br 1851-1852

201 pelence utvivlsom, vilde man vistnok have kunnet vente, al Mini -1 Bleriet ingen Bestemmelse havde tagel, uagtet der ingen Indsigelse var gjort derimod: men efter den Maade, hvorpaa Sagen var sat i Bevægelse, vilde Communalbesiyrelsen neppe bagefter med til­ strækkelig Grund kunne paaanke Regeringens Indgriben. Hvad særligt angik det Spergsmaal , om Indenrigsministeren havde været compelent til at afgjere Sagen uden at indhente kon­ gelig Resolution, da var Comiteen tilbøjelig til nt antage, at Com- munalbesiyrelsen ikke vilde føle sig kaldet til at rcise Tvist herom, dersom den delle Comiteens Anskuelse af Hovedsporgs- maalfl. Men endog afseet herfra maatle Comiteen henlede Op­ mærksomheden paa de særegne Grunde, der kunde tale for Inden­ rigsministerens Befoielse til at afgjore Sagen. PI. Iste Juli 1799 § 114 indeholdt udtrykkeligt den Bestemmelse, til hvilken der nu var vendt tilbage, at Fattigdircctionen nemlig skal afhandle med Stadens samtlige Apothekere om , at Medicamenterne for Fallig- væsenet leveres uden Ophold, gode og forsvarlige, mod en billig Rabat i Prisen, hvorefter det da kan staan enhver Syg frit for at lade det Foreskrevne hente paa hvilket Apothek, soin findes belei- ligst. Den Afvigelse fra dette Bud , som laa i Fattigvæsenets Medicinal-Dispensalionsanstalt, var en Foranstaltning, der i 1814 blev truffen af Dircclionen med Cancelliels Samtykke. Indretnin­ gen var, saavidt Comiteen havde kunnet erfare, aldrig befalet ved nogen kgl. Resolution; Resc. 29de Septbr. 1831 , som maaskee kunde antages at afgive cn saadan Hjemmel, var alene en gjen- nem Cablnettet afgiven Resolution , hvorved Kongen, efterat have modtaget Cancelliels Betænkning, lilkjendegav, al et af daværende Prof. Dr. Wendt indgivet Andragende om Dispensationsanstallens Op­ hævelse for Tiden maatle bortfalde. Del havde altsaa vistnok været Kongen bebjendt, at PI. Iste Juli 1799 § 114 med Can- celliets Samtykke var tilsidesat; men der forelaa dog ingen kon­ gelig Resolution, soin Indenrigsministeren kom i Strid med, ved at sætte den omhandlede g 114 i Kraft. Under disse Omstændigheder havde Comiteen indstillet, „at der i nærværende Sag intet Videre fra Communalbeslyrelsens Side bliver at foranstalte1*, hvilken Indstilling lillraadtes af Forsamlingen, ligesom den alt tidligere var tiltraadt af Magistraten. — Efterat have modtaget den combinerede Comitees af begge Communalbeslyrelsens Brancher tiltraadte Betænkning angaaende det