br 1851-1852

78 domme samtlige Grunde til en saadan Stigen eller Dalen, hvorved Forholdet med Borgervæbningens Regnskabsvæsen vilde i hei Grad compliceres. Det rette Forhold vilde kun opnaaes derved, at samt­ lige Spørgsmaal om forogede eller formindskede Udgif er i il Borger­ væbningen kom til Afgjerelse ved Forhandling mellem Communal- bestyrelsen og Ministeriet, og først naar det da mod Forventning , skulde vise sig , at disse Udgifter vare bievne i nogen væsenlig Grad forogede, vilde Ministeriet kunne finde det passende for Rigs­ dagen at andrage paa et forøget Tilskud af Slatskassen og til dette Giemed meddele Rigsdagen en samlet Oversigt over de Om­ stændigheder, der havde bevirket den forøgede Udgift. Ifølge denne Udvikling haabede Ministeriet, at Communal- bestyrelsen vilde erkjende , at Ministeriet var ude af Stand til at gaae ind paa saadanne Indstillinger om forøgede Udgifter til Borger­ væbningen, der fremsættes under Forudsætning af, at Statskassen udreder den ene Halvdel af Belobet. Hvad navnligen det omhand­ lede Gagetillæg til Professor Svitzer angik, da var Ministeriet villigt til at indgaae med allerunderdanigst Forestilling om denne Gage- forogelse, naar der fro Coinmunalbeslyrelsen inaatte fremkomme et ubetinget Forslag om, at del forhøjede Beløb, forsaavidl det ikke skulde kunne afholdes af Borgervæbningens Indtægter , udredes af Communen, og Indenrigsministeriet dertil maaltc give sit Samtykke. Forsamlingen besluttede imidlertid ot meddele Magistraten som sin Formening , ot den ikke kunde ansec Justitsministeriets An­ skuelser om Borgervæbningens finansielle Forhold og den Andel I Udgifterne, som Staten og som Communen i Overensstemmelse med Reglementet af Isle Juni 1808 § 37 har at bære, for ganske correr.t, efterdi Communen ifolge denne Lovbestemmelse t der ikke siden, navnligen ikke ved Placaten af 8de April 1843 § 11, var forandret, ikkun har at bidrage den bestemte dum 12,000 Rbd., Statskassen derimod ot udrede hele det øvrige Bolob, som til do reglementerede Udgifters Bestridelse behoves. Naar altsaa Com­ munen ved Bestemmelsen af enkelte hensigtsmæssige Udgifter havde til Sagens Fremme erklæret sig villig til at udrede den halve Del, havde den upaotvivleligt derved præsteret 'Mere, end hvortil den var pligtig, men deri laa ingenlunde en Opgivelse af den samme ved en udtrykkelig Lov tilstaaede Ret, hvorefter den moatte kunne for­ dre, at det Hele udredes af Statskassen. Heller ikke skjonnedø Forsamlingen , at denne Sags Fremstilling for Rigsdagen kunde,