kjøbenhavnskeBillederFraNittendeAarhundrede

591769200

FOREN I NGEN FREMT I DEN FORDELTE NÆRVÆR ENDE VÆRK I F I RE HÆF T E R VED RORTLODNINGERNE 1 9 2 4 - 1 9 2 7

KJØBENHAVNSKE BILLEDER FRA DET NITTENDE AARHUNDREDE

SAMLEDE MED V E J L E D E N D E T E X T AF F. HENDB IKSEN

C. W. Eckersberg: Lystsejlads i Sundet ca. 1830.

UDGIVET AF FORENINGEN FREMT IDEN K J Ø B ENHAVN

Constantin Hansen, 1830: Slotskirken og Thorvaldsens Museum set fra Buegangen gjennem Porten til Prins Jørgens Gaard. (Se Billeder S. 15 og 18, Text S. 87-88.)

F. HENDRIKSENS REPRODUKTIONS-ATELIER TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR) KJØBENHAVN

KJØBENHAVNSKE BILLEDER FRA N I T T ENDE AARHUNDREDE

C.W.Eckersberg, July 1810: Udsigt over Rheden med Tolderens Hus og gamle Kalkværk i Mellemgrunden. Set fra Kalkbrænderigaardens Have.

PLAN AF KJØBENHAVN, »REVIDERET I MARKEN, JUNI 1858« a. Charlottenborg; b. Gjethuset; c. Kgl. Theater; d. Mønten; e. Søkortarkiv og Gammel Holms Værftsvagt; f. Marineministeriets Kontorbygning; g. Værftskontorer og Klein-, Grov- og Ankersmedie; h. Værftets store Magasinbygning; i. Værftets Hampemagasin og Reberbane; j. Sejlmagasin og Sejlmagerværksted; k. Værftets Chalupskur; 1. Værftets Maslearbejdshus og Vagtbygning ved Nyhavns Indgangen; m. Grynmøllen; n. Slotsholmens Vagtbygning og gamle Nationalbank; n1. Proviantgaardshavnen; o, o, o, o. Sandkister; p. Vejerbodens Beliggenhed ved Gammel Strand; q. Manegen (Rideskolen) ved Bysenstens Bastion; r. Ny Kikkure ved den dækkede Vej; s. Gamle Kikkure ved Rysensten; t. Øen »Capri«; u. Tivoliøen; v. Tømmerpladsvej; x. Teglgaardsbroen.

I N D L E D N I N G

C.W.Eckersberg, ca. 1820-30: Indsejlingen til Kjøbenhavn. Set fra Rheden.

I NDLEDNING. E n d n u mod S lu tn ingen af det ni t t ende Aa r hund r ed e bevar ede Kjøbenhavn i sine Volde, Grave og Glacier Vidne sbyr d om at have vær e t en Fæs tning. Der imod t ræt t er ma n i kjendt e F o r ­ fatteres trykte E r i nd r i ng e r fra Tiden omk r i ng 1830-50 Udtal elser , der hævde , at ma n den Gang ikke havde Føl el sen af at leve i en Søstad. Denne Opfattelse kan have en delvis Berettigelse, idet Adgangen fra Byen til Havnen ikke var let tilgængelig, me n Opfattelsen h a r ogsaa en sær lig Gr und i den Oms tændi ghe d , at v e d k omme n d e Forfat t ere ikke har være t bar nefødt e Kj øbenhavne r e og i deres Ungdom og Stu­ dietid var optagne hel t and r e Steder end i Havnen s Næ r h e d ; thi var deres Vand r inge r faldet over en af Broer ne til Chr i s t i anshavn , vilde de al l erede der have set noget Havneliv, og var de gaaet ind paa Havne ­ pl adser ne —disse s trakt e sig fra Langebr o til op mod F l a aden s Leje, — og det ikke va r Vintert id, kund e de umul ig t undgaa at mæ r k e Søs ta­ den , —dér var det nemlig, at Skibs fart ens Liv den Gang rør te sig. Kjøbenhavn va r e nd n u indsnæv r e t i en Ring af Volde og Grave og havde i 1807 høs tet dy r t købt e Er fa r i nger om, hvi lke Fa r e r der fulgte med. Hoveds t aden kom til at bære Fø lgerne af Lande t s slette Politik og af Eng lænd e r n e s h a a r dhænd e d e Krigsførelse, der t raf os ganske uforberedt e. Bomb a r d emen t e t tvang Byen til Overgivelse u nd e r Sorg og Li de l ser for Befolkningen, saaledes som mange Samt idige h a r skil­ dre t denne triste Tid. - Da Byen havde kapi tul eret , ilede I ndbygge r ne ud af Po r t ene og mød t e Synet af al den Fo r dærv , de faa Dages Krig b* 3

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R F R A 1<). A A RII.

havde medfør l. De saa de Steder, næ r En i gh e d s væ r n , ved Ka lvebo ­ de r ne og paa Nør re - og Øs t e rb ro , h vo r vore frivillige Kor ps : Livjæger ­ ne, S tuden t e r - og Her r egaa r d s s ky t t e r ne , ti l lands ha vde kæmpe t mod En g læn d e r n e og deres Hannov e r a n e r e , me d en s F l a a den s Ma nd s kab og Officerer fra Kanonbaads f lo t i l l er ne havde stottet dere s Mod s t and og b e k jæmp e t de enge l ske Bomb a r d e r e r e . I sær i de gaml e Have r - den Bl a agaa r ds ke paa Nø r r e b r o og de Cl assenske, den Tu t e in s ke og

Peter Sevel? Udsigt mod Kjøbenhavn fra Strandpromenaden ved Classens Have. Antagelig malt midt i Tyverne. Den figurlige Staffage mulig af Eckersberg.

den Ki r s t e inske paa Øs t e r b r o —var Øde læggel sen omfa t t ende . I (das ­ sens Have v a r alle de s tør re Bygn inge r næ rme s t Sund e t r as er ede og s tore Dele af Trævæx t en omhugge t . —Byens og Lande t s k umme r f u l d e Tid begyndt e og tog yder l i ger e Fa r t efter 1814. Den kom til at s t række sig over me r e end en Genera t i ons Liv, og vi, de r nu er gaml e Folk, k j e nd e r fra vore Fo ræ l d r e og disses Fæd r e det Nø j somhed s og Spar - s omme l i ghe d s Præg , T i den gav sine Mennesker . De Gaml e i de nu bo r t død e Slægtl ed var til det sidste mæ r k e d e af Opdr age l s en s Va r s om­ hed i Krav og Fo r b r ug , og som det ofte gaar, t ilsidst var det mes t i L i vs vaner ne s smaa Enke l t hede r , ma n følte de s vundn e Ti der s Tugt . Uende l i g langt fra vor ødsl e og ove r daad ige Levevis v a r h i n Ti ds Va- 4

I N D L E D N I N G

C.W. Eckersberg, Oktober 1807: Englændernes sidste Voldsdaad. De under Bygning værende Orlogsskibe odelægges.

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R F R A 19. A A R H .

