kraks vejviser 1904
Mont, Maal og Vægt.
1904,
167
Centesimos i Italien — 1 Drachme 39 Leptas i Grækenland — 35 Kopek i Rus land — 6 Piaster 10 Para i Tyrkiet — 26 4 /5 Cents i Nordamerikas forenede Stater. Udenlandsk Mønt. Belyien: Som Frankrig. Enyland: Guldmøntfod. 1 Pound eller Livre Sterling (Sovereign, £) a 20 Shil lings (sli) å ’ 2 Pence (deniers, d) å 4 Farthings = 18 Kr. 15,95 0. 1 Shilling = 90,8 Øre. 1 Pence = 7,57 Øre 1 Crown — 5 Shilling. 1 Florin =2 Shil ling. 1 Guinea (= 21 Shillings) fore kommer sjelden som Mont, men benyttes hyppigt ved Prisangivelser. Frankriy: Guld-og Sølvmøntfod. 1 Franc å 100 Centimes = 72 Øre. I Smaahan- delen kaldes 5 Cent, i Reglen en Sou — 3,6 Øre. Grækenland : som Frankrig. Franc og Cent, kaldes hhv. Drachme og Lepta. - Holland: Guldmøntfod. 1 Gylden li 100 Cents — 1 Krone 49,99 Øre. Italien: som Frankrig. Franc og Cent, kaldes hhv. Lira og Centesimo. Nordamerikanske forenede Stater : Guld- og . Solvmontfod. 1 Dollar a 100 Cents = 3 Kr. 73,15 Øre. Eagle (Guldmønt) — 10 Dollars. Portugal : Guldmøntfod. 1 Milréis h 1000 Réis = 4 Kr. *3.18 Øre. 1 Co rea (Guldmønt) = 10 Milréis. 1 Tostao (Sølvmønt) — '00 Réis =. 40,32 Øre. Hustand: Solvmontfod. 1 Rubel 1 Kv. Alen = 0,39 Kv. M. = 4,25 eng. Kv. F. 1 Tonde Land = 14000 Kv. Alen = 55,16 fr. Ares = 1.36 eng. Acres. 1 Kv. Mil = 10285,71 Td. Land = 56,74 Kv. Kilom. = 21,91 eng. Mile af Land = 1.03 geogr. Kv. Mil. 1 geogr. Kv. Mil = 0,97 Kv. Mil. Kubikmaal. 1 Kub. Fod = 0,03 Kub. M. = 1,09 eng. Kub. F. 1 Kub. Favn = 27 Kub. Alen a 8 Kub. Fod a 1728 Kub. Tommer = 6,68 Kub. M. 1 Favn Brænde .er 3 Alen høj og bred og Brændestykker af 1 Alens Længde, altsaa 72 Kub. Fod =2,23 Kub. M. eller Steres. 1 Favn Skovmaal er 3^4 Alen høj, altsaa 78 Kub. Fod = 2,41 Kub. M. eller Steres. 1 Register-Ton = 100 engelske Kubik fod = 91,59 danske Kubikfod. Ilulmaal. Enheden er en Pot = ’ /32 Kub. Fod. • X' 1 Pot å 4 Pægle = 0,97 Liter = 0,21 Gallon. 1 Kande er 2 Potter, 1 Vicrtel er 8 Potter. 1 Anker er 39 Potter, men i Praksis i Reglen 40 Potter. 1 Oksehoved er 6 Ankere. Et Fad er 4 Oksehoveder. 1 Stykfad er 5 Okse hoveder. 1 Korntønde a 8 Skæpper å 4 Fjerding kar å 2 Ottingkar å 2'/4 Potter = 144 Potter eller 4^2 K ubikfod = 1.39 Hektoliter. 1 Øltønde = 136 Potter eller 4^4 Ku li kfod = 1,31 Hektoliter. 1 Tjæretønde — 120 Potter eller 3 3 ,4 Kubikfod = 1,16 Hektoliter. 1 Kultønde = 176 Potter eller 5 ! /2 Ku bikfod = 1.7 Hektoliter. Handelsvayt. Enheden er Pundet, som efter kgl. Resolution af 20. April 1839 skal være = 500 fr. Gram. 1 Pund (®) a 100 Kvint å 10 Ort — 500 Gram = 1,1 eng. Pund. 1 Centner = 100 Pund. Medicinalvayt, Guld- oy Sølvvæyt. Det metriske Vægtsystem benyttes. Det metriske System vedtoges af den fraeske Nationalforsamling ved Love af 7. April 1795 og 10. Debr. 1799, hvilke endnu er gældende, men blev først ind fort i 1840. Enheden for Længdemaalene, Meteren, fastsættes til en Timilliontedel af Jordmeridiankvadranten, dens Under afdelinger (i io, 1 /ioo og i/iooo) benævnedes med latinske Talnavne, dens Mangefold (10, 100, 000 og 10000) med græske Tal navne. Det bestemtes endvidere, atFlade-, Kubik- og Rummaal samt Vægtmaal skulde benævnes efter det samme System og sættes i uløselig Forbindelse med Me teren. For at finde Meterens Størrelse blev der foretaget en Gradmaaling fra Barcelona til Dunkerque, men uagtet det fundne Maal senere viste sig at være urigtig beregnet, fastholdt man det allige vel, og Meteren er saaledes ikke noget Naturmaal Lanydemaal. 1 Millimeter (min ’ .) = O'iooo M. = 0,46 Jjinier. 1 Centimeter (cm.) = 1/ ko M. — 4,59 Linier. 1 Decimeter (dm.) = ’ /io M. = 3,82 Tommer. 