br 1851-1852

24 talel for kysende Sygdomme eller Kræft eller som Kroblinge eller Vanfore, med mindre de tillige vare sindssvage. Enkelte (hoisl 6 ) findes vel blandt de Ikke-Afsindige, men de benyttes alle til et eller andet Arbeide, saa at de oi kunne siges at være der for den legemlige Sygdoms Skyld. Naar vi saaledes ikke foreslaae, at a 11e Lemmer skulle fjernes fra den hye Stiftelse, som ikke kunne siges at være egen l i ge A f s i n d i g e og som derfor ikke kunne være Gjenstand foregenligt Lægetilsyn, naar vi altsaa ikke fordre Idioternes Afsondring, saa er det ingenlunde fordi vi dele den tidligere Indenrigsministers Anskuelse, at de Grunde, di-r tale herfor, skulde være særdeles svage. Vi ansee dem tvertmod for saa vægtige, at vi meget be­ klage , at Omstændighederne for Tiden forbyde os at ansee dem som afgjerende. Den hele Virksomhed i en Daareanstalt er efter sin Natur væsenlig forskjcllig fra den Behandling, der maa anvendes med Bensyn til Idioterne. Grændsen mellem dem , der kunne under- gives Lægebehandling, og de Idioter, der kun kunne være Gjen­ stand for en menneskekjærlig Pleic og Opdragelse, kan være van­ skelig at drage , og man henferer nu langt Flere til den 1ste Classo end tidligere , ligesom det cr v ist, at der overalt i den civiliserede Verden viser sig en Trang og Lyst til ogsaa at gjorc Noget for Idioternes partielle Opdragelse. Men deraf folger ikke, at det kan være ønskeligt, at Personer, hvis Behandling maa være saa forskjellig, kastes sammen i een og samme Stiftelse. Det nytter her ikke, om man vilde tænke sig en Afsondring ved Vei, Plankeværk eller Have. Den hele Virksomhed i en Daareanstalt er ikke indskrænket til Anstaltens Værelser og Gaarde, men cn væsenlig Del af dc Syges Behandling maa iværksættes udenfor An­ stalten. De Sindssyge maae f. Ex. hyppigst sysselsættes ved for- skjellige Markarbeidcr , Haveanlæg , Sebade , gjore regelmæssige Spadseretourc og planmæssig eflerhaanden træde ind i det almin­ delige Samfundsliv. En 'stor Del af de Afsindige vil saaledes komme i hyppig Beroring med disse usle og elendige Mennesker. Og det er ikke alene de Afsindige selv, der paavirkes af samme, men ogsaa de Syges Slægtninge og Bekjendte medbringe ved deres Beseg i Stiftelsen det ugunstige Indtryk, som det modbydelige Syn af slige Elendige fremkalder. Den Tanke, at slige usle og mod­ bydelige Personer ere i den Afsindiges umiddelbare Nærhed , kan