gamleskibegamlehuse

Begge kompagnier var stiftet saa nogenlunde samtidig, omkring 1670, da Christian V kom paa tronen . Begge havde ikke samme held, Ostindisk kom­ pagni i starten saa langt det største. At Vestindisk kompagni i 1709 fik en forbedret oktroj hjalp ikke sto rt, og det privilegium til at op rette et sukker­ raffinaderi, som blev meddelt kompagniet i 1721, kunne man først udnytte syv aar senere. Man indrettede dette raffinaderi i en gaard paa Slotsholmen. Begyndelsen var ikke altfor straalende. Den første sukkermester maatte afskediges som en uforbederlig drukkenbolt, og n r. 2, ja, det blev for »godt befundet, at eftersom raffinaderimester Johan Zell ej alene i hans opførsel var befunden saa slet, at man ham raffinaderiet i længden ej kunne betro , men endog siden ved døden var afgangen«, havde man set sig nødsaget til at erstatte ogsaa h am ! Paa dette tidspunkt, i februar 1728, havde man allerede indledt forhand­ linger om køb af Lehns plads paa Christianshavn til opførelse af et nyt raffina­ deri. Man var naaet til dette valg »efter adskillige forgæves gjorte tentativer«. Det nye sukkerhus skulle i hvert fald ligge længere fra slo ttet end det gamle, hvis bygninger kongen af købte kompagniet for 36.442 rigsdaler 2 mark og 2 skilling. De skulle rives ned af hensyn til opførelsen af det nye Christiansborg. Lehns plads blev købt for 3 mark 8 skilling pr. kvadratalen, og det nye store raffinaderi opført fra grunden efter tegninger, tilrettelag t af et byggeud­ valg, blandt hvis medlemmer den altid virksomme viceborgmester Holmsted, og under tilsyn af stadsbygmester Banner-Mathiessen. Den rummelige, lidt uregelmæssige grund blev udny ttet næsten til det yderste. Til selve raffina­ deriet, et anseligt anlæg i fire fløje, hver med fire etager, sluttede sig en vaaningsfløj ud imod havnen. Den rummede tillige kompagnikontorerne. Holmsted var ogsaa sjælen i de forhandlinger, der fandt sted, mens bygge­ rie t stod paa, forhandlinger om »en paa tapetet værende meget betydelig sag«, som der staar i direktionsprotokollen. Nemlig om overtagelse af det »nærved St. Thomas liggende ejland St. Croix«, som kunne købes og i 1733 blev købt af den franske stat for 164.000 rigsdaler. Dermed var kompagniet i besiddelse af alle tre »dansk-vestindiske øer«. Sankt Thomas var allerede 1665- blevet beslaglagt som »forladt land«, og Sankt Jan ejede man siden 1702. Paa Guinea- kysten besad kompagniet fo rtet Christiansborg. Fra Guinea hentede man negerslaver, den nødvendige arbejdskraft til de vestindiske sukkerplantager, og mens man endnu et par aar før, tiltrods for de vanskeligheder, som »de sortes« indbyrdes stridigheder forvoldte, alligevel havde sendt den for 16.^00 dalere erhvervede fregat »Laarburg Galley« derover for at købe slaver, guld og elefanttænder, saa besluttede man nu, i aaret 1734 at opgive slavehandelen, der egentlig kun havde bragt kompagniet udgifter og tab. En langvarig skriftlig votering gik forud. Holmsted fik sin vilje. De, der

74