gamleskibegamlehuse

Der er dramatik over dette maleri a f branden paa Holms plads setfr a Slots­ holmen. Det gav god næring til ilden, at pakhusene varfy ld t med vestindiske varer som rom og sukker. Den brændende rom f ø d ud i havnen, ,,men denfo rtræ f­ felige bedding paa pladsen forblev ubeskadiget.“

Og hvad med skibsbyggeriet? Allerede inden Holms død var det saa smaat begyndt at tage af. Og blot fem aar senere var den udenlandske konkurrence blevet saa stærk, at det ikke med fordel lod sig opretholde. Saa standsede man. Jakob Holm & Sønner satte nu alle kræ fter ind paa at fremme fabriksvirksom­ heden og handelen. Men »graven«, havnebassinet, Grønnegaards havn, laa der fremdeles med slæbesteder og spil og fortøjningspæle og — den store bedding. Sidstnævnte stadig paa samme plads som i kompagniets tid, ja vel i Lehns tid og Trellunds? Maaske helt tilbage til den skotske mester Davids tid? — indtil saa sent som 1880erne. Siden forsvandt den, dette minde om fortsat skibsbyggeri tilbage til Fjerde Christians tid. Men da havde Baumgarten & Burmeister jo længst ladet søsætte dette firmas første skibsbygninger paa Engelskmandens plads, Applebys plads, som Jakob Holm ogsaa havde kobt, men hvoraf et stykke fra 18/71 havde været udlejet til det nye skibsbyggerfirma i Overgaden. Som nok skulle vide at holde traditionerne vedlige og tage kampen op mod den udenlandske konkurrence. Jakob Holm var det første store »H«. De andre to hø rer til paa den anden side af sæbesyderiet, paa sukkerhusets omraade. Havde det i det hele været nyttehensyn, der prægede omraadets bebyggelse, ingen af de fornemme ejere havde boet paa stedet, saa skulle det en overgang blive saaledes, at her førtes saa sto rt og herskabeligt et hus, at husførelsen laa

149