C.W.Eckersberg: Kompositionsskitse til Maleriet: Thorvaldsens Ankomst til Kjobenhavn den 17. September 1838.

ne r ; det gj a ldt alle Samfunds l a g , ikke mi nd s t den bedr e stil lede Mel­ l ems t and , som Emb ed s - , Hande l s - , Ha a ndvæ r k e r - og Ku n s t n e r s t a n ­ den , overa l t var Kaa r en e yder l ig t smaa . —Alligevel besad Byen, som Arv fra bed r e Dage, en god Del af den St at e lighed, de r bor t e med til en Res idenss t ad . Dens nyer e Bebyggel se v a r tiere St ede r stolt anl agt. Rhed og Havn med Bygni nge r fra den gl ans fulde Hande l s pe r i ode for 1800 va r i e thvert Fa l d anselige, Byens Volde og den s næ rme s t e Omegn bod Ma l erne gode Motiver. — Af den Skare Kuns t ne r e , der h a r efterladt Bi l leder fra Kjobenhavn . er E ck e r s b e r g den solide Grund lægge r , den i Per spekt iven og Motivets G j e nn ema r b e j dn i ng helt for farne Mester, den mage løse Tegne r af Skibe og dere s Rig. —Tr e Aar efter B omb a r d em e n ­ tet, faa Dage for Ecke r s be rg den 10. Ju l i 1810 t i lt raadt e sin s tore Ud e n ­ l andsrej se , t egnede han f o r an s t a aende Vignet, som er en Udsigt over Rheden , s ikker t fra en Have ved el ler i Næ r h ed e n af Ka lkb rænde r i e t , fra et h am kjær t Sted, hvo r han gj e rne dvæl ede . —Han s a nd r e Tegn inger , der alle s t amme fra den første Tr edi ede l af Aa r hund r ed e t , give paa s til færdig Maade god Besked og pral e ikke me d overvæt t e s Færdse l . Og int et Un d e r er det, at de gaml e Bil leder vise By og Havn u n d e r en saa paa fa ldende rolig Synsvinke l , thi tidligere Dages Røre og Fo r e t ag ­ s omh ed va r der ikke mege t af. — De Søma l e re , de r fulgte efter Eck e r s ­ berg, h a r alle syslet me d Bi l l edmot i ve r fra Rhed og Havn , men ingen af dem ejede h an s Vilje og Evne . De r imod ar be j dede M.Rø r bye , Chr. Købke og Vi l h .Kyhn ande r l ede s s ikke r t i h an s Spor . — Fo r sig selv 6

I N D L E D N I N G

C.W.Eckersberg: Orlogsværftet set fra Toldboden. Fra Venstre: Flagmasten paa Sextus, Hovedvagten og den store Kran. I Midten Bomløbet. Liden Betegnelse, men før 1807.

s taar den kj endt e P r os pek t t egne r H. G. F. Holm, hvis pynte lige Akvare l ­ ler nu er s tær kt ef ter st ræbte som Minder om Byen i ældre Dage. Ogsaa den næs t en glemte, lit med Vi lh .Peder s en (H.C. Ander s en s I llust rator) forvexlede Carl Pe t e r Wi lh . Pe t e r sen (1812-1880) h a r ef ter ladt Bil leder fra By og Havn , de r i de sidste Aar paany vække r Opmær k s omh ed . Hejsende, der søvær ts næ rme r sig vor gaml e By, vil b emæ r k e de tre iøjnefa ldende Bygværker paa Nyho lms nordlige Del. Længs t mod Øst F l agmas t en paa Batteriet Sex tus ’ yder s t e Vold; længst mod Vest, ud imod den afg rændsede Or logshavn, der e r—eller rett ere v a r—»Fl a adens Leje«, s t aar F r ede r i k V’s s tor l adne Mas t ekran, og i Midt en ses det k r o ­ nede Sp i r paa Værftets Hovedvagts Tagryt ter . —Fra Bhed og Toldbod , fra Kastelsvold, fra Lange lini e og fra længere Afst ande g jø r disse tre Pu n k t e r sig vi rkni ngs fu ld t gjældende . Ecke r sbe rg og Bø r bye h a r ved Dag og i kl art Maaneskin set mod disse Steder. C.Købkes Bi ll eder fra Kas t e l svolden vi ser Udsigter baade mod Bhed og Orlogsværft. Andre Malere h a r paa næ rme r e Hold vist To l dboden og Indse jl ingen til Hav­ nen, de r e n d n u mid t i forrige Aa r hund r ed e var saa gener ende snæver , at Da t idens brede Hju ldamper e med For sigtighed maa t t e passere Bom­ løbet. Vor første Kongedampe r »Slesvig« var en saadan Hjulbaad , som F r ed e r i k VII og han s Eft erfølger brugt e til Hejser fra 1855 til 1879, og som i 1866 førte Pr inses se Dagmar til Fo rmæ l i ng i St. Pet ersborg. —Da Skibe t 1893 blev ophugget , sørgede Værftschefen for, at Baadens fine Salon blev skaanet . De gode, smuk t forarbe jdede Mahogni Møbler, 7

K . I O B E N I I A Y X S K E B I L L E D E R A / M /' /. M I A / / .

Chr.Købke, ca. 1835: Fra Kastelsvolden med Frue og' Petri Taarne i Baggrunden.

hvortil ho r e r et Sofaskal) til Kongens Tobak s p i be r , d a n n e r nu —s am ­ men med Vægfelt er og Dø r s t ykke r —et vær di g t I nvent a r i (diefens Kon ­ tor paa Or logsvær ftet. De gaml e Vægp r yde l s e r bes t aa r af en Række ma l ede P r o sp e k t e r af Hoveds t adens offentlige Bygn inge r og Pl adser . De er f orment l ig ma lt efter Anvi sni ng af Th e a t e rma l e r en C. F .Ch r i s t en -

Chr. Købke, ca. 1835: Udsigt fra Kastelsvolden mod Trekroner. 8

I N D L E D N I N G

M. Rørbye, 1829: Signalkanonen paa Kastelsvolden. Bevogtningen er en Fodgardist og en Artillerist. Set fra den lave Vold foran Grevens Bastion mod Sextus og Orlogsværftets Hovedvagt. sen, —der ha r gjor t mange s aadanne Tegninger , —og de er i n d r am ­ mede i Ti dens gængse Ornament ik . Det er ikke nær vær ende Arbejdes Hensigt at g j enop t r ykke His tori­ kerne s Resul t at er , ejheller paany at gjengive tit nok trykt e Billeder. Vor Opgave er en anden , den neml ig indenfor det ni t t ende Aa r hund r e - des R amm e r al samle, hvad der foreligger af Billeder, der i kuns tner i sk behand l e t Fo rm giver Oplysning om det, den nul evende Slægt vil ka l ­ de ældre Dage, det vil sige del meget, der er forsvunde t og ødel agt af 9

K J Ø B E N H A V X S K E B I L L E D E R ER . \ li). \A R I L

C. F. Emanuel Larsen, 1854: Indsejling til Havn og Toldbod. Set fra Inderrhcden.

v o r T i d s rastløse Lyst til Fo r and r inge r . I enke l t e Ti lfælde kan det blive for nøden t at medt age lidt fra før 1800. oftere vil det være nødvendig! at over skr ide Aar 1900 ved Valget af S toilet, thi mange væsent l ige Omka l fa t r inge r er foretaget efter det te Aar, —men Hovedsagen er fo ros g j e nnem typi ske Bi ll eder med op l ys endeTex l at mi nd e om Kj øbenhavns Fys iognomi i disse saa ledes lor s t aaede æl d re Dage. Det er dog nu og da nødvend igt , og det g jæ l de r sær lig den os nærme s t liggende For tid, at ty til forel iggende eller for næ r væ r end e Værk udført e Fotografi er.

Toldbodens Hovedbygning og Vagthuse. Forrest den gamle Anlægsbro. Efter Dørstykke fra Salonen i Frederik V lls Damper »Slesvig«. 10

DE Y GÅ ML E E V

pj&jk,

Set mod C. F. Hansens Kristiansborg (i Midten) og Gammel Holm (tilhojre).

h W. Eckersberg, 18^2: Udsigt fra det asiatiske Compagnis (senere Holms) Plads paa Christianshavn.

11

K J Ø B E N H A V N S K E li I L L E l ) E li F H A IV. AA IIII.

Sallj7Ruben Henriques, 1844: Ved Stranden, set fra Højbroplads. Tilhøjre Sandkisten.

