gamleskibegamlehuse

et passende bytteobjekt, blot at springe over kanalen ! Paa den anden side af denne laa de Rasmussiske buse, som de gerne blev kaldt under de følgende fo r­ handlinger, nemlig efter deres tidligere ejer, monsterskriver Jens Rasmussen. Han havde bygget dem et par aar for. Altsaa en forholdsvis ny bebyggelse, men langtfra nogen imponerende. En række lejevaaninger, alle i én etage, ganske vist over en grundmuret kælder, der ogsaa var ind re tte t til beboelse. Der var altsaa 2 lejligheder i hvert hus med hver for sig forstue, stue, kammer og kok­ ken. De i i af de 12 vaaninger, som laa langs Lille Sondervoldstræde og Over­ gaden oven Vandet var lige store, hver med en facade paa 2 fag eller bojst 6 alen! Alene bjørnestedet var noget større. Men i almindelighed var lejlighederne b itte smaa, i hvert fald set med vore øjne, og usselt spekulationsbyggeri var det ogsaa, over kælderen kun en halv stens m ur i det spinkle bindingsværk, slemt især for de fem huse mod Over­ gaden, der fik nordvestenvinden ind fra stranden. Men alligevel mente man, at de 11 smaahuse lod sig indrette til lejligheder for det samme antal familier, som hidtil havde logeret paa laboratoriekasernen, nemlig 4^! Fem og fyrre­ tyve! Og hvad det ville koste at sætte dem i stand, blandt andet at opfore en enstensmur i andenetagen, kunne indvindes igen, fordi de ville indbringe mere i leje end dem paa laboratoriet, hvor der ingen kakkelovne havde hø rt med i lejemaalet, og lejen derfor kun havde været fire rigsdaler aarligt. Her kunne den blive fem ! Værket ville paa sin side faa m ere ud af kasernen, som i første række skulle udlejes til et lignende antal af saltkogerne med deres familie. Men des­ uden kunne de huse, som for havde været forbeholdt tø jm ester og skoleholder, indrettes til flere lejligheder, ligesom de ugifte folk kunne faa kamre paa loftet. Og værkets folk kunne ogsaa i hovedsagen være tilfreds med den ny o rd ­ ning. De kom til at bo billigere end før, da hver familie almindeligt af »en sal« havde svaret fra 7 til 13 rigsdaler i aarlig leje, mens ungkarlene gerne gav fire for et kammer. De skulle frem tidig slippe med halvtredie. Værkets ledelse var i det hele interesseret i denne kasernering af det før O over hele byen spredte personale, »saasom det alt er bedre, at ej alene betjen- terne, mens endog den gemene mand bliver ved steden, end at ban i sin fri­ time skal løbe til byens ende for at hente hjemme, hvad han kunne behøve«^ Og dertil kom, at man mente ogsaa at kunne forlange arbejde af konerne, ja, mens man hidtil havde maattet holde to mand til hver pande, saa ville man nu kunne nøjes med mand og kone og — én dagløn, »allerhelst, da det er be­ kendt, at kvinderne er ligesaa skikkede til det arbejde som mændene, ligesom sker i Holland«. Ja, ja, det saa saa smukt ud paa papiret. Men det var et faktum, at mand og kone alene ikke kunne bakse med en af de nye 20 fod lange pander. Man

90