gamleskibegamlehuse

havn at skabe en ny handelshavn, en sydhavn. Paa grund af naturforholdene, det grundede Kalvebodsund, blev det rigtignok ikke til noget, men først med disse planer in m en te bliver det helt forstaaeligt, at Christian IV, da han i før­ ste omgang flyttede toldboden, valgte at lægge den nye paa selve Knippelsbro, um iddelbart ved vindebroen paa denne. Knippelsbro var der nu saadan set ingen, der sagde, dengang allerede. Den lange Amagerbro, kaldte de den, skriverne i ren tekamm eret, naar de førte de forskellige udgiftsposter ind i statsregnskaberne, udgifter til materialer, til haandværkere og arbejdsfolk, enten det nu var karlfolk eller kvindespersoner, der havde været i virksomhed. Ogsaa dengang var kvindelig arbejdskraft den billigste. Men pengene var jo nok saa meget værd i de dage. i 500 daler kourant hk Rasmus Colding, hoveden treprenøren , som »betaling for den lange bro , som ganger fra slotten til Christianshavn paa Amager, han havde opbygget for Kgl. majestæt efter hans kontrakts lydelse«. Brobyggeriet var altsaa et statsforetagende, udfø rt i forbindelse med kon­ gens anlæg af den nye købstad Christianshavn, først tænk t som et befæstet Ny­ boder med boliger for soldater og søfolk, men paa grund af manglende pekuniæ endelig anlagt som en borgerby, en handelsstad, hvor driftige forretningsfolk kunne udfolde deres aktivitet til baade for dem selv saavel som for land og rige. Det var i almindelighed velsituerede folk, folk, som ikke saadan lod sig pu tte i næsen, og det gjorde nok sit til, at man paa Christianshavn ikke uden videre stak op for borgerskabet i selve hovedstaden. Den lange Amagerbro, Christianshavns b ro , som den ogsaa blev kaldt, var et komb ineret anlæg. To dæmninger rakte fra hver sin side ud imod dybet, og over dette førte en træ b ro med e t bevægeligt klapfag, en vindebro. Der skulle jo være fri gennemsejling for henholdsvis Kgl. majestæts krigsskibe og de han­ delsskuder, som ville fortø je i den nye sydhavn? Nej, den blev altsaa ikke til noget, men saa da i Christianshavns havn og i Grønnegaards havn. Det blev det værste, at de to begreber næppe var til at skelne fra hverandre. Man skulle ellers tro , at anlægget af den nye Christianshavns bro havde været til gavn for københavnernes vinterhavn. Havde den altid ligget noget i ly og læ af den lave tange og prim itive færgebro, saa blev det da endnu bedre, efter at her var blevet en solid dæmning, stø tte t til »de tre brokar mellem den nye bro og Amagerland«. Det skulle man ren t um iddelbart tro . Men saadan blev det alligevel ikke. Christian IV, der ellers var fuld af haan, hvis »godtfolk« ikke havde tænk t sig ordentlig om, inden de forelagde ham deres planer, han havde nok ikke selv været klar over konsekvenserne af en klausul i de skøder, han lod udstede paa de grunde i den nye købstad, der laa langs Strandgade, som oprindelig skulle svare til sit navn og være en virkelig havnegade. Lodsejerne he r fik nemlig ikke

i 2