gamleskibegamlehuse

havde fra middelalderen været en gylden regel, at der kunne eksproprieres arealer til gadeanlæg mod passende erstatning. Saa det kunne Moock ikke sætte sig imod, og det hjalp ham in tet, at han fik kgl. bevilling paa at maatte besidde sin plads efter sit skøde, saalidt som at højesterets senere faldne kendelse fik om tren t samme ordlyd, og dommerne saadan set ingen hensyn tog til de subtile juridiske udlægninger i raadstuens afgørelse. Navnlig anlægget af kajgaden gjorde det umuligt for ham at udnytte plad­ sen paa den paatænkte maade, og hvad angik erstatningen, saa skulle han gøre meget sørgelige erfaringer. Det trak forøvrigt noget i langdrag med gadens an­ læg, og først i 1688 blev der efter kgl. befaling udmeldt vurderingsmænd til at fastsætte værdien af pladsen og dermed erstatningssummens størrelse. Men saa tOQ Moock aabenbart munden lid t fuld, var efter, hvad der blev hævdet fra magistratens side, ligesaa »rundtalende« i sin paastand om, hvad han havde gi­ vet for grunden, som i sine andre argumenter. Og i modpartens sagfremstilling dukker argumenterne fra den længst underkendte raadstuedom frem ig en ! Der O O o var jo ingen, som havde villet berøve Moock hans ejendom, man ville blot have ham til at gøre ligesom hans naboer og genboer, der villigt nok havde arbejdet med paa gadeanlægget, betale hvad det udfor hans grund havde kostet. Nu havde byen maattet lægge ud for ham. Hvis han kunne disponere ligesaa frit over sin erhvervede ejendoms »fortov og gade« som over selve grunden, saa var det at befrygte, »at gaderne og torvene ikke ville blive sikre herudi staden«. Og selvom det virkelig passede, hvad Moock havde hævdet, at han havde givet over 1000 rigsdaler for pladsen, saa var det urimeligt, naar han nu for­ langte 1300 i erstatning for en syvendedel af den! Efter eget sigende havde den stakkels »fattige mand« indgivet 22— to og tyve bønskrifter om at faa sine penge, inden po litim ester Claus Rasch rykkede ham til undsætning i en lang, lang anbefalingsskrivelse. Da skrev man Anno 1700! Magistraten havde overfor hans stadige krav ligesaa stadig hævdet, at man ingen penge havde og henvist ham til Kgl. majestæt. Ja, saadan fortalte Moock ogsaa selv: Nu var for faa dauge hos mig en raadmand he r i staden, som gav mig til svar, »Kan I faa Hans kgl. majestæts allernaadigste befaling, at borgme­ ster og raad maa tage penge paa ren te , Eder at betale med, som vi maa i den nu paabydende grundtakst deko rtere, saa skal vi straks betale Eder, og det er den nærmeste vej for endelig at komme engang til ende«. Saaledes skrev han i ny supplik fra 1701 ! Politimesterens indlæg fra aaret før, der dog var fremkommet paa direk te kgl. anfordring, havde ikke fø rt til noget resultat, og det til trods for, der var udgaaet to kongebud til magistra­ ten, som slet og re t sad i hvert fald det første og formodentlig begge over­ hørig. Hans nævnte supplik, n r. 24, maa have affødt en ny kgl. ord re, der paabød nedsættelse af en kommission til undersøgelse af hans krav! Og da

64