1 I3EN GAMLE BY. Kana l en , som fra det brede Havne løb me l l em • Ch r i s t i anshavn og Gamme l ho lm s t rækk e r sig op forbi Ho lmen s Ki rke til Hø jb ro og for tsætt er l angs med Gamme l S t r and og Ny b r o ­ gade, ma a bet ragt es som de r egul e rede Res t e r af Byens ælds t e Havn. Dette er et af de fastlagte Resul t a t er , Hi s t or ike rne s mange Unde r s øge l ­ ser h a r t i lvej ebragt; et ande t Resul t a t er det, at Bop l adse r h a r æ l d g am ­ me l Rod —æld r e end Absa lons Dage —paa Sjæl l ands Kys t ; endv i de r e ha r nyere Fo r s kn i ng e r fastslaaet, at den gaml e Kyst l ini e paa Sjæl l and omt r e n t er gaaet l angs Vingaa r d s t ræde over Syd e nd e n af Hø jb r opl ad s , videre l angs Gamme l S t r and s Hu s rækk e g j e n n em Snar eg ad e til Va nd ­ kuns t en . Baade paa Byens , S lo t s ho lmens og Ch r i s t i an s havn s Side h a r store Areal er ligget u n d e r Vand , indt il Chr i s t i an IV begyndt e sine omfa t ­ tende Arbe jder til Byens og Havnen s Udvidel se. —Om de gaml e Bop l ad ­ ser h a r ligget en s omt paa Høj ded r agene omk r i ng F r u e Ki rke (Serr ids - lev), Br ønshø j og det gaml e Solbj erg (F r ede r ik sbe r g ) el ler haft F o r b i n ­ del se me d Fi sker l e j er nede i Egnen omk r i ng Nicolai Kirke, faar staa h e n . Kan a l e r ne om S lo t s ho lmen er mo r s omm e ; de og To r vene sær p ræge r Kvart eret , og de fristede alle Dage vo re Mal ere hel t op til de yngs te Genera t ioner . Den afdøde Kun s t n e r Edv . Pe t e r s en h a r ma l t Bi l leder fra Fi ske- og Grønttorvet , dog for t rinsvis Motiver fra Hø jbr opl ads , den langt yng re Kun s t n e r E .Kr a u s e ho l d e r sig i Maler ier , Ra d e r i ng e r og Li thograf ier i sær til Fiske torve t , til Baadene og Hyt t efadene i Kanal en. 12

D E N G A M L E B Y

Edvard Petersen, 1884: Morgen paa Grønttorvet.

I Nyb r ogade ligger endnu en Række gamme ldag s Huse, der især fra Slo t sho lmen ser godt ud ; i de østligste, No. 4 og 6, som hø r e r til Assi st enshuse t, tindes der gode Bindingsværks Sidehuse, og mod Sna r e ­ gade s t aar de gaml e Facader i Bindingsværk. —Det lille Hus No . 4 h a r sin His tori e ; der boede »HansBl a sen i Pæret ræe t , 1730«, som Bomæ r ­ ket over Kjældernedgangen endnu beretter. »Kjøbenhavns Skilderi« 1810 medde l t e om »Det store Pær e t ræ uden for det Hus, de r hø r e r til As s i s t en shu s e t , . . . hvilket hver t Barn i Kjbhvn. k j e nd e r Dette gaml e T ræ . . . bæ r e r næs t en hve r Gang henved en Tønde P æ r e r . . . « ! Træe t synes at have staaet mid t i Gaden og bør ikke forvexles med de lidet f rodige Træer , der ses tæt ved Assist enshuset s Mu r paa Billedet efter Ho lms Tegning. —Et ande t gamme l t Bomærke , der s t amme r fra Sæbe- syder i e t »Sorte Hane«, findes nu indmu r e t i Huset No . 22 ’s Gaardfaca- de. Ud mod Mags træde ha r Gaardene 24 og 26 gaml e Pakhuse . Langs Gamme l Strand, hvo r Fisketorvets Liv i Kanal og paa For - toug er mun t e r t og broget, forbi Højbro med Grønt- og Bloms t er torve t s rige Vi rkning, til Ho lmens Bro, overalt mær k e r man Byens l evende Færdse l . - I ældre Tid laa der endnu ved Hjørnet af Nybrogade , Fre- de r ik s ho lms Kanal og ved Højbros Hjørne overfor Hotel Royal , Sand- kister. Opl ag s rum til Sande t var indbygge t i Bolværket, saaledes a t . P r amf o l kene , der bragte Sandet, let kastede det ind i Rumme t . Derfra blev det skovlet paa Sandkis t ens Dæk, der laa saa højt over Gaden, al 13

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R F R A 19. A A R 11.

De seldste Huse i Nybrogade. Set fra Thorvaldsens Museums Tag. Fotografi fra 1906.

det bekvemt flyttedes over i Vogn. Sandhes t ene , som P r amm e n e ka l d ­ tes, h en t ede deres Last ude i Ka l vebode r ne og s tagedes op g j e nn em Kana l er ne . (Se P r amm e n paa S. 11). Denne gamme l dag s Hande l s f orm maa t t e opgives, da Bo lvær ke r ne , de r var byggede af Pæl e og Tømme r , afløstes af de s tensat t e Kajer. Det var vist paa høje Tid, thi Ro t t er og and r e Uh um s k h e d e r havde hygge t sig i de r a adn e Bolværker . Ved Gamme l St r and , um i dd e l b a r t ved Bolværket , laa næ r Assi st ens­ hus e t Wa l k endo r f s Ve jerbod , der var bygget 1581, og tæt ved den et 14

D E N G A M L E B Y

C. F. Christensen, ca. 1830: Fra Nybrogade. Set fra Assistenshusets Port mod gamle Højbro. Tilhøjre Slotskirken og Vognremisen (nu Museet). Tilvenstre Enden af Vejerboden.

H.G.F.Holm, 1853: Udsigt fra Nybrogade mod Højbro. Tilvenstre Assistenshuset og Vejerboden. 15

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R F R A 19. A A l i IL

mo r s om t garn me lt Hus, der ka ldt es P r am l au - gets Kon tor .Ti l s ids t var det et Vær t s hu s , men Stede t h a r s ikke r t tidli­ gere vær e t ejet el ler be ­ nyt t et af P r aml auge t , en af disse gaml e, lidt mys t i ske Organi s a t i o­ ner , de r h a r vær e t et Slags b eg rænd s e t I n t e r ­ essent skab. Det havde visse Re t t i gheder og ejede P r amm e n e , som i s vundn e T i de r spil l e­ de s tør re Roll e end nu - Oinstundei . De to Huse

c. W ilh.Petersen: Sandkisten set mod Gammel Strand,

for sva n d t 1858, m e n ses begge i det Daguer reo typ i , d e r h e r afbi ldes, og som er taget 1840-41 af en Dy r ke r af d enn e ny Kuns t ved Navn Naubou r g . Han var El ev af

E. Krause: Fisketorvet. Handel ved Baadene. 16

D E N Ci A M L E B Y

Daguer re og opholdt sig en kort Tid he r i Byen paa Vej fra Par i s til St. Pet er sborg. —En- del af Pl ads en ved Assi­ s t enshuse t brugt es e n d ­ nu sidst i Halvf jerds ­ erne til det saakaldt e »Loppetorv« s Handel med gamme l t Ragelse; men nuf yl de r f o r læng s l Fi sketorve t hele S t ræk ­ ningen me l l em Højbro ogAssistenshuset, daar- ligt nok l evnende Pl ads til de enkel te Smaa sku- der, der ved Eft eraars- tid sælger den Frugt, de

f-*fører til Bys fra Smaaøerne . —I ældre Tid laa der i Kanal en me l l em Høj- ~ ' b r o og Ho lme n s b r o smaa Fartøjer, der drev Detai lhandel med forskel-

E. Krause: Fisketorvet nærmest Nvbiog’cide. 17

c

K J Ø B E N H A V X S K E B I L L E D E R E R A 1D. A A R I L

lige Varer . Nær Hø jb roen Bo r nho lme r e med Po l t emage r a r be jd e ; næ r ­ me re Ho lme n s b r o no r s ke S l upp e r med Fax, som blev rogel her i Byen, og de saaka ld t e Ho l s t enske Sk ippere , der hand l ede med Smo r og Ost. Den æld r e Ma r ked s p l ad s fandtes paa Amage r t or v , og Byen fik Ibrst det nv cent ra l t be l iggende Tor v paa Ho jb r op l ad s efter den s tore Br and 1795. Fr a Gamme l ho lms Værft b r ed t e Ilden sig over hele Ho lmen s Kvar-

