br 1851-1852

1 7 1

at vi skulde være udelukkede fra Handelen med Udlandet, saa oversaae man, at næsten alle Artikler kunde oplægges paa Transit, en Indretning, der altid havde exislcret her i Landet. At Transit- oplaget kun benyttedes for de Varer, der ifølge de gjacldendc Regler ikke kunne lages paa Creditoplag, syntes tilstrækkeligt at vise delte sidstnævnte Systems Hensigtsmæssighed fremfor Enlrepolsystemet. Den Maade, hvorpaa Transitvarer tidligere vare blevnc oplagte, havde Imidlertid gjort det vanskeligt for den Handlende al disponere over disse, undtagen i hele Collys, hvilket havde medført en ikke ringe Gene for Handelen med Manufaclur- og Fabrikvarer til Udlandet; men da der nu var gjort en Regyndelse til at afhjælpe cl hidtil 1 saa Henseende folt Savn ved paa Toldboden at indrette Localer, hvor de Handlende frit kunne udpakke og forhandle deres Varer, og det var at venlo, al mon, naar Trangen viste sig dertil, vilde give denne Indretning en større Udvidelse, navnlig ved at tilveje­ bringe el større Lorale, som ikke udlciedes tit bestemte Versener, men som kunde staae Alle og Enhver aahent til der at oplægge Collys, som ikke kunde tages paa Creditoplag og som maatlc være bestemte til delvis at forsendes til Udlandet, saa troede Comiteen, at de Indvendinger, som vare hentede fra dette Savn, tabte en Del af deres Vægt. Endeligen havde Comiteen bemærket, at naar Forslagsstilleren havde lagt saa megen Vægt pia, at Kjøbenhavn skulde gjores tit en Frihavn, var det mere tilsyneladende , end virkeligt, al noget stort Savn i saa Henseende var tilstede, da der i Hovedstaden, som Havn betragtet, ikke egenligen kunde siges al hvile nogen Afgift paa Skibsfarten med Undtagelse af de saakaldte Lastepenge, om hvis Ophævelse der oftere var andraget, og naar disse bort­ faldt, kunde man med ligesaa god Foie kalde Kjøbenhavn en Fri­ havn, som denne Benævnelse kunde finde Anvendelse poa nogen­ somhelst anden Handelsplads. Paa Grund af det Foranførte, havde Comiteen derfor som sin Formening udtalt, at der ikke var Opfordring for Communal- bestyrelsen til at antage sig denne Sag , mindst paa en Tid, da flere større communalc Foretagender vare paatænktc, der, som mere paalrængende, gjorde Krav paa de Midler , Communen saae sig I Stand til at tilvejebringe. Ved Afstemning besluttede Forsamlingen med 24 Si. imod een, at der fra dens Side ikke. skulde foretages Noget i Anledning