gamleskibegamlehuse

Men desværre findes disse optegnelser ikke gemt saa langt tilbage som til den tid, laboratoriet først blev anlagt, og man ved saaledes ikke noget om, hvorvidt det skyldtes majestætens personlige initiativ, at det eksplosionsfarlige fyrværkerarbejde blev forlagt til Christianshavn, til nogle re t prim itive byg­ ninger paa den tidligere Schacks plads. Men det var selvfølgelig kongen, som udstedte de respektive befalinger til anlægget, blandt andre den efter hvilken købesummen, de 3000 daler, skulle udredes af land- og søetaten i fællesskab, naturligt nok paa et tidspunkt, da tøjhuset og dermed laboratoriet var fælles for hæ r og flaade. Man har vel regnet med, at det nye etablissement laa tilstrækkeligt afsides i denne, lidet bebyggede del af Christianshavn. Alligevel skete der skade nok endda, dengang det hele b lo t et par aar efter anlægget første gang sprang i luften. »Formedelst Guds vejr og tordenslag,« som det siges og videre, at ulykken »foraarsagede saadan tummel og alarm i vejret, at vinduerne og tagene, i de huse, som endogsaa laa langt derfra, sprunge udi mange tusinde stykker . . .« Ikke sært, at man foreslog laboratoriet flyttet, da det godt et aarstid senere blev til alvor med kasernebyggeriet paa Christianshavn. Det var ellers folk, som havde tilknytning til virksomheden, som skulle indkvarteres her, nemlig de førnævnte bøsseskytter eller tøjhusfolket, som man ogsaa sagde, det faste artille­ ripersonale, der hidtil havde boet blandt søfolket i Nyboder. Bestemmelsen blev taget i efteraaret 1680, og den 27. november samme aar satte kongen sit navn under en paaskrift paa tegningen til det pro jek terede an læ g : Efter dette dessein skal barakkerne paa Christianshavn for bøsseskytterne med grundmur bygges. Tegningen eksisterer næppe m ere, derimod en anden, halvandet hundrede aar yngre, da kasernen endnu stod saa godt som uforandret. Og desuden kan man den dag i dag bare gaa ud i Kastellet og kigge paa »stokkene« derude. De er af om tren t samme type som dem paa Christianshavn, to etages teglhængte bygninger. Der var to længer derude, hver 166 alen lang, opført af m u re r­ mester Evert Jansen, a tte r en hollænder, saa det var ikke sært, der blev brugt hollandske mursten, men dog tillige flensborger-, b rem er- og amagermur­ sten. Man sparede, hvor man kunne, naturligvis. Stilladstømmeret skulle siden anvendes til skillerummene. Man talte dengang om »18 nyopbygte vaaninger«, af hvilke de to, n r. 9-10, var forbeholdt tøjmesteren alene og en enkelt den skole, som blev kny ttet til etablissementet, mens der i de resterende blev indkvarteret ialt 43-familier, alt- saa artilleribetjen te af forskellige grader, artillerimestre og bøsseskytter, hvad de nu hed. Alt i alt drejede det sig om en to-halvtrediehundrede mennesker, voksne og børn, af de sidste saa mange, at man mente det fornødent at ansætte en særlig skolemester for dem. I det hele altsaa et lille afdelt samfund indenfor det større christianshavnske.

^2