Sally Ruben Henriques, ca. 1840: Højbroplads med Torvehandel. Set mod Slotskirken og Vognremisen, der blev til Thorvaldsens Museum.

ter og lagde alt øde me l l em S tør res t ræde , Vingaa r d s t ræde med Nicolai Ki rke og Hus ene l angs »Ved S t r anden« samt de snæv r e og s tærk t be­ byggede Færg e s t ræde r , der den Gang fyldte nuvæ r e n d e Hø jb rop l ad s . Br anden s kaanede Nybr ogade , men fortsatte Ødelæggel sen over hele den me l l em GI. St rand , Amage r t o rv og Vimme l skaf t e t s Syds ide l iggen­ de Bydel , over Gamme l To r v og Ves tergade, til den ende l ig s tandsede , hvo r Vester- og Nø r r evo ld mødes . —Da ma n 1908 tillod Opførel sen af Spiret paa Nicolai, be røvede ma n Hø jb r o-Kvar t e re t et karakt er fas t Minde om Br anden . O pmæ r k s omme Ud lænd inge , de r gjæs t ede vor By, saa med Int eresse paa de mange gode Huse , som e n d n u t indes i 18

D E N G A M L E li Y

Gammel Strand med Vejerboden og Pramlaugets Kontor. Set fra Sandkisten udfor Hotel Royal. Efter Daguerreotypi fra først i Fyrrerne.

»Loppetorvet«, set fra Hjørnet af Snaregade. Fotografi fra Halvfjerdserne. 19

K J 0 B E N H A V N S K E B I L L E D E R E R A I!). A A R I L

Kana lgader ne . Ogsaa paa saa- d a nn e Iagtt agere v i r kede den ku l l ede Ta a r n r u i n s tær ker e end det f ingerede Ki r ke t aa rn , vi h a r faaet i Stedet. Gj en re j sn ingen a fByen efter Br anden —og senere, efter de næs t en s tør re Ulykke r , som Bomb a r d eme n t e t i 1807 m e d ­ forte, —kom paa mange Maa- der til at præge Byens Fy s io ­ gnomi . C.F. Hans en blev ikke a l ene Chr i s t i an sbo r gs Bygme ­ ster, men b a n opforte Raad- og Domhu s e t med tilliggende Fængs e l paa Nyt o rv og gav Byen en hel ny F r u e Kirke, —i det I nd re sær p ræge t ved T h o r ­ va l ds en s Meda rb e j de r skab , — i Stedet for den gaml e i 1807 n ed s kud t e og b ræn d t e K i r k e .— Br anden havde øde t det Raad - hus , som var opfor t efter Byens a nd en store Br and i 1728, de r havde med fø r t Omd a nn e l s e af det s næv r e Gadene t ved Ves ter ­ port. Fø r s t ved den Tid ops tod F r ede r i k s be r ggade , tidligere var Fær d s e l en gaaet ad Ves t er ­ gade. En g amme l Pr yde l s e frei­ stes for To rve t , n eml i g det smukk e og popu lær e Sp r i ng ­ vand , som Chr is ti an IV først i 17. Aa r h u n d r e d e be tænk t e Byen med , da h a n udv idede Ny to r v bag Baadhu s e t . — Nu fik begge To r vene Ny b y g n i n ­ ger, me n vo r Tids mod e r n e Byggeri h a r afløst mang t et

Hus, de r stod med et Hu n d r e d a a r s P a ­ tina, som et hæder l i gt Minde fra Gjenrejs- nings t iden . —Univer s i t e t et s gaml e Byg­ n inge r faldt for Bomb a r d emen t e t , men det beho l d t efter Nybygn ingen nogle af Alfred Larsen,ca.l890: Lille Kirkestræde. 20

D E N D A ML E B Y

Nytorv og GI.Torv, med Frue og Petri Taarne. Udsnit af et toucheret Kontur-Stik, Grundlag for et aldrig fuldført Kobberstik. Fra Tiden før Bombardementet; Husene paa Torvene gjenopførte efter Branden; i Forgrunden tilvenstre Baad- og Domhusets Byggeplads.

Universitetspladsen set fra Dyrkjøb, e. 1850. Fra Salonen i Frederik VIIs Dampskib »Slesvig«. 21

K J Ø B E N H A V X S K E B I L L E D E R F R A 19. A A R II.

C.F.Hansen: Arrestbygningen ved Raad- og Domhuset, set fra Nytorv. Fotografi ea. 1900.

de Haver, der omgav det. De r yddede s senere ved Opførel sen af Biblio- theke t i F io l s t ræde og Museet i Krys ta lgade . —Mange af de Gader , der gaar paa tvær s a f Hovedaa r e r ne , henl igge r for en Del med gamme l Be­ byggelse. De r imod er F r ede r i k s be r ggade og Vimme l skaf t e t næs t en hel t berøve t gaml e Huse af Værd. — Meden s C. F. Han s en s tungere Bygningsst i l gav det te St røg af Byen sit Præg , kom C. F. Har sdorf f s lettere Klassi ci sme til at præge and r e Dele af Byens a f b rænd t e Kvar ­ terer. El ever og l edende Bygn i ng s ha a ndvær ke r e , der før Har sdorf fs Død 1799 havde ar be j de t u n d e r han s Indf lydel se, paa t r ykt e de ny Gade r me d de jævn e Bo rger hu s e , som Ti den nødvend i gg jo r de , et be s keden t Skønh ed smæ r k e . Paa Gad edø re ne og i de overal t — efter Br and en p a abud t e —af skaa rne Hu s h j ø r n e r s Vinduspa r t i e r , s p e nd e r e ­ des en ar ki t ektoni sk I n d r amn i n g og en Afs lutning med F r o n t o n e r i 22

D E N G A M L E B Y

Hovede lagerne. Delle gælde r i høj Grad Bebyggel sen me l lem Ho lmens Kanal og Vingaard- s træde. Nede »Ved St randen« er e n d n u bevare t enke l te gode Huse: Hjø r nehus e t ved Bold­ husgade ( Sundo r ph s Sted), Ho ­ tel Royal , der h a r lidt ved Ti l ­ føjelsen af en Etage, og Gaar ­ den No. 14 med den Harsdorff- ske Anvende l se af Søj lerne i Midt en af Hovedet agen. Den er efter Branden bygget for Konsul Gus tmeyer r imeligvis af Mu rme s t e r Qvist, der paa Akademi e t havde være t El ev af Harsdorff, og den smukke Gaard er nyl ig —efter mange Ej er skif ter —k omme n paa go­ de og faste Hænd e r hos Kjøben ­ havns Brandfor s ikr ing . Dette af vor Bys Borger skab , efter den ulykkel ige Br and 1728, grund l agt e Assurancese l skab h a r —uden Assist ance af Aktio­ nær e r og Ga ran t e r — hjulpe t

Tom Petersen, 18cS4: Gammeltorv med Flæskemarked og Fjerkræhandel omkring Springvandet. Set fra en øvre Etage i Gammeltorvs Apothek. 23

K J Ø B E S H A Y N S K E B I L L E D E R E R A 19. A A R H .

Tom Petersen, 1884: Vintermorgen paa Nytorvs Kjødmarked. I Baggrunden Gammeltorv forinden Nybygningerne.

C.V.Balsgaard, 1839: Gammeltorv med Springvandet og Nytorv med C. F. Hansens Baadhus. 24

D E N G A M L E B Y

Byen over mange Ulykker . —Man ma a al lerede nu ty til Bi ll eder for at gjøre sig klart, hvo r l edes To rvene og de oml iggende Gader saa ud for en Snes Aar siden. —Mal eren Tom Pe t e r sen h a r i sine smuk t sete og topo­ grafisk meget vær di fulde Rader i nger bevare t og stedfæstet Billedet af mange —tildels tabte eller s tærkt omregu l e rede —ma l er i ske Lokal it eter. Gjenopbyggel sen efter Bra nden 1795 foregik med stor Kraft. Alle­ r ede ved Udgangen af 1801 oplyser St adsbygme s t er Meyn, at der kun er 44 ubebyggede Tomt e r tilbage. —Da tiden opfatt ede det a l lernyes te K jøbenhavn som overorden t l ig el egant og pragtfuldt. Hande l s s t anden 25

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R E R A I L A A R H .

