br 1851-1852

26

Vi maae imidlertid efter vor fuldcsto Overbevisning ansee denne Indvending for lidet betydende. Nogen egen Fundats for St. Hans Hospital exlsterede, saavidt vides, oprindeligt ikke. I en vis Forstand kan Imidlertid Funda- lionen for Claude Rossets Stiftelse betragtes som en saadan. Thi fra denne Mands Gaver skriver Stiftelsens Opkomst sig; efter ham fik Stiftelsen Navn , og til St. Hans Hospital og Claude Rossets Stiftelse ere de senere Gaver i Almindelighed skænkede. I Claude Rossets* under 20de Decbr. 1766 confirmerede Fundats Art. 14 hedder det n u : de Personer, som saaledes i denne Stiftelse indlægges, maae, som hidindtil, alene være af de ældste, svageste, uslesle og forladte Vonfore, Kreblinge, Tanbelige, inmrable af Civilstands Fat­ tige og snodanne som ikke for slige Omstændigheders Skyld kan eller bor haves her i Ryen eller i andre Ryens Hospitaler; i For­ bindelse med hvilken Artikel dog maa erindres Claude Rossets Forklaring af 24de Mai 1767, der viser, at andre end de nysnævnte Personer kunne indlægges paa Stiftelsen, naar det kun ikke er for hans Gaves Regning. Stiftelsen var altsaa for Fattige af Kjøben­ havns Commune, der enten vare Afsindige eler Kroblinge, Van­ føre eller beladte med ulægelige eller kysende Sygdomme (Plan 1ste Juli 1799 § 53). 1 Tidernes Lob have Forholdene paa St. Hans Hospital for­ andret sig betydeligt. I .Aarene 1772—1808 var der tre Classet af Lemmer paa Hospitalet, nemlig Afsindige, Veneriske og Incu- rable. Umiddelbart fer Hospitalets Flytning i 1808 var der 73 Af­ sindige, 174 Veneriske og 274 Almisselemmer med ulægelige Syg­ domme. De Veneriske afsondredes i 1808. Nu er der, som at Professor Goricke bemærket, udsendt til Stiftelsen nu Personer, der aldeles Ikke efter Fundatsen have Noget at gjere der. Hertil kommer n u , at Kjobenhavns Commune yder et aarligt Tilskud af mindst 15,000 Rbd. til Bidstrupgaards Stiftelse, saa al altsaa de legerede Midler tilfuldc medgaae, om de end ene anvendes til Af­ sindiges Cur og Pleie. Efter denne Opfattelse af Forholdene fore­ kommer det os, at endog de, der ere tilboieligc til at holde paa en streng Iagttagelse af afdode Donatorers fundatsmæssige Bestem­ melser, maae erkjende, at der ikke kan være nogen Betænkelighed ved den antydede Forandring i Hospitalets Bestemmelse. Ogsaa Professor Goricke, hvem vi havo meddelt vor i det Foregaaende udviklede Anskuelse, har ganske tiltraadt samme.

i h