gamleskibegamlehuse

at han ved et reskrip t af dato Jægersborg den 8. maj 1761 skjænkede den hele summa 30.000 rigsdaler til værkets fuldkomne istandsættelse«. Det var ikke smaapenge, den kgl. partikulærkasse efterhaanden havde maat- te t spendere til de forskellige anlæg paa Rostgaards plads. Men nu var det i hvert fald i denne omgang slut. »Aar 1769 blev fløjet og knappen hojtideligen opsat paa spiret«. Det var opført efter tegning af G. D. Anthon, der havde haft ledelsen af kirkebyggeriet siden svigerfaderen Eigtveds død. Kirken ved Grønnegaards havn var i hvert fald nu en realitet. Man kan maa- ske synes, at allerede dengang var dens beliggenhed lid t underlig valgt. Alle­ rede dengang var der en sælsom kontrast mellem stilheden i de dødes have og den travle virksomhed paa værfterne, som de laa tæ t ind til kirken, baade paa den ene og anden side af den. Selvom spektaklet maaske nok ikke var saa in­ fernalsk som paa et moderne staalskibsværft. Alligevel kunne ingen dengang fore­ stille sig, hvordan ændrede arbejdsformer og navnlig maskinteknikkens frem- adskriden ville bevirke, at kirken paa alle sider blev klem t af kæmpemæssige værkstedshaller. Ligesom heller ingen dengang d røm te om, at disses tilstede­ værelse var næ r ved at blive nok saa skæbnesvanger for kirkebygningen som det datidige naboskab med —krudtmøllen. O Det navn var jo den mere populære betegnelse paa laboratoriet. Havde man fabiet om at flytte dette til en mere afsides plads, saa var denne plan længst lagt paa hylden. Tvæ rtimod, i aarene forud for kirkebyggeriets start var næsten alle bygninger paa laboratoriet blevet fornyet. De træng te jo nok til det e fter­ haanden, gamle som de var, opført efter ulykken i 1683, da »krudtmøllen paa Christianshavn opsprang« —for anden og m irakuløst nok sidste gang. Større anseelse var der heller ingen af dem, der havde, det var lave byg­ ninger af skrøbeligt bindingsværk. Saa øvede væggene ikke saa sto rt modtryk, hvis der skete en m indre eksplosion. Man kunne i saa tilfælde nøjes med, at taget røg af og vinduerne blæste u d ! De nye bygninger var da ogsaa opført med samme bygningsmaade, de to ammunitionshuse fra henholdsvis 1744 og 48, saavel som værkstedsbygnin­ gerne, drøgstuen fra 173-0, drivhuset fra 173-2, samt rivehuset og material - huset, de sidste begge fra 1732. Af grundmur byggedes alene i 17 43 det nye vagthus ved kanalen, samt det tilstødende »store køkken«. Det sidste ammunitionshus traadte i stedet for det saakaldte raperthus, som var blæst om i en decemberstorm 1747. Det skulle som det først opførte b e ­ nyttes til opmagasinering af fyldte patron- og karduskærrer, »wie auch bey drångenden Kriegspræparaturen das zu verfertigende Brandguth« skulle forvares her. Det var jo den færdige ammunition, der fremstilledes paa laboratoriet, den

1x4