Alfred Larsen, ea. 1892: Vandkunsten med Gaarden No. 8 og Kjøretøjer fra Torvene.

gik i Sp ids en med ko s tbar t Bygni ngs uds ty r . Pes ch i e r s og Er i ch Er i ch - s e n sGa a r d e (nu L a n dm a n d s - og Ha nd e l s b a nk e n s E j e ndomme ) er beg­ ge opført e efter C. F .Har sdo r f f s Tegn inger . I den s i ds tnævn t e Gaar d tin­ des e n d n u i første Et age Re s t e r af den op r inde l ige rige indr e Deko r a ­ tion. —I Vimme l skaf t e t byggede Grosse rer Fr . Tu t e in paa Hjørne t af Bads tu s t ræde det Hus, de r n u er øde l agt af Moder ni s er i ng , me n hvis I ndr es Skønh ed er besk reve t i h an s Ba r n e b a r n Lo renz Frø l i chs Ung ­ doms e r i nd r i nge r . —Gaa rden No. 5 paa Nytorv, som Abi l dgaa rd menes at være Bygme s t er for, og a nd r e gode Huse er e n d n u i Behold. Del g jæ l de r No. 14 og Br. Bend i x ’ Gaard No. 18 samt Suh r s Gaard No. 22, alle paa Gamme l to rv , Hjør nes t ede t No. 21 og det lille gode Hus No. 9, hvo r nu Bank i e re rn e R .He n r i q u e s j un . boer, begge paa Højbr op l ads . Ra smu s Ny e r up næv n e r i sin K j øbenhavn s Beskr ivel se 1800 en Række Bygninge r l angs Kana l en , der u dmæ r k e r sig ved smuk Arki tektur. 26

D E N G A M L E B Y

Læderstræde. Set fra Højbroplads. Rest af det gamle Pakhus i Baggaarden Amagertorv No.

27

K J Ø B E N H A V N S K E H I L L E I) E R E R A IH. A A R II.

Heinr. Hansen, c. 1855: Gaarden Amagertorv No. 6. Efter Lithografi af Ad. Kittendorff.

2 Det al lerfør ste i K j øbenhavn s Br and f o r s i k r i ng i nd t egnede Hus, • Pol ice No. 1, er den tidligere med Ure tt e ka l dt e Dyvekes Gaard , Amager to rv No. 6, hvi s Fac ade e n d n u er en P r y d i Gadebil l ede t. I Ka­ r ak t e r var den beslægt e t me d Gaa r den Øst ergade No. 54, hvo r Ef t e r ­ s lægtse lskabet s Skole i mange Aar havde Hj ems t ed . Begge Gaar de s t amme d e fra Chr i s t i an IV’s Dage og va r opført af ve l havende Borgere , den paa Øs t ergade af Ben t e sk r i ve r en Hen r ik Mul ler, Amage r t o r v No. (i af K j øbma nd e n og Bhede r en , Bo r gme s t e r Ma t thi as Han sen . — Ef t er ­ s lægt se l skabe t solgte sin Gaard 1911, og den afløstes sener e af en Ny ­ bygn ing for det I l l umske Hand e l s hu s ' Udvide l ses t rang . —Begge E j e n ­ d omm e und e r g i k e f t e r haanden Fo r a nd r i ng e r , i sær i de dybe Gaarde. Hvor l edes Gaa r dsp l ads en i No. 6 saa ud i F y r r e r n e og senere, vi ser vor t Billede. Det er malt, me d e n s den gaml e K j øbma nd s - ogEdd i keb r ygge r - 28

D E N G A M L E B V

Sally R. Henriques, 1840: Eddikebryggeriets gamle Gaardsplads Amagertorv No. 6.

Fami l i e Schous t r up e ndnu drev sin Vi r ksomhed i E j endomme n , som Slægtens første Mand havde erhve rve t lige efter Br and en 1795, og som blev i dens Eje, til For s ik r ings se l skabe t »Hafnia« omk r i ng 1880 kjøbte Stedet. Mange Fo r r e tn i nge r ha r haft Loka l er i det gaml eHus . Paa første Sal boede længe Vexel l erer fi rmaet R. Hen r iques jun . , af hvis Børnef lok —der var nok ialt ti Sønn e r og sex Døtre —tre Sønne r forsøgte sig som Malere. Den ene af disse, Sally Ruben Henr iques , h a r ma l t de Bi ll eder fra Hø jb rop l ads og dens Nærhed , som he r gjengives. Huse t No.G's hvæl vede Ivjældere, der hør te til de s ikre Rum, hvo r Folk søgte Ly u n d e r Bomba r demen t e t , var i hele Sidehus e t optaget af Ej erens Eddi keb rygge r i , meden s Kjælderen mod Gaden senere, indtil 1897, r umm e d e et søgt Vært shus . Dette ma a ikke forvexles me d det af Hos t r up be s ungne Chr is ti an Firtal, de r fandtes i Naboga ar den No. 8 29

K J Ø B E N I I A Y X S K E E l i . L E D E R E R A I !). AAR1 I .

(gi. No. 4) den Tr i er ske Gaard. 1 Baggaa rden findes he r el meget æ r ­ værdigt og typi sk Pakhu s , de r vis tnok nu s t aar for Fald. — 1 No. (i i Stuee t agens ene Del boede 1845 Ho r n ema n n & Er s levs Mus i khande l . Det va r i den s Kon to r —siges de r —at Den t apre Lands ol da t blev til i 1848. I dens and en Del g r und l agd e s det Rubows k e Bageris Udsalg. Selve Bageri e t fandt e s i Sidehuse t . Paa 1ste Sal begyndt e 1871 L a n d ­ ma n d s b a n k e n sin V i r ks omhed . — Facaden er i st andsa t 1852. Fn lig­ nende V inde l t r appe som den , Arki t ekt en Han s ,1. Holm indbyggede omk r i ng 1880, h a r et tidligere T r a p p e h u s ant age l ig r umme l . Da s amme Arki t ekt sener e 1898-09 for »Hafnia« l edede Fo r hu s e t s I s t andsæt t e l se til mo d e r n e Brug, maa t t e de hvælvede K jæ l d e r r um ofres, fordi der k rævede s S tue l oka l e r med di rek t e Adgang fra Gaden. Samt id ig for­ svandt ogsaa Hvælv inge r ne fra Sidehuse t , hvo r Arki t ekt F r . L . L e v y i den dybe Gaard opført e Nybygn inger . E t ande t Bil lede giver I ndb l i k i en mo r s om gamme l Ha a ndvæ r k e r - gaard , der fandtes i Møn t e r gade N o . 26. Det er ma lt omk r i n g 1840, og ma n ma a ikke lade sig forvir re af den i Ho lber g t i dens Dragt klæd t e Mand , som Ma leren h a r mo r e t sig med at anb r inge , thi Billedets Æg t ­ hed er s ikker nok , og det pas se r nøje me d K j øb enh avn s Br and f o r s ik ­ r ings Vu rd e r ings be s k r ive l s e fra først i Fy r r e r n e . E j e n d omm e n h a r fra sidst i 18. A a r h u n d r e d e til op imod 1870 vær e t i Bødk e rme s t e r Ad. Ad- l ers og han s Slægt s Eje. Han kjøbt e Stede t af H j u lma nd Poul Chri s tof ­ fersen, de r a l l erede 1760-62 g j e n e r hv e r v ed e Ret t en til den mi dt er s t e Del af W i sm a r s P l ads og Gangen , der her f ra forte ud til Gamme lmon l . Det Fra s agn , der h a r villet g jø r e Huse t til et Gjæstgivers ted u n d e r Navne t »Stadt Wi sma r « , er uden Hj emme l . — Gaa r den va r Nabo til Pou l Fecht e l s Stiftelse og Have, der ogsaa endt e med et P l ank evær k mo d W i sma r s Pl ads . Denne var op r inde l ig en Have, de r hor te til E j e n ­ d omm e n No. 26, men Haven var bort solgt 1711 til Begr ave l se sp l ads for de u n d e r Pes t en Døde i He l l igaands Kirkes Sogn. Det gaml e Ha and - væ r k e r h u s h a r være t hegne t me d en lav Mu r mod Møn t er gade , og lige i nden fo r d e nn e Mu r h a r Kun s t n e r en set Fo r g a a r d en me d det gaml e B ind i ng svær k s S id ehu s og Me l l embygn i ngen med Gj ennemkø r s e l til Baggaarden. Andr e gaml e k j øb e nh a vn s k e Gaar de h a r paa l i gnende Vis som de mange Adel sgaarde , Byen r umme d e , haft lav He g n smu r f oran en aaben Gaardspl ads . I Baggaa rden ved Stede t i Møn l ergade maa Haand væ r k e r n e s Ar ­ be jdspl ads hav e været , og her f ra h a r H j u lma nd en , som Ti den skred , tilegnet sig s tørre P l ads ind paa Ki r kegaa rdens Omr aade . Bodke rme - s ter Adl er efterlod sig fire Sønner , hvo r a f den ene fortsatt e Bødker i e t og ejede Gaarden til sin Død 1842. Den ælds te Søn, J. G. Ad l er var Chr is ti an VI IFs Kab ine t s s ek r e tær ; han døde 1852. Den tredie Søn, Pe t e r Chr. Adler er be k j end t som Sko l emand og hi s to r i sk For fat t er . Den yngs te Søn, Gross erer Niels Adl er over tog i 1842 E j e n d omme n , og un - 30

