gamleskibegamlehuse

aaret 1803. Ikke nok, var der im idlertid mange, som hævdede og der blev ar­ bejdet paa at faa fristen udsat. Reelt blev den det ogsaa, den gik i udvalg, som man nu ville sige, men da man saa i England endelig vedtog forbudet mod slaveindførsel til de engelske kolonier, ja, saa kunne man i Danmark ikke tænke paa at suspendere forbudet, langt m indre paa slet og re t at ophæve det. Det var i 1807, englænderne vedtog deres forbudslov, i det skelsættende aar 1807. Indtil da havde det Schimmelmannske bdeiskommis haft store ind­ tæg ter af sukkerproduktionen. De havde i den sidste halve snes aar svinget mellem 100.000 og 230.000 rigsdaler aarligt, henholdsvis mindst een og to m illioner kroner i vor tids m øn t. Snart var det sukkerhuset, snart de fjerne plantager, der havde givet det største udbytte. Indtil 1807? Ja, for saa kom krigen med England og den almindelige ned ­ gang. Det var slut med den florissante tid og ikke m indre med den danske sukkerproduktion, selvfølgelig ogsaa den paa Christianshavn. Den gik i staa allerede i krigsaarene, og efter freden 1814 havde man ikke kapital til at starte den igen. Det store bygningskompleks stod hen til ingen nytte, dyrt at ved­ ligeholde og dyrt i skatter. Der er næppe tvivl om, at det var i pagt med »arveladeren, afdøde gehejmeraad og skatmester Schimmelmanns ønsker, om det havde været ham muligt at forudse de nu indtrufne konjunkturer«, at fideiskommisset i 1817 fik kgl. tilladelse til at bortauk tionere baade det gamle, store sukkerhus og den m indre aflægger ved Knippelsbro. Der skulle nu alligevel gaa en aarrække, inden tanken blev realiseret. Det varede sandelig ogsaa en rum tid, inden den danske handelsflaade kom paa fode igen efter krigen. Flere hundrede koffardiskibe var blevet kapret under denne, et tab som kun i nogen grad opvejedes af tilsvarende erobring af fjend t­ lige fartøjer. Men forøvrigt var det ogsaa saadan inden krigen, ja tilbage omkring aarhundredskiftet, at kun et faatal af fartøjerne i den københavnske handelsflaade, om tren t en fem tedel var udgaaet fra indenbys værfter. Det kom sig jo af den lette adgang, der under krigsforholdene havde været til at købe opbragte skibe baade her og der. Vel bar den ene af de to fregatter, som Fabritius de Teng- nagel aar 1797 havde i søen et meget danskklingende navn, »Enrum« hed den efter hans landsted i Nordsjælland, men den var bygget i østen, i Batavia. Omkring aar 1800 var det i virkeligheden saaledes, at det københavnske skibsbyggeri var gaaet næsten helt i staa. Ganske vist var der 4-300 tømmerfolk i virksomhed rund t om paa de forskellige værfter. Men de var kun beskæftiget med reparationsarbejde. I en aarrække var ikke een nybygning løbet af sta­ belen. Og det maatte naturligt skabe mangel paa erfarne skibstømrere. De blev kun brugt til »at lappe og kalfatre maadelige koffardiskibe og vidste daar- ligt nok, hvad man forstod ved at hæfte en planke«. Allevegne rund t paa værf­ terne var beddinger eller bankestokke »plat forfaldne«.

O o