ærbøL Centraludvalget for samtlige danske Han- delsrejsendeforeninger. Formand: DirektorH Gunst, Fredh.Kan. 6 El $ Cent. 4456. Central-Ølhandlerforeningen af 1900, stiftet April. A dr - Langøg. 19 4 (Solgaarden) ® & Ryv. 1983y. Formaal: Fagligeog filantro piske Interesser. Formand: fh. Ølhdl. Caspar Jacobsen. Charlottenborg Slot opførtes 1672 og flg. Aar (som Arkitekt nævnes Ph. Wingboon) af Fred. in s uægte Søn Ulrik Frederik Gyl­ denløve, hvorfor det kaldtes Gyldenløves Gaard ; Det nuværende Navn fik det efter Chr. V’s Enkedronning Charlotte Amalie, der købte Slottet i 1700. Efter hendes Død i 1714 benyttedes det paa mange forskellige Maa- der; 14753 overlodes en Del af det til Kunst­ akademiet, men først i 1830 kom dette i Be­ siddelse a f hcie Bygningen. 11778 omdan­ nedes Slotshaven til en botanisk Have, der bortflyttedes i 1874. Charlottenborgudstillingen. Anordn, i H. t. dub ^57 og min. Bekg. af 28. s. M. Kontor i Udstillingsbygn. v. Char­ lottenborg, aabent Hverdage 11-2 (under Foraarsudst. 15. Marts-16. Maj 9-6), ffi By 191. Kassereren f. Udstillingsfonden Tirsd og Fred. 11-2. Formand: Maleren Eiler S 0 r e 11 s e n, R. Inspekter og Sekretær: Fru Else Weil- bach. 1 Udstillings IbndensKasserer: F J C H a r t mann, R. 1 Den aarlige Fo raarsu ri stilling er aaben i Tiden 15. Marts-16. Maj (9-6); Ef- teraarsudstillingen er laåben 1O.-30 Nov. (9-6). i Charlottenlund. Skoven, der tidligere hed „den lille Dyrehave ved Ibstrup“ (Jægersborg), var allerede under Fred. III et yndet Ud­ flugtssted. Kongen overdrog dån i 1663 til sin Kammertjener, Jacob Pedersen, med Ret til at holde Værtshus med alle Slags Forly­ stelser, men han faldt snart efter iUnaadeog maatte forlade Landet. 11672 blev Ulrik Fre­ derik Gyldenløve Ejer; han byggede etLyst- sted, der kaldtes Gyldenlund, og dette Navn gik over paa Skoven. Chr. V købte Ejen­ dommen i 1683, og Chr. VI skænkede den til sin Søster Charlotte Amalie, som lod Lyststedet ombygge i 1733 og gav det sitnu

Made with FlippingBook Annual report