gamleskibegamlehuse

lægning nærmest blev m indre. Og paa det indenlandske marked blev man til­ med haardt træng t af tyskerne. Christianshavns Dampmølle ho ld t dog stand, indtil den 1910 traadte i likvidation. Ogsaa selve det store bygningskompleks gik i opløsning. Det havde ellers allerede længe væ ret udstykket, forsaavidt som det var delt i fire matrikelsnum re, adskilt fra hinanden ved brandmure paa forskellige steder, alt for at mindske brandrisikoen og slippe med en billigere assurance. Udadtil stod komplekset om tren t som paa Holms billede, vist paa fore- gaaende side. Paa det ser man dog kun dampmøllebygningen fra 1862, men af gode grunde ikke det først 1879 i forlængelse heraf og i samme stil opførte silopakhus. Bevaret var ellers ved likvidationen ikke blot Hages gaard, men ogsaa de to andre fløje af sukkerhuset, ja, tilmed tværfløjen, hvor selve sukker­ værket havde været installeret. Nu blev der skaaret en gade m id t ind igennem det hele, Knippelsbrogade, i hvert fald tildels parallel med det yderste af Torvegade, den del af gaden, der omsider ogsaa var blevet et led af den store gennemkørselsgade paa Christians­ havn —fra Knippelsbro til Amagerport. Det havde nu væ ret forho ldet længe før anlægget af den nye Knippelsbro­ gade, helt siden flytningen af Knippelsbro i 1868-69. Ved den lejlighed var selve broen for første gang i sin aarhundredlange tilværelse blevet bygget som en jernb ro , konstrueret og udfort af firmaet Burmeister & Wain, der siden 1846 havde haft sit domicil i Overgaden neden Vandet. Knippelsbro —Burmeister & Wain. Det er de to faktorer, der hver for sig og tilsammen har betydet mest for det christianshavnske bybillede omkring Grønnegaards havn, baade som det er i dag, og som det kan imødeses at ville forme sig i den næ rm ere frem tid. Hvad broen angaar, saa var allerede dens første anlæg i 1620 medbestemmende for havnens skæbne, mens B&W s indflydelse naturligvis ikke kan gaa længere tilbage end til firmaets etablering paa Christianshavn.