gamleskibegamlehuse

im idlertid dens placering, forøvrigt bestem t io aar inden arbejdet blev paa­ begyndt. Vel ogsaa fordi det gerne er det mest praktiske at bygge en bro paa et andet sted, end den, som den skal afløse, valgte man at føre den nye Knippels­ bro fra den nyanlagte Slotsholmsgade til Torvegade, der saaledes nu i bele sin udstrækning blev Christianshavns bovedfærdselsaare. O Det medforte ikke større ændringer af det yderste stykke af Torvegade. Bortset fra, at den saakaldte Anckerske gaard yderst mod bavnen, det tidligere anneks til Scbimmelmanns sukkerhus, som man havde foreslaaet erstattet med en »butikshal«, i stedet for blev afløst af en femetagers lejekaserne i den den­ gang gængse stil — ligesom et lignende hus blev bygget paa gadens nordside. Paa sydsiden havde »Abraham Lehns huse« vel efterhaanden m istet deres oprindelige ensartede udseende og var krøbet i vejret, mere eller m indre, nogle før, nogle senere. Naar man betænker, at de fleste af gadens huse kun var paa tre-fire etager og nogen blot paa to, er det mærkeligt, at den virkede som en dyb og mørk grøft, hvad mange vil huske. Men snæver var den jo. Særlig prom inente ejere har husene ikke haft og vist heller ingen særlig prom inente lejere. Jo, filosoffen Sibbern er da forresten født i nr. io , ejet af hans fader, kirurgen ved Børnehuset paa torvet. Inden 1890 bvggedes dog den hoje hjørneejendom Torvegade-Strandgade, og om h jø rnet henne i Strandgade lod m u rerm ester Reinhardt lige efter aar- hundredskiftet opføre den nyligt forsvundne nr. den store kasse med 5 etager og tre opgange. Den dækkede grunden, hvor i sin tid Ole Langes gaard laa. Længere henne i Strandgade laa baade før og efter aarhundredskiftet Holms plads, forsaavidt stadig m indende om fortiden med sin brogede og spredte, relativt lave bebyggelse. Vel forsvandt efterhaanden de gamle tjæ rede og rød- tagede skure, der var e t kendingsmærke for æ ldre tiders skibsværfter, men bebyggelsen i senere tid var i hvert fald hverken ensartet eller kompakt, og heller ikke videre kon. Naar man ser bo rt fra det smukke bygningsværk, helt ude ved havnekajen, den tidligere Holms oliemølle, der nu ogsaa er borte. Og bebyggelsen af Holms Plads var endnu gennem den første fjerdedel af det 19. aarhundrede helt væsensforskellig fra den, der efterhaanden havde beslaglagt nabogrunden, forhen Jensens Plads, ja, i det hele taget de arealer, som var taget i besiddelse af Burmeister & Wain, altsaa baade laboratoriegrun- den og B &Ws ældre grunde langs Overgaden. De var i det store hele næsten fuldstændig kommet under tag, saa intensiv var efterhaanden bebyggelsen. Man ser tendensen allerede paa reklameprospektet fra 1879. Det første maskinværksted havde været ind re tte t i stueetagen af det 4 etagers hus, B&B havde bygget i 1841, paa h jø rnet af Overgaden og Lille Sofiegade. I det havde der iøvrigt været lejligheder opad, og cheferne selv havde boet paa førstesalen. Det var i 1879 blevet til en veritabel fabriksbygning, der havde b red t sig

1 7 0