gamleskibegamlehuse

Det var kongens, Frederik Vs ufravigelige krav, at den nye tyske kirke paa Christianshavn,forst Frederiks og nu Christians- kirken, skulle ligge som point-de-vuefor enden a f Strandgade, hvad ogsaa detteforste projekt til kirke­ byggeriet viser. Men det endte med, at pakhuset GGG blev bevaret og kirken altsaa placeret længere fremme paa grunden.

syd, at k irkerumm et fik sit lys, mod de tre andre verdenshjørner var væggene fra aulv til loft dækket af saavel »aabne som tilluk te gallerier«. Det fornemste o o af disse pu lp itu rer var naturligvis kongens, ligeoverfor prækestolen og udstyret med farver og vaabner som et skrammereret herskabsliberi. Der var tre rader O lukkede pu lp itu rer kirken rund t, og over dem et fjerde, det aabne galleri, hvor soldaterne stod, naar de var udkommanderet til at høre et Herrens ord. De kunne ikke skyde vinduerne for, hvis de kedede sig under præstens p ræ ­ diken . At denne, forkyndelsen, var det vigtigste led i den lutherske gudstjeneste, blev her ellers direk te understreget ved prækestolens placering paa det mest centrale sted i kirken, over a lteret. Dette var »forfærdiget af skøn marmor uden noget skilderi til altertavle«. Ogsaa en cadeau til den hollandske mere enkle kirkestil, præget af de reformertes foragt for den katolske billeddyrkelse, et princip de første danske refo rm ato rer ligeledes havde knæsat. Men som siden a tte r var blevet opgivet. Kirkens ark itek t var for en gangs skyld dansk, den kongelige hof bygmester, oberstløjtnant Nikolaj Eigtved, der dog ikke engang oplevede, at man be­ gyndte at arbejde efter hans tegninger. Det var vel derfor, han ikke blev bisat i gravkrypten som de tre andre, der med ham havde skullet forestaa byggeriet,

I I 2