kraks vejviser 1933 handelsvejviser

Fag-Registrets Overskrifter. Fag-Registrets alfabetisk ordnede Afsnit („Fag“) er dels gamle ErhvervsDctegnelse r (f. Eks. Arkitekter, Grosserere, Smede), dels Navne paa Varer (f. Eks. Cement, Landbrugsmaskiner, Trikotage) eller Virksomheder (f. Eks. Bogholderianlæg, Livsforsikring, Sangundervisning). Den tekniske og sociale Udvikling gennem Tiderne afspejler sig i disse Fag-Overskrifter og deres Antal, og en Sammenligning mellem Vejviserens Fag-Registre f. Eks. med lOaarige Mellemrum vil give et tydeligt Billede af Udviklingens Styrke. Antallet af Fag-Overskrifter er af Hensyn til de Averterende undergivet en vis Be­ grænsning, saa Fag-Registret kan ikke som enkelte udenlandske Vejvisere betegnes som et Vareleksikon. Alligevel er en fremadskridende Specificering nødvendig, for at Læserne uden alt for stort Besvær kan finde netop den Vare, de søger Oplysning om. I følgende Tilfælde vil der saaledes opstaa nye Overskrifter: 1) Naar helt nye „Fag“ dukker op. Eksempler fra en noget ældre Tid er her Alumi­ nium, Autogensvejsning, Automobiler, Cykler, Elektriciletsbranchens Fag, Fonografer, Oste­ løbe, Skrivemaskiner — og fra de senere Aar Automobilfinanciering, Bonemaskiner, Ermol, Farvesprøjter, Films, Flyvemaskiner, Frankeringsmaskiner, Kasein, Kølervædske, Lufttrafik, Lydisolering,Lynlaase,Oliefyringsanlæg, Radiatorskjulere, Radioanlæg,Staalmøbler,Staalvinduer, Tonefilmsapparater, Traktorer, Trykluflværktøj,Tørmælk, Insulin,Investeringsselskaber, Midler mod Husbukke, Lydfilm, Wrappers, Vandrensningsapparater. I Sammenligning med den uhyre Vækst paa dette Omraade forslaar det kun lidt, at en Del Fag, der endnu findes i Vejviserne fra 18G0’erne, efterhaanden er forsvundne eller i Færd med at forsvinde, f. Eks. Blegmænd, Blodkopsættere, Destillateurer, Fiskeblødere, Guldslagere, Harehaarstilberedere, Hørheglere, Iglehandlere, Illumineur-Instituter, Kammagere, Kandestøbere, Knapmagere, Ligklæderinder, Lysestøbere, Opodeldoc-Fabrikker, Sporemagere, Sværdfegere. 2) Naar gamle Fag deles, fordi Varer, der hidtil var Haandværksprodukter, nu frem­ stilles ad fabrikmæssig Vej, f. Eks. Bagere — Brødfabrikker, Blikkenslagere — Blikvare- fabrikker, Slagtere’— Svineslagterier. 3) Naar Specialvirksomheder udskiller sig fra de gamle „Fag“, f. Eks. Plovfabrikker fra Smedefaget, Kontorinventarfabrikker fra Snedkerfaget, Kaffehandlere, Konfekturehandlere etc. fra Urtekrambranchen, Fløde Is Fabrikker fra Konditorier, Automobiltransport fra Vogn­ mandsfaget. 4) Selv om en saadan Specialisering af Fabrikation eller Forhandling endnu ikke har fundet Sted, kan det være nødvendigt at henføre adskillige Varer og Artikler under særlige Overskrifter, da det ellers praktisk talt vilde være umuligt for Publikum at udfinde, hvor disse Varer fremstilles eller forhandles, f. Eks. hvilke Blikvarefabrikker, der fabrikerer Crown- Corks, hvilke Murermestre, der bygger Dampskorstene. Faget „Grosserere", der i gamle Dage omfattede ? en Fortegnelse over Erhvervsdrivende af ret ensartet Karakter, vilde nu om Stunder ikke sige Vejviserens Læser meget, hvis det ikke var suppleret med en Mængde andre Fag, f. Eks. Korn, Foderstoffer, Gødning, Kul, Kolonial, Manufaktur, Smør etc. etc. Men da Grænsen for, hvad der i saa Henseende er nødvendigt eller hensigtsmæssigt, ofte kan være Tvivl underkastet, har Redaktionen i Fag-Registret indføjet talrige Henvisninger i Teksten, f. Eks. fra Ugeblade til Aviser, fra Cherry Brandy til Likører. Dette er ogsaa Tilfældet, naar to eller flere Overskrifter kunde synes lige berettigede; f. Eks. er der fra Chaufførskoler henvist til Automobilkøreskoler, fra Kortregistre til Kartoteker, fra Trille; børe til Hjulbøre, fra Kolonialhandlere til Urtekræmmere. Endvidere har man søgt at lette Orienteringen ved de Oversigter (Grupperinger af be­ slægtede Fag), der er indskudt i Fag- og Varefortegnelsen paa de blaa Blade foran Fag- Registret.