1 Meter (ni.) = 3,19 Fod. 1 Dekameter (Dm.) = 10 M. = 15,93 Alen. 1 Hektometer (Hm.) = 100 M. = 53,1 Favne. 1 Kilometer (Km.) = 1000 M. = 0,13 Mil. 1 Myriameter (Mm ) = 10000 M. = 1,33 Mil. Flademaal. Her og senere anføres kun de mest benyttede Maal. 1. Kvadrat Meter (M 2 .) = 10,15 Kv. Fod. 21. Oktbr. 1865, har til Formaal at under stotte nuværende eller forhenværende, vær dige, trængende Medl. eller disses Efter ladte. Der uddeles halvaarl. ca. 1200 Kr. i Portioner paa mindst 50 Kr. Aarligt Med lemsbidrag 10 Kr. Foreningen ejede 31. Okt. 1903: 49466 Kr. Bestyrelse: Skibs mægler S N Romer, R., Formand; Vare mæglerne i ’ II a n s e n , R. , og F J S a 1 o m o n- sen; Vekselmæglerne Etatsr. F A Lorck, R. DM., M S Meyer. Møbelhandlerforeningens Stiftelser, N. Fari- magsg. 51 og Vendersg. 19. Modres og Børns Bespisning, Adr. Læderstr. 3 2 K] (11 — 2)D 6975 et Selskab til Bespisning af vordende og diegivende Modre med deres smaaBorn,samtUddeling af Mad til Barsel kvinder og syge Born. Bestyrelse: Frøken Bertha A b r a li ams o n, Forstanderinde ; Fru A n n i e M y g i n d , Næstforstanderinde ; Fru Marie Evers; Fru Rosa Holm; Fuldm. Il Kulin, Sekretær og Kasserer; Fru Har riet Leth; Oberst O C F Staggemeier, R. DM., Kasserer; Læge M Trier. Møllerforening, dansk, Vodroffsv. 58 13, stiftet 29. Marts 1884. Udgiver et Tids skrift, „Møllen". Bestyrelse: Dampmoller J P Petersen, Munke Molle, Odense, Formand; L K Will es en, Viborg, Næstform.;Cand. polyt. H N yborg, Kasserer, Sekretær og Redak tor af Tidsskriftet. Møllersvendeforeningen Hyskenstr. 16 Kl. Formand : P F G r ei f f. Mønstringskontoret for sofarendes Paa- og Afmønstring, Ny Toldbodg. 5 1 KJ (9-4). Paa Forlangende og mod Ekstrabetaling kan Mønstringer foretages udenfor Tiden. Mon- stringsbestyrer: Kommandør P F G i ode sen, K. DM. FM.; Fuldmægtig: fh. Skibs forer V C F J es p e rs e il. Mønten. Den kgl. Mont, Holbergsg. 23 KJ; Bygn. opf. 1873. Montniester: V B Poulsen, R. Guardein: SOS Groth, R. DM., tillige konst. Stadsguardein. Medaillor: K G J en.s en. Mont fuldmægtig: C F Heise. Danmark, horye oy Sverige har samme Møntsystem med Guld som Grundrag; Skillemønter af Solv eller Bronze. Dan marks Mon tlov er af 23. Maj 1873 og traadte i Kraft 1. Jan. 1875. Efter Mønt konventioner er de i hvert Land prægede Monter lovligt Betalingsmiddel i de 2 andre. Guldmønterne kan benyttes til Betaling af et hvilketsomhelst Beløb. Af Skille mønt er ingen pligtig at modtage mere end 20 Kr. i To- og En-Kronestykker, 5 Kr. i mindre Sølvmønt og 1 Kr. i Bronzemont; dog kan ethvert Belob i Skatter og Afgifter til Stat og Kommune betales med To- og En-Kronestykker. • Guldmonter, som har tabt x /2 °;o i Vægt, gælder ikke mellem Mand og Mand, men indløses af den danske Statskasse; norske øg svenske dog kun forsaavidt de ikke har tabt over 2 '70. Skillemonter ophorer først, at være lovl gt Betalingsmiddel over for Statskassen naar de er saa slidte, al det ikke med Sikkerhed kan kendes, i hvilket Rige de er prægede, men overfor Andre, naar Præget er utydeligt. Enhver, der indleverer Guld t(l Menten, kan faa det udpnvget i Hovedmonter mod Betaling af Prægnings gebyi et, J 4 °/o for 20-Kronestykker og J /3 °/o for 10 Krone stykker. Kun Staten kan lade udpræge Skillemønt. 1 Krone er omtrent lig: 1 Shilling 1 lenny i England — 1 Franc 39 Centimer i brankrig, Belgien og Schweitz 1 Mark lJi/2 Ifenmge i Tydskland - 67 Cent- i Holland - 1 Krone 32 Heller i Øster- ri 8 ’ ", J I ’ eseta 39 Centimes i Spanien — 218 Reis i Portugal — 1 Lira nouova 39 Mont, Maal og Vægt. Ska n din avisk Mønt.
Made with FlippingBook - Online catalogs