D E N (r A M L E B Y

Chr. Rosenberg, ca. 1840: Gaarden i Montergade 26, set mod Gjennemkorselen til Baggaarden.

der h am er Stedets Ombygn i ng foretaget og Forhuse t , som det stod til 1907, opført. — Før s t i Ha lvf jerdserne flyttede Grosserer H. C. Br andes til Huset, og her boede Fami l i en en l ang Række Aar. Naa r det et P a r Gange er nævn t som Br ødr ene Brande s ' Fødes ted, er det fejlagtigt. De er alle tre fødte i Beds tefaderens Gaard, Øst ergade 56. —Huse t med Wi sma r s Pl ads og Gang for svandt 1907 s ammen med denne End e af Mønt ergade og den ene Side af Gamme lmøn t , samt en Del af store og lille Regnegade, for at give Pl ads for Chri st i an IX's Gade-Komplexet. 31

K J Ø B E N H A V N S K E H I L L E D E R E R A 19. A A R 11.

Carl Neumann, ca. 1856: Gammelmønt set mod Christen Bernikowstræde. 3 De s tærke Op r ydn i ng e r i det gaml e Gadene t fortsatt es over Vogn- • mage r gade og B r ønd s t ræd e r n e hel t op til L a n d emæ r k e t ; Æ n d r i n ­ ger ne h a r ogsaa grebe t ind i P i l e s t ræde , men det tes øver s te En d e »Springgade« er t emme l ig uberø r t . Ci tykvar t ere t va r alt tidligere op- staaet paa An ton i s t ræde s og Chr i s t en Be r n i kows t ræde s Gr und , og om ­ k r ing 1905 exp r op r i e r ede Byen den ene Side af Gamme lmø n t med Did r ik Bads kær s Gang. —F o r u d for disse Beg i venhede r h a r Carl Ne u ­ ma n n i sine p u r u n g e Dage, ca. 1856, g jo r t sin Tegn i ng af Gamme lmøn l me d de mø r e Bind ing svær k s hu s e , de r først ca. 1860 faldt for en Ny ­ bygning, n u væ r e n d e No. 11. Paa Skomage r ski l t e t s t aar e n d n u Thol l e, der boede h e r til 1858. —Billedets vens t re Side fyldes af Gade-No . 4, den saaka ldt e Ove Gj eddes Gaard, hvis op r inde l ige Hov edbygn i ng 32

D E N G AML E B Y

Wilh.Marstrand, 1833: Gadescene i Hundedagene. (Hunderakkeren.)

mod Didr ik Badskær sgang bar Vi dnesby rd 0111 dens f o r nemme He r ­ koms t . —Ej er ai'Stedet var i l ang Tid C. F. Lassen, der drev Brændev i n s ­ brænder i . Han byggede endel om i den oprindel igt med Hegn smu r mod Gaden liggende Gaardspl ads , og Muren for svandt belt, da Lassen i Tr es er ne opforte et Fo r hu s mod Gamme lmønt . —Maaske h a r Mar- s t r and fra Gamme lmon t hent e t Motivet til sin mo r s omme kj øbenhavn - ske »Gadescene i Hundedagene« , der var udstillet 1833. Hus ene i Bille­ dets vens t re Side kan ligne det Lassenske Brænder i med I ndkør s e l s ­ port. Men Mar s t rand h a r rigt ignok tilføjet en Baggrund med Husgavle mod en Tværgade i Stedet for Chri st en Be rnikows gaml e Huse, de r ses i Ne uma nn s Tegning. —Den neder s te Del af Gamme lmøn t s Hus række tilhøjre er nu i nd l emme t i Kvindel ig Læseforenings store Hjørnehus . d 33

K J Ø B E N H A V N S K E B I L I . E D E R F R A 1 0 . A A RII.

Den and en Side af Gaden , den ostlige med N o . 4, er helt f o r svunden , Gamme lmøn t gjor t meget bredere , og det s næv r e (di ri st en Berni kow- s t ræde omd a n n e t til en s tor Gade. —Det var a nd r e Tider , da man fra det snæv re An ton i s t ræde saa et P a r af Chr is ten Be r n i kows spidse Hus- gavle, som e ndd a hø r t e til S t ræde t s f o r n emme r e Hande l s hus e , der solgtes neml i g ny og br ugt e Mandsk læde r . I Midt en af Stræde t , hvo r det va r smal les t, boede den rige Legatstifter, Skomage r Spannj e r . —Fo r

Russisk Synagoge. Fjerde Sal i St. Brøndstræde No.3. Fot. 1909, kort før Kvarterets Rydning.

æld r e K j øbenhavne r e er de t ikke nogen sær lig For nø j e l se at se de e n ­ kelte sørgelige Bes ter af gamle hyggel ige S t ræde r ligge mi d t i al Nu t i ­ den s p r u n k e n d e Her lighed. At Kvar t e r er ne er bi evne sunder e , faar være den beds t e Trøs t, thi alle Løf ter og Fo r v e n t n i ng e r om de vigtige Fæ r d - selsaarer, som Nyo r dn i ng en vi lde afføde, er ikke slaaet til. —Fær ds e l en l ader sig nu engang ikke k omm a n d e r e af Byggespekul a t ion . Vognmag er gade og B r ønd s t ræd e r n e hus ede ikke Byens beds t e Borgere, og da I ndv and r i ng e n af forjagne, fattige J ø d e r fra Pol en og Bu s l and tog F a r t først i vor t Aa r hund r ede , søgte disse F r emm e d e til s aadanne Gader. —Da B r ønd s t ræd e r n e oms i de r r yddedes , h a r Natio- 34

D E N G A ML E B Y

- -

Otto Bache, 1893: Kjøbmagergade set fra det S3rdlige Hjørne af Kronprinsensgade. Den njr Telegrafbygning har afløst de gamle Huse tilvenstre.

na lmus ee t fotograferet endel af de dødsdømt e Huse. Unde r dette Ar­ bejde blev den fattige Stue fundet, hvor i en gamme l Rabb i ne r i største d* 35

K J Ø B E X H A Y N S K E B I L L E D E R E R A li). A A R H .

Be sked enhed havde ind re t t e t en Synagoge, og det var kun med sloi Be tænke l ighed h a n tillod, at det kumme r l i g e Ki r ke r um blev foto­ graferet. —Medens Go ther sgade i sin nordl ige l inde ikke er gaaet Barn forbi a f a l l e de omt a l t e Omdanne l s e r , har Gaml e Fr eder ik sbo r ggade , Kjøbmager gade og hel e det oml i ggende Kvart er , der led saa haard I u n d e r B r a nd e n 1728, bed r e salvere t sig. Kultorvet . Hau s e r p l ad s og Aaben r aa h a r bevare t lidt af det gaml e Fys iognomi . Hvor haa r d t del

H .G .F.Holm , ca. 1840: Opgangen i Rundetaarn, fra Tiden da Universitetsbibliotheket fandtes paa Kirkens Loft.

mod e r n e Liv farer f rem, føles ved at se Tegn i ngen af Huse t No . 25 i Aabenr aa . Fø r s t i Ha lv femse rne var det e n d n u et lille smuk t Bor ger ­ hus , bygget efter Br and e n 1728. Nu er det et Pakhu s , rasere t for alle de gaml e, be skedne Pryde l se r . — Ros enbo r ggade , Krys ta lgade , Kan ­ n ike s t ræde r ne , Sk inde r gade me d Gr a ab r ød r e t o r v er, l igesom de and r e fra Ves ter k omm e n d e S idegader til Kj øbmagergade , e n d n u g amme l ­ dags. Natur ligvis , i alle Gader h a r æl dr e Huse maa t t e t vige, sær lig for store Hjø r neka s er ne r . — Paa Kjøbmager gade er Tabe t af Kgl. Porce- la ins fabrik, Va i s enhu s e t og Pe t e r Tu t e ins gaml e Gaard paa Hjør ne t af Kl a r ebode rne føleligt; Rund e t a a r n , Regens og Pos tgaa r d er det enes te med gamme l Karakt er , de r er tilbage. —Paa Tr i ni t a t i s Kirkeloft havde Un iver s i t e t sbib l iotheke t længe Opholdss t ed . Ru n d e t a a r n s snoede Op- 36

D E N (i AM L E B Y

(Christen Bernikowstræde No. 10.

Vogninagergade No. ‘ilk

Christen Bernikowstræde No. 18.

Vognmagergade No. 14.

Vilh. Dahlerup, ca. 1860: Kjøbenhavnske Gaarde med udvendige Trapper. Skitsebogsblade. 37

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R E B A 19. A A RII.

Alfred Larsen, ca.1895: Aabenraa No. 25, før det omdannedes til Pakhus.

gang førte derop . Den gaml e Mal er H.G. F .Ho lm h a r tegnet nogle Bi- bl io theksgjæs t e r , der ind re t t e r sig i Snak og Læs n i ng paa Vej lil og fra Bogudl aane t . — I de Hovedgaden næ rme s t l iggende Gade r mod Øst: Kl a rebode rne , Kr onp r i n s en s gade og Silkegade, s t aa r overal t den til­ over sb l evne Del af gamme l Bebyggel se for Fald. Bu n d t om i Side­ g ade r ne h a r de r være t mo r s omme Gaarde med Sva l egangs t r apper ; enkel t e s a adanne findes endnu . Arkit ekt en Vi l h .Dah l e r up har , da han som ung Mand begyndt e sin Uddanne l s e ved Kuns t akademi e t , mo r e t sig med at fylde en Ski t sebog me d s aadanne Gaard- og Tr appepa r t i e r . —Ma l eren Alfred Lar sen h a r bevare t and r e Minde r fra de f o r s vundn e Bydel e i sine Tegn inger til Værke t : »Gaml e k j øb e nh avn s k e Huse og Gaarde«, som med Text af Arki t ekt Er i k Schiødt e blev udg ive t af Fo r en i ng en »Fremt i den« 1894-97. 38

D E N G A ML E B Y

Tom Petersen, ca. 1913: Østergade med Efterslægtselskabets nu forsvundne Gaard. Gardens Vagtparade passerer.

4 Ad Øst ergade og Lille Kongensgade naas det »Hall andsaas«, hvo r • Volden i Chri st i an IV?s Dage lukke de tor den gamle By; den s trakt e sig her fra ned omk r i ng Kongens Værft »Bremerholm« . Da de gaml e Volde faldt, og s amme Konge rykkede de ny Fæs tn ing s vær ke r l angt ud mod Øst, anl agdes det store Torv, der g j ennem lange Ti de r blev Byens Mid tpunk t og e nd n u ha r endel af sin gamle Værdighed. Tidlig byggede Adelen store Gaarde paa Kongens Nytorv, to af disse, S to rkans l e r U. A. Holsteins, i 1722 ombyggede , og Grev Ahlefeldts Gaar ­ de og Haver, ligge begravede un d e r Magasin du Nor d og Hotel d ’Angle- terre. To and r e —Niels Jue l s —nu Baron Beedt z-Thot t s Pa læ og Ulrik F r ede r i k Gyldenløves, nuvær end e Char lot tenborg , der formenes fuld­ ført 1683, findes endnu , begge rigt ignok uden Haver, det sidste ogsaa i sit Ind r e totalt oml avet. Ved dets Side, paa Hjørne t mod To r dens k jo l ds ­ 39

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R E R A li). A A R H .

gade, s t aar Har sdor i f s eget smu k k e Vaan ings hu s , og me l l em det te og det gaml e Th e a t e r laa den ret lange Bygning , der tilsidst b r ug t e s lil »Den mi l i tære Højskol e«, me n som s tadig gik u n d e r sit gaml e Navn »Gue thuse t« , da det opr inde l ig var be regne t til Kanon s tøber i . —Paa To rve t s no r d r e Side fandt e s Hovedvagt en , hvort i l den daglige Va g t ­ pa r ade drog, den Gang som nu, u n d e r s tor Ti l s lu tn i ng fra Ungdom-

C. F. Christensen, ca.1830: Den militære Højskole (Guethuset). Kongens Nytorv mellem Theatret og Harsdorffs Hus.

men s og Ledi ggænge rnes Side. Torve t mi s t ede d enne For lyst el se , da den gaml e Vagt 1875 faldt t illigemed de bagved l iggende Gader, og Ny Øs t ergade anl agdes . Hovedvagt en bl ev flyttet til Kastellet, og dertil gik i senere Aar Vag tparaden . So lda t erne k omme nu fra Ga r de r ka s e r nen ved Gother sgades gaml e Vo ldhj ø rne og føres ad Kjøbmager - og Øs t ergade til Ama l i enbo r g ; fra Sølvgadens Kase rnes smukk e Hus paa den and en Side Ro s enbo r g Have gik P a r a d e n til Kastellet, men dens Dage er nu forbi. Ma l eren Er i k Henn ings en h a r vist den kjære Parade , der pas s er er Gr øn ­ ningen . I det te og mange and r e Bi l leder h a r han , ligesom Otto Bache og Hans Tegner , benyt t e t Bymo t ive r til Ma l er i er og Tegninger . 40

D E N G A M L E li Y

C. F. Christensen, ca.1830: Kgl.Theater set mod Erichsens Palæ. I Baggrunden Hovedmagasinet paa Gammelholm.

liini»if•»i» jiuilii»tiliti i;ii

H.G.F. Holm, ca. 1850: Kongens Nytorv set mod Syd fra Nordhjørnet af Thotts Palæ 41

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R E R A 19. AAR1 Í .

Otto Bache, 1873: Vagtparaden ved Hovedvagten paa Kongens Nytorv. 42

D E N G A M L E B Y

Sølvgadens Kaserne ca.1900. Gardens afløste Vagt paa Hjemmarcli, Tilhøjre de gamle Længer ved de kgl. Driverier.

Erik Henningsen, 1888: Vagtparaden passerer Grønningen paa Vej til Kastellet. Tilvenstre Husarkasernens Længer. 43

K J Ø B E N H A Y N S K E B I L L E D E R E RA li). A A RI L

Ro s enbo r g Have h a r i sin Tid maa tt e l afgive sin Bloms t er have til Gardens n u væ r e n d e Exe rc e r p l ads og Or ange r i hus e t til Ka s e rn e læn ­ gen mod Øs t ervoldgade . —Ved K ommu n e n s Over tagel se af Haven ned-- lagdes samt i di g det kgl. Gar tner i med Væxthuse , der i mangfoldige Aar ha r haft h j emme i Haven ud mod Øs t ervold og Sølvgade . He r var Lan dets egent lige Højskol e for Gar tnere , og en Række dygtige Leder e har

fores taaet Gar tne r i erne . Noget af de gaml e Længe r s t aar e n d n u tillige-

A. Juuel, ca. 1845: Gartnerbolig (nu nedreven). Set mod Rosenborg indenfor Porten fra Østervold.

med det s tore Vaani ngs hus , der sidst var Rolig for Øver gar tner en , men som vi stnok tidligere h a r indeho ld t Unde r v i s n ings - og Fo r ed r a g s r um for Ga r tnere l everne . F r a Aa r hund r e d e t s Begynde l se til op mod dets Midte sad h e r Pe t e r L i ndegaa r d som Over gar tner ; han s Sviger søn J en s Pe t e r Pe t e r sen fulgte h am i Embede t , men døde a l lerede 1848. Han h a r ejet A. Juue l s Billede, der forment l ig vi ser Ga r tnerbol igen i han s Tid. Kvar t ere t sydøs t for Ro s enbo r g Have be s t aa r af ret u f o r and r ede Ga­ der, de r fra Gother sgade gaar vinke l re t paa Dr onn i ngen s Tværgade . — I denn e laa i No. 39 den fra S lu tn ingen af 17. Aa r hund r ed e s t amme nd e Abel Ca th r ines Stiftelse, der siden 1886 h a r faaet et godt Hus paa Vester- 44

D E N G A M L E B Y

l)io. De tarvelige Bi nd ingsværks længer mod Gade og Gaardspl ads fik ved F r hve r ve l s e al en S t ump Have P l ad s til en lille Kirke, der opførtes 17()1. Den var mi nd r e end Ki rken , Var tou fik en Snes Aar tidligere, og som s l aar endnu , men de lignede h i nanden i Karakter. Mod Nord , hvo r Adelgade g j e nn ems k a r og Borgergade beg rænd sede Nyboder , er der de r imod foregaaet store Fo randr inger . Nybode r ne er s tadig klippet mi nd r e og mindre , og Byggeriet t rænger sig mere og me re trem. hnde l af Nyholms Værfts faste Arbejdere, deres Mestre, Offi-

H.G.F.Holm, ca.1845: Kirken i Abel Cathrines nu nedrevne Stiftelse. Dronningens Tværgade 39.

cere r og Underoff icerer bo der vel endnu , men hele Kvarteret s P ræg som en lille se lvs tændig By er forlængst for svundet. De gaml e til Værft og Holm knyt t ede Skoler, der eft erhaanden flyttedes de rud fra det op­ r inde l ige Kvarter , der fra Chri st i an IV’s Dage var saml et om Gamme l ­ holm og Ho lmens Kirke, er slagtede og indl agt unde r Kommun e n s Skoler. Den sidste Drengeskole, hvis Gymnas t ikpl ads var dér, hvo r nu Chr i s t i an IV’s Statue staar, bruges delvis til Asyl og Søndagsskol e. - I de lave Længe r s smaa Gaarde fandtes hist og he r et d ræ , der vær ne ­ des omhygge ligt . Ved de Toet ages -Huse var Gaardspladsen lidt større. Her boede Mestre og Officerer, og her fandtes under t i den en bitte Have. Mellem St. Kongensgade og Bredgade over for Ama l i enborg henl aa et 45

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R F R A 19. A A RII.

Edv. Petersen, 1860: Gangen fra Gade til Gaardsplads i Skibs­ bygmester ved Orlogsværftet Zacharias Petersens Bolig i et toetages Hus i Delfingade.

godt Hun d r e d e Aar Ru i n e n af den paabegynd t e Ma rmo r k i r ke , som den nordl ige Del af P r in se sse Charlott e Ama l i es store Have afgav Gr und til. —C. F. Ti etgen e r hve r vede i Ha lvf j e rdse rne P l ads og Ru i n med F o r ­ pligtelse til at fuldføre Kirken , men ved Bebygge l sen mød t e han en H i nd r i ng i op s k r uede Sa lgs f or dr inger hos Ej e r ne af de 4-5 Smaahu s e , der e n d n u ligger i St. Kongens gade Syd for Ki rkepl adsen , og Bebyg­ ge l sespl anen fik paa dette Sted en Urege lmæss ighed . Br edgade og Ama l i egade endt e mod To l dbodve j en hel t landlig. Efter La ndk a d e t ak a d emi e t — før 1720 Oper ahus , og fra 1884 mi dl er t i d ig Rigsdagshus —fandtes de r paa vens t re Side af Br edgade et ret ubebyg - get Stykke. Paa den a nd e n Side laa F r ede r i k s Hospi t al s vidt s t rakt e Huse, hvor ti l h a r hø r t en s tor bo t ani sk Have, der først ned l agde s 1778. Mod Ama l i egade afs lut tedes en Res t af Haven me d Hegn smu r , bag 46

D E N G A M L E B Y

Karl Jensen, 1900: Grønnegaarden i Frederiks Hospital. 47

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R E R A 19. A A R IL

hv i l ken de r e ndnu op mod 1900 va r Gar tner i . Lndog de kumme r l i ge Bar akke r , >Ny -Kj obenhavn , som fandtes ved den anden Side af Ama- li egade paa To l dbod en s Gr und , lik Lov til at blive l iggende til 1809. De va r opfort efter Br anden 1795 til Hjælp for de Husvi lde og var som alt s aadan t berygt et for Usse ldom. Da F r e d e r i k V omk r i n g 1750 an l agde den ny Bydel »F r eder ik s t ad <, g j ennemf ø r t e Ama l i egade , beguns t i gede Opforel sen af Pa læe r ne paa Ama l i enbo r g Plads , byggede F r ede r i k s Hospi t al og paabegynd t e Mar ­ mo r k i r ken , r aadede han over Soph i e Ama l i enbo r gs store Have, der s t rakt e sig fra Bredgade l angs St. An næp l ads til Ny To l dbodgade og

Clir.Blache, 1861: Den første Kvæsthusbro.

mod No r d hel t til To l dboden . —Fra To l dboden til St. Annæp l ad s fore­ gik i 18. Aa r hund r e d e omfa t t ende Landv i nd ing , og bag hel e det for ­ n emme Kvar t er byggedes l angs Havnen de store P akhu s e og Hande l s ­ pl adser , der e n d n u den Dag i Dag vidne om de s vundn e Ti der s Kraft og Fo re t agsomhed . —I b l and t Ade l sgaa rdene i Ama l i egade lindes e n ­ kelte St ede r anselige B ind i ngsværk s Pakhus e , de r tyde paa, at her ogsaa h a r boet K j ø bmæn d i den store Hande l sper i ode . Gj ennem Fy r r e r n e blev der ar be j de t for en Nyo r dn i ng af St. An næ ­ plads, men det tog Tid, og først 1848-50 byggedes den første lille Kvæs t hu s b r o til Anlægspl ads for Damps k ibe . Samt i dig foretog man P l ads en s Bep l an tn i ng og Regu l e r ing; denne Pl an s t ammed e fra Kjø­ b enh a vn s første For skønne l s es f or en ing , der stiftedes 1842, men som ikke fik Held til at udr e t t e store Ting. P l adsen var ef t e r ha anden van- 48

D E N G A M L E B Y

C. W. Eckersberg, 1806: St. Annæ Plads set mod Havnen.

røgtel og saa ikke saa renlig ud, som Ecker sberg h a r set den 1806. Nu blev den og den ny Dampski bsbr o et ynde t Sted for rolige Kjø- b enh a vn e r e ; dér foretog man Af t enpromenader , som dog den senere voxende Trafik og Ophobn ing af Varer for længst ha r umul iggjor t.

C.W. Eckersberg, 1839: Fra Larsens Plads.

49

e