gamleskibegamlehuse

Foreløbig blev det heller ikke til noget med flytningen af fyrværkerkam­ m eret, det m ilitæ re laboratorium , noget, man ellers havde planlagt straks efter branden. Og selve tøjhuset kom kun langsomt paa fode. Inden taget blev rejst, gik der o tte aar. O Der gik næsten tredive aar, inden det farlige laboratoriearbejde blev for­ lagt og virksomheden flyttet, ikke overvættes langt, set i alenmaal, men der blev lagt vand imellem. Man flyttede tværs over havneløbet, hvor man havde købt en større plads af feltherren Schack, han, der havde haft overbefalingen under Karl Gustavs belejring af hovedstaden. Det vil sige, man købte den egentlig tilbage for 3000 rigsdaler i 1676, nemlig den »paa Christianshavn over for Tøjhuset beliggende og nyligst op­ fyldte plads, saasom den nu forefindes indplanket med det derpaa opsatte bus«, arealet identisk med de tvende pladser, som greven havde faaet skøde paa b lo t et aar tidligere, tilsammen henved 3 tønder land eller et omraade halvt saa sto rt som Kongens Nytorv. Der havde allerede været skrevet skøde paa det før, i 1671, men det var blevet »kasseret«, uvist af hvilken grund, ligesom man heller ikke ved, hvilke planer feltherren har haft med det. Men han fuldførte altsaa den inddæmning og opfyldning af en del af Grønnegaards havn, som før var paabegyndt. Det var jo Jakob Madsens skanseplads, det drejede sig om, eller fire af de oprindelige storgrunde, som Christianshavn havde været opdelt i efter den endelige udstykningsplan, de samme, som i sin tid Sivert Beck, Christoffer Urne og Daniel Sinclair havde tegnet sig for, den første for de to , som laa ud imod Strandgade, men uden at nogen af d ’h e rre r havde faaet virkelig adkomst paa dem, saa lidt som de havde ladet dem opfylde eller bebvgge. Omraadet maalte 200 alen paa den ene led, nemlig langs Overgaden neden Vandet og ud imod stranden eller havneløbet, og paa den anden 192 alen. Jakob Madsens skanse ved stranden saavel som det stykke vold, der løb fra den hen til kanalen, er nok blevet sløjfet og jo rden brugt til opfyldnin­ gen. Disse fæstningsværker var jo blevet overflødige, efter at den del af Christianshavns vold, som ligger ved Langebrogade, var blevet anlagt nogle aar i forvejen. Det var altsaa i Christian Vs regeringstid, at købet blev endelig slu ttet og laboratoriet bygget. Christian V var ikke b lo t den vin- og jagtglade, den meget joviale monark, som borgerne hilste fra deres vinduer, naar han red gennem staden. De drak kongen til, og han greb pokalen, tøm te den og smed den over sit hoved —i tusinde stykker mod stenbroen. Skønt næppe nogen større begavelse, tog han sig ogsaa ivrigt af regeringen, ikke mindst hvad angik landets forsvar, hæ r og flaade. Endnu gemmes hans egenhændigt skrevne memorialer, private huske- og ønskesedler, optegnelser om, hvad der i de enkelte aar fore-

5°