gamleskibegamlehuse

m o to re r. Det var i 1898, der blev skrevet kontrakt med opfinderen af den epoke­ gørende ny forbrændingsmaskine, Rudolf Diesel, og efter aarelange forsøg lyk­ kedes det i 1904 at fremstille den første serie stationære dieselmotorer, hver paa blot forholdsvis faa hestekræ fter. Men der byggedes stø rre og stø rre anlæg, og endelig lykkedes det for Burmeister & Wain, hvad hidtil ingen maskinfabrik havde formaaet, at fremstille den forste skibsdieselmotor af betydelig størrelse. I sommeren 1912 stod verdens første oceangaaende motorskib, det skorstens­ løse Selandia ud paa sin jom frurejse, drevet frem af to dieselmotorer, frem stil­ let i maskinfabrikken paa Christianshavn. Dette var som bekendt in te t m indre end en revolution i skibsfartens h i­ storie. Dampskibenes æra var vel ikke hermed forbi, men i hvert fald damp­ maskinens eneherredømme som drivkraft. Inden længe var flere hundrede skibe forsynet med dieselmotorer. Havde B &W maattet forlægge sit skibsbyggeri til Refshaleøen, tø r det siges, at det fuldtud har hævdet trad itionerne ved Grønnegaards havn med fabrikationen af de talrige skibsmotorer. Og den hu rtig t voksende produk tion medførte, at B &W maatte lægge driften om, saaledes at virksomheden paa Christianshavn udelukkende blev ind re tte t paa fremstilling af dieselmotorer. Forskellige andre fabrikations­ grene blev forlagt til Teglholmen, saaledes baade støberiet og staalværket. Men paa Christianshavn blev der i i9 2orne bygget nye store maskinhaller, baade mod Overgaden og imod havneløbet, den sidste især af stor virkning i havnebilledet, ikke mindst ved aftenstid, naar det bleggule lys skinner bag de store glasflader. Men produktionen kræver m ere og mere plads. Efter erhvervelsen af Holms plads blev en del af det gamle havnebassin fyldt op for at give plads til nye værksteder, og saa endelig var det, at anlægget af den nye Knippelsbro aabnede udsigt til mere omfattende udvidelser. Heller ikke anlægget af Knippelsbro fra 1907, der ikke blev bygget af B &W —men efter havnebygmester Mollers alt andet end sobre tegning —heller ikke anlægget af denne Knippelsbro havde fø rt til større ændringer i Torvegades udseende. De kom først med dampmøllens forsvinden nogle aar senere, da man i forbindelse med anlægget af Knippelsbrogade nedrev Hages gaard og erstattede den med en stor beboelsesbygning ud mod havnen. Samtidig blev det store fabrikskompleks med de gamle pakhuse paa forskellig maade bygget om med udlejning for øje. Ogsaa disse bygninger blev præget af tidens smag, blandt andet forsynet med et par smaataarne, der nok skulle passe til den stil, ark itek ten Philip Smidth havde givet huset ud imod havnen, en bastant rød murstensbygning med taarne og karnapper, romantisk og solid paa een gang.